Tag den BS!

Jeg har opdaget et FANTASTISK program på Discovery Channel, som I måske også kender derhjemme? Bear Grylls, som er uddannet overlevelsesekspert fra den britiske hær, bliver i programmet Man vs. Wild smidt ud af et fly, og skal klare sig selv i alverdens forskellige øde naturområder, indtil han selv finder tilbage til civilisationen, mens han undervejs demonsterer lokale overlevelsesteknikker. Han har i øvrigt også været på Island, men den episode har jeg ikke set.

Det er absolut ikke småting, som den gode Bear udsættes for. Se bare her, hvor han spiser en levende slange og springer i en frosen sø.
Advarsel: Det er ikke for sarte sjæle

Bare lige en ultrakort hilsen for at sige at vi er OK, og slet ikke berørt af alle de ildebrænde, der hærger i Sydcalifornien i øjeblikket... På den måde har det åbenbart sine fordele at bo midt inde i betonbyen langt væk fra den knas tørre natur. Vi skulle have været ude og vandre i går, men aflyste, da de lovede høj brandfare i bjergene pga tørken og Santa Ana vindene, der suser over området i disse dage, så det var godt vi blev hjemme. KH Dorte

En appelsin i turbanen

Det bedste ved at bo i L.A. er for mig uden tvivl, det at være del af et samfund, der er sammensat at mennesker der er så vidt forskellige: Ortodoske jøder, drag queens, filmstjerner, illegale indvandrere... Lige meget hvilke præferencer man har kan man finde det her. Det samme gælder mad, religion, fritidsaktiviteter osv.

I dag var jeg på besøg i et Sikh tempel sammen med min gode indiske ven Harjot. Jeg måtte jo ha' tørklæde på for at dække håret, som sikh'erne betragter som helligt og derfor heller ikke klipper (- det samme gælder i øvrigt skægget.) Det var en meget fin cermoni, selv om jeg desværre ikke er helt god til sidde i skrædderstilling i længere tid af gangen. Efter at have sunget hindi remser og lyttet til taler på engelsk var der indisk mad til alle inklusiv den hjemløse mand ude på fortovet.


Hvis I undrer Jer over hvad der er blevet af Bjarni, kan jeg fortælle at han bare har travlt. Meget travlt. Selv når han ser USC fodboldkamp læser han... Men han har det godt :)

Hiking

Jeg har ret travlt for tiden, så I får bare lige et par billeder fra vores søndags vandreture, som efterhånden er ved at være en fast weekendtradition. Det er så hyggeligt og nogle virkelig dejlige mennesker, som jeg har lært at kende gennem universititet.

... in the hood

Uff, jeg sidder fast i projekt sumpen, og synes hverken jeg kommer frem eller tilbage efter min vejleder i går ødelagde den struktur på opgaven, jeg endelig synes jeg havde styr på. I virkeligheden er det ikke så vældig meget der skal laves om, men åbenbart nok til jeg lige nu ikke kan komme videre. Det er helt vildt svært at skrive om race relationer i en amerikansk kontekst, når man kommer som udenforstående og heller ingen i ens faglige bagland har nogen ide om, hvad det handler om. Nu har jeg kontaktet en underviser fra USC School of Social Work, i håb om han kan komme med nogle fif.

Jeg er ved at have mine interviewpersoner på plads. Fire styk kvindfolk fra South L.A. af latin- og afroamerikansk oprindelse. I går trængte jeg til inspiration og til at afprøve min egenskaber som interviewer, så jeg tog ned for at snakke med Kenneth. Han kører i samarbejde med sin far en cafe/hjælpeorganisation Natural Soul Food, som søger at udbrede budskabet om sund kost til alle de fejlernærede overvægtige sorte fattige i området, samt styrke deres bevidsthed om deres kulturelle ophav, hvilket han mener, mange sorte slet ikke ved nok om. Det var alletiders mand, som åbent og ærligt berettede om hans syn på de belastede sort-brune relationer, som er emnet for mit projekt. Jeg måtte sørge for at parkere bilen så tæt på hans cafe som muligt, da det var tydeligt at jeg var nede i det halv-farlige område. Tre fyrer sad på fortovet og røg marijuana og drak sprut af en flaske i papirspose (i USA må man ikke drikke alkohol i det offentlige rum, men hvis flasken er skjult er det ok), da jeg stod ud af bilen, så jeg tænkte da lige: Shit, bare nu bilen er her, når jeg kommer tilbage. Jeg prøvede på bedste Jacob Holdt maner at forestille en tough cookie i stedet for en skræmt mus, da jeg skulle gå det korte stykke frem og tilbage fra cafeen, hvor alle butiksfacader var skjult bag stålgitre. Jeg skulle egentlig ha' hængt nogle fliers om interviewene op på lygtepælene, men synes ligesom ikke stemningen var til, jeg skulle hænge ud i længere tid en nødvendigt. Bilen stod heldigvis som jeg forlod den, da jeg kom tilbage, men på vej rundt om hjørnet (i bilen) måtte jeg holde tilbage for en fyr, der havde en pistol stukket ned i siden, bag et forklæde, mens han luntede over vejen.

Egenlig var det ikke så langt væk fra os, så jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være ubehageligt for mig at færdes i det område. Nogle gange synes jeg det her land er lorte agtigt. Det syntes jeg i går.

Peace out!