Bjarni and Dorte do LA

Wien blog

2009-08-10T01:15:00.000-07:00

Se vores nye Wien blog her.

Farvel og tobak!

2009-06-25T07:28:00.000-07:00

Så er det sidste dag herovre. Vi er pakket og klar og jeg er stået alt for tidligt op for lige at gå en hurtig runde i kvarteret og drikke min favoritkaffe på vores lokale Starbucks (hvor jeg også kan tiltuske mig internet). Den sidste uge har været hektisk, og jeg har desværre ikke tid til at forklare alt det, jeg gerne ville. Vi tager herfra med en oplevelse for livet. Det har ikke altid været nemt, men det har udvidet vores horisont på SÅ mange måder. Her følger billeder fra den forgangne uge med mit nye super kamera, som var min fødselsdagsgave fra Bjarni. Vi vender tilbage på en ny Wien blog i juli -- lige nu venter ferie i Danmark/Island og istandsættelse af lejlighed på Nørrebro.

Kærligst, Dorte / Bjarni

No Time To Sleep

2009-06-20T10:06:00.000-07:00

Efter min far rejste hjem til Danmark er vi gået i gang med den store nedpakning og de mange afskedsarrangementer. Vi har pakket otte tunge kasser som kommer i Bjarnis professors container, og så forhåbentlig dukker op i Østrig i slutningen af august. Vi har solgt alle vores møbler, og i løbet af de sidste par dage er bilsalget også endelig faldet i hak. Bilen skal afleveres på tirsdag.

Nu er vi så tilbage på toppen af bakken i Silverlake, hvor vi hænger ud med Ziggy, drikker rødvin og nyder udsigten over byen indtil mandag eftermiddag, hvor Cynthia og Tom kommer tilbage fra ferie og vi skal hjem til West Adams og have styr på det sidste.
Jeg har rendt og render stadig til alverdens farvel-arrangementer, som kvinderne fra universitetet har arrangeret. Det er helt vildt overvældende, men rigtig rart at man kan tage afsked på ordenlig vis. I øvrigt har universitetet givet grønt lys til at bruge håndbogen, som langt om længe er blevet færdig (- jeg er dog ikke helt klar over i hvilket omfang). Jeg sendte en kopi til Lizzie, som opfordrede mig til at starte projektet. Hun har åbenbart vidersendt det til sin mor, som arbejder på et universitet i Mississippi. Forleden modtog jeg så en mail fra Melanie (moderen), som spurgte om hun måtte vise bogen til universitetets internationale kontor med henblik på at bruge den (eller ideen?) der. Det var ikke det jeg forestillede mig, da jeg startede, men det vil være fantastisk, hvis "budskabet" kan komme ud til endnu flere.

Disneyland

2009-06-15T22:38:00.000-07:00

Vi har længe haft billetter liggende til Disneyland, men vi har aldrig fået dem brugt. Selvfølgelig skulle de ikke gå til spilde, så i lørdags fik vi endelig besøgt Mickey og vennerne i Orange County. Vi overtalte vores naboer Harry, Kiss og Fabricia til komme med og brugte tolv timer på være børn igen. Det var sjooowt! Vi stod i kø i fyrre minutter for at møde Mickey Mouse, og så løb kameraet tør for strøm. Tss!

Ferie

2009-06-11T09:35:00.000-07:00

I går tog min far hjem til Danmark efter to ugers turen rundt i Californien, Nevada og Arizona. Det var skønt med familiebesøg hjemmefra, og skønt at hænge ud med min far og vise ham rundt i alt det, der efterhånden er blevet hjemligt for os herovre.
Nu har vi så to hektiske uger til at få pakket, solgt vores møbler og bilen (stress!), overgivet managertjansen og sagt på gensyn til alle vennerne. Og så har vi lige presset fem dages house/dog-sitting med Ziggy i Silverlake ind i programmet lige inden afrejse. Ja, så jeg må hellere komme i gang med flyttekasserne...

Vi ses snart!

Så er han her!

2009-05-28T19:28:00.000-07:00

I eftermiddags ankom min far til Los Angeles. Hurra! Det er så dejligt at se ham her. Vær rolig kære søstre, far kom frem i et helt stykke og uden problemer. Vi har brugt eftermiddagen og aftenen med at drikke kaffe, køre lidt rundt i byen, drikke margaritas og spise mexikansk. De næste to uger står følgende på programmet: Grand Canyon, San Francisco, Santa Barbara, afslapning med gode bøger og god mad. Det kan jeg godt lige klare..

Mac'elujah

2009-05-27T22:45:00.000-07:00

I dag kom Bjarnis nye arbejdscomputer, men jeg lader som om den er vores nye familiemedlem. Uh, den er så lækker!! Jeg er ikke materialistisk. Nej nej..!

Ævl'skiver

2009-05-27T09:56:00.000-07:00

I søndags brugte vi hele dagen hos Aaron og Stephanie (som jeg har arbejdet sammen med). Da vi var i Danmark sidste sommer, tog jeg en tung (!) æbleskivepande med til Stephanie, og i søndags fik vi så endelig prøvet den af. At dømme på lille Kiersten, som spiste otte, var æbleskiverne et hit. Aaron og Stephanie havde mange gode ideer til hvordan man kan "spice" danske æbleskiver op: Hva' med at putte kanel i dejen, og glasur ovenpå, eller putte syltetøj indeni æbelskiverne...
Altså, det kan man da ikke!

Wurst

2009-05-25T11:21:00.000-07:00

Forberedelserne til Wien tager mange former: I torsdags hang vi ud med vores tyske (, amerikanske og taiwanesiske) venner på Wurstküche i Arts District i downtown LA. Her kan man få eksotiske hotdogs bl.a. med alligator eller klapperslange-pølse, men der er også tyske klassiskere som bratwurst med sauerkraut og store skummende fadøl. Udover et stort udvalg af tyske og belgiske øl (den dyreste flaske koster $250 ~ 1500 dkr) byder de ikke-alkoholiske drikke på agurke- og mælkebøtte/burre sodavand. Mahlzeit!

Gaver

2009-05-19T20:15:00.000-07:00

I den sidste uges tid jeg har sagt farvel til en del af dem, jeg har arbejdet med både som manager i ejendommen og om som koordinator for International Spouses Club. Det er ret trist at sige farvel til alle dem, jeg er kommet tæt på. De har givet mig en helt masse gaver fra deres hjemlande, hvilket er helt vildt overvældende. Jeg har bl.a. fået en masse smykker, egyptiske tæppepuder, kinesisk jasmin the, og en pakistansk bluse. Bjarni har fået en indisk skjorte. Den bedste gave kom søndag aften i form af en rigtig fin tale ved vores afslutningsfest for de internationale familier sammen med en blessing bowl, hvor blessing er skrevet på forskellige sprog. Skålen er fyldt med de mest rørende og søde beskeder fra de kvinder og familier, jeg har arbejdet med. Wauw!
PS. Vi har haft et mindre jordskælv i eftermiddags på 4.o otte mil syd for hvor vi bor. De siger det er et efterskælv fra søndagens jordskælv på 4.7. (som vi ikke bemærkede, fordi vi var til fest i Glendale længere nordpå). Puha, jeg synes, det er skræmmende med alle de her jordskælv, og tænker, at nu skal the big one sgu bare ikke komme indenfor de næste fem uger!

Graduation

2009-05-17T11:02:00.000-07:00

I fredags dimiterede over 8000 studerende fra USC, heriblandt min gode veninde Rehana, som nu er phD i kemi. Vores østrigske ven og californiske guvenør Arnold fik en honorary degree fra USC og holdte dimission talen. Go Arnold!

Hollywood

2009-05-13T22:01:00.000-07:00

Vi var i Hollywood for at få bilen, der var begyndt at lugte mærkeligt, repareret. Den skal være i tiptop form til at roadtrippe med min far, og så er vi gået i gang med at prøve at få den solgt. På vej hjem gik vi forbi en P-plads med funky graffiti.

Vilde papegøjer

2009-05-12T10:01:00.000-07:00

Ind i mellem kan vi høre en højlydt skræppen fra vilde grønne papegøjer, der flyver rundt i trætoppene. De flyver altid i flok, og det er umuligt at tage billeder af dem, fordi de altid er så højt oppe. Men at høre dem, det er ikke noget problem!
Det er noget med de vilde papegøjer, som ellers ikke høre hjemme på disse kanter, blev fragtet hertil fra Sydamerika som kæledyr. Der er mange forskellige teorier om, hvordan de så er endt i det fri i så stort et antal her i Los Angeles, San Fransisco og andre byer.
Nogle af teorierne går på, at fuglene slap ud af burerne på et fragtskib, at en lastbil fyldt med papegøjer kørte galt, og fulgene fløj væk, og endelig at en skør dyrehandler åbnede alle døre og fugleburer i sin butik.
Når jeg hører deres skræppen, tænker jeg på den her hippie fra San Fransisco, der i en gammel dokumentar fra 90'erne, bliver gode venner med de vilde papegøjer på Telegraph Hill. Se selv her:

Sommer

2009-05-10T11:29:00.000-07:00

Vejret har været rigtig sommerligt i den sidste uge, og jeg har smuttet til stranden istedet for at arbejde. Den slags mener jeg godt kan godt forsvares, når man snart flytter til et land, der ikke ligger ved havet. Bjarni blev færdig med en eksamen i fredags, og mangler nu bare sin qualifying exam (her skal hans forskningsprojekt godkendes). Udover en artikel, han arbejder på at få publiceret i samarbejde med resten af sit laboratorie, er den qualifying exam sidste hurdel for ham, inden vi rejser herfra. Jeg selv har rigeligt at se til, når jeg altså ikke stikker af til stranden... Jeg skal have min USC Handbook for International Spouses færdiggjort, og så er jeg i gang med at omdanne International Spouses Club, som jeg er koordinator for, til en gruppe organiseret af frivillige, fordi der er ikke er penge til at financiere en ny koordinator. Det er en spændende proces, men også mere tidskrævende end forventet.
I torsdags var det fem år siden Bjarni og jeg løb panderne mod hinanden i fodgængerovergangen ved Københavns Rådhusplads, og det har vi fejret i weekenden ved hygge os herhjemme til en forandring istedet for altid at gå ud. Det var været noget så hyggeligt!

Trafik

2009-05-07T10:33:00.000-07:00

Endeløse motorveje forbinder forskellige bydele med forstæder, der efterhånden er vokset sammen til et område på størrelse med Sjælland. Los Angeles er berygtet for trafik, og det kan ligne kaos, når man sidder håbløst fast på en af de fem-sporede freeways, når det bliver eftermiddag og millionvis skal kører hjem fra arbejde, for det meste i hver sin bil. Det er vist også kun her i LA man kan ende i en trafikprop kl 3 om natten. Jeg fandt de her billeder af Benny Chan, der i skal udstilles på et lokalt museum, og synes det hele ser meget mere organiseret ud fra oven.
Vi glæder os til min far kommer på besøg om 3 uger, og det bliver nok noget af en omvæltning for ham i forhold til de fredericianske veje. Hva' siger du, far? Billede nummer et og tre er i øvrigt ved USC, hvor vi bor.

Angelenos

2009-05-04T11:43:00.000-07:00

Martieu Young har taget nogle fantastiske billeder af nogle af de mennesker, der bor i den her by. Hurra for forskellighed!

Karaoke

2009-05-02T13:49:00.000-07:00

Jeg har før sunget karaoke her i LA, men det har aldrig været så vildt som i torsdags, hvor en gruppe af de medfølgende ægtefæller tog til Koreatown, lejede et værelse og sang og dansede, så loftet var ved at løfte sig. Jeg skal love for, der kom en ny side frem blandt de ellers meget høflige og forsigtige japanere og kinserer (-- og der var ingen alkohol på bordet...).

Kogebog

2009-04-29T21:45:00.000-07:00

I lørdags ankom kogebogen jeg har lavet til mit arbejde. Den er mindre end jeg regnede med, men jeg synes det færdige resultat er blevet rigtig godt, og det er fantastisk og se alle kvindernes glade ansigter, når de får fingrene i den. I lørdags var jeg også til Festival of Books, hvor jeg købte Culture Shock - A survival guide to customs and etiquette in Austria (når jeg læser den, tænker jeg, at det lyder fuldstændig ligesom Danmark..) Jeg morede mig over en bog, som viser sig at stamme fra her blog. Og så kiggede jeg efter en børnebog til en venindes datter, og forelskede mig fuldstændig i The Incredible Book Eating Boy. Den kunne jeg ha' købt til mig selv. Uha, der er simpelthen så mange lækre bøger.

Yes!

2009-04-28T21:23:00.000-07:00

Jeg fik en mail fra Wien i dag, hvori der stod jeg er optaget på studiet. Hurra!

Bål

2009-04-26T18:07:00.000-07:00

Det har været en virkelig travl weekend, men her søndag aften er der endelig tid til at slappe af. I går aftes var vi til komsammen med den europæiske studenterforening (ESA) på stranden. Her blev grillet pølser, lavet s'mores, røget vandpibe og spillet guitar (bl.a. Bjarni). En meget hyggelig omend noget kold aften. Jeg synes ind i mellem jeg tager alt for mange billeder af ting, så her kommer endelig nogle billeder af nogle af vores venner fra USA, Indien og Europa, som vi har mødt gennem ESA.

En indisk connection

2009-04-22T15:50:00.000-07:00

Mens jeg arbejder med internationale ægtefæller er mine to kollegaer Aaron og Stephanie ansvarlige for Chaiwalla, som er et tilbud for indiske studerende på USC. Inderne udgør den anden største gruppe af udlændinge på universitetet, kun overgået af kineserne. Mange indere oplever kulturchok, når ankommer til USA, hvor meget er anderledes lige fra madkultur, mode til måden man omgår andre mennesker på. Chaiwalla er et frirum fra amerikansk kultur, hvor inderne kan hænge ud med andre indere, drikke chai (deraf navnet..), lytte til indisk musik og spise indiske snacks. Når jeg har tid deltager jeg lidt på sidelinien i chaiwalla-aktiviteterne.
I lørdags havde Aaron og Stephanie arrangeret den årligt tilbagevendende koncert med det amerikansk band Aradna, som spiller klassisk indisk musik med citar, dholaks osv.
En lille indisk charmer sneg op på scenen med sin egen lille guitar og forsøgte at spille med. Jeg var klar til at tage ham med hjem i min lomme med det samme, hvis det ikke var fordi, hans forældre sad ved siden af og smilede stolt. Han var SÅ kær!

Happiness

2009-04-18T06:39:00.000-07:00

Nazish kom ned og drak en kop te forleden aften. Da hun var gået, og jeg var ved at rydde op, opdagede jeg, at vores Yogi mayan cocoa spice tea indeholder små citater i bedste Gajol-pakke stil. Det var sådan nogle fine små beskeder, at jeg blev nød til at tage et billede...
I dag: 28 grader, babyshower og senere koncert med dem her. God weekend!

Naboer

2009-04-15T17:14:00.001-07:00

Henne i nr. 9 bor Harry og Kiss fra Taiwan. Hun er professionel danser, taoist og maler abstrakt kunst. Han er ingeniør og læser nu MA i business på USC. Hun løber ned af gangen i bygningen, tramp tramp tramp, stikker hovedet ind på viceværtkontoret og råber Harj Dortaa!
Oppe i nr. 16 bor Nazish og Mohammed fra Pakistan. Han læser phD i farmakologi, hun laver fantastisk mad og indvier mig i pakistanske ægteskabsregler over en kop chai og slutter sætninger med Insallah (hvis Allah tillader).
Og i huset ved siden af bor Fabricia og Diago fra Brasilien. Hun er psykolog og han er postdoc i fysik og ølentusiast. De har boet et år i Spanien. Vi mødes til øl og diskutere åndsvage amerikanske trafikregler mm.

Kvinderne er dem jeg har mest med at gøre. Jeg støtter, forklarer og hænger ud med dem gennem mit arbejde med International Spouses Club. De banker på vores dør og overrækker skåle med mad fra deres hjemlande, og gør Bjarni og jeg forlegne, for hvordan kan vi gengælde alt det de gør for os.

Jeg har aldrig haft noget forhold til mine naboer derhjemme. De her tre par vil jeg komme til at savne når vi rejser herfra!

God påske!

2009-04-08T12:54:00.000-07:00

Selvom det er påske, er det en arbejdsuge ligesom alle andre her i USA, som vi derfor ikke rigtig fejrer. Vi er inviteret med i kirke med baptiserne (som jeg arbejde for på universitetet) på søndag, men jeg skal arbejde på herberget, så det kan ikke lade sig gøre. I søndags var jeg og et par andre uni-ægtefæller inviteret hjem til en amerikansk spouse til middag og æggedekorering. (- jeg synes iøvrigt det kommer til at lyde helt desperate housewives agtigt, når fællesskabet går på man er "koner".) Anyhow, lidt påskestemning har der trods alt været.

Glædelig påske til Jer alle!

Slut med drama

2009-04-04T17:27:00.000-07:00

Efter ni måneder med teenage transvestitter, hardcore bandemedlemmer, prostituerede, misbrugere og mere drama end jeg nogensinde før har oplevet i mit liv har jeg sagt op på ungdomsherberget. Puha, det var ikke en nem beslutning for jeg vil gerne kunne klare det hele, men det var bare mere drama end jeg kunne og havde lyst til at hamle op med til en virkelig ussel løn. Så udover de internationale kvinder på uni og manager-jobbet i ejendommen vil jeg bruge min ekstra tid på at finde bolig i Wien, finde ud af hvordan får fragtet vores ejendele fra hhv. Los Angeles og København til Østrig og så vil jeg intensivere tyskstudiet.
Jeg er så glad for min beslutning om at stoppe mens legen er god, og selvom de har været nogle satans møgunger, som jeg bandet langt væk, har jeg fået mit faglige ønske indfriet i forhold til at få erfaring med med udsatte grupper i Los Angeles.

Og så lige et par billeder fra Santa Monica Farmers Market og en løbetur langs stranden i morges.

Olvera Street

2009-03-30T22:18:00.000-07:00

Da Christina var på besøg nåede vi at kigge forbi Olvera Street, som er den ældste del af Los Angeles. Det er en farverig lille gade med gamle bygninger som er proppet med små butikker med mexicanske souvenirs. Det er lidt af en tourist trap, der er helt anderledes end de kvartere, hvor mexicanerne faktisk bor. Alligevel kan jeg meget godt lide det. Hvis jeg boede et sted med masser af plads, ville jeg købe mig en farverig hængekøje dernede fra.

Jeg er gået i gang med at lave en international kogebog via Blurb til mit arbejde med ægtefællerne på universitetet. Det er et spændende projekt, og jeg er så spændt på at se det færdige resultat. Det er super at få lov til at være kreativ på sit arbejde. Jeg har nu fundet ud af man også kan omdanne en blog til bog, og overvejer derfor om jeg skal gøre det med bloggen her. Jeg tænker det vil være et godt minde at have fremover.

Onkel Jesse

2009-03-27T21:45:00.000-07:00

Så er Christina rejst hjem til København, og jeg kan nu gøre status efter de sidste par dages ræs på kendisser. Efter at have været publikummer på 4 talkshows har højdepunkterne været Ellen Degeneres, William H. Macy, Jimmy Kimmel, Bonnie Hunt og onkel Jesse (aka John Stamos) fra TV serien Full House. Han var mit helt store idol for 15 år siden. Jeg sendte ham en gang et fanbrev, men hørte aldrig tilbage...
Stamos har iøvrigt forlængst klippet garnet, og er i dag ret meget hottere end billedet her.

Venice/Santa Monica

2009-03-24T17:34:00.000-07:00

Christina er tilbage efter sin tur op nordpå, og rejser hjem fra Los Angeles på fredag. I morges lejede vi beach cruisers ved stranden og trillede langs vandet i Venice og Santa Monica blandt morgenløbere, hjemløse bumser, og imødekommende "kunstner" på boardwalken.
Sådan kunne jeg starte dagen hver dag...

Ikke så langt fra Las Vegas

2009-03-20T18:52:00.000-07:00

Vi er hjemme igen efter en skøøn tur til tre fantastisker nationalparker med to stop i Las Vegas. Det var en smule hektisk at nå det hele på fire-en-halv dag, men det var hele køreturen værd, og Leif klarede strabadserne med bravour. Vi startede i Zion National Park i Utah, hvor solen bragede på de røde klipper. Vi besluttede at slå et spontant smut forbi Bryce Canyon, som alligevel lå lige i nærheden (3 timer). Og hvor var det godt vi gjorde det, for de spøjse klippeformationer var så imponerende. Videre gennem Navajo indianerreservatet ramte vi endelig Grand Canyon, som vi har snakket om at se siden rejste til USA. Det var såå sejt! Vi hikede rundt i klipperne og nød udsigten. På hjemvejen kørte vi af den legendariske Route 66, som i sin tid var den første highway, der forbandt det nordøstlige USA med sydvesten. Inden vi kørte ind i Las Vegas kiggede vi på Hoover Dam, og jeg sendte min far en kærlig tanke og tænkte at det var lige noget for ham...

Nu er vi kommet overskudsagtige tilbage til Los Angeles. Og det er nok meget godt, for der er rigtig meget, der skal nås, inden vi pakker taskerne sammen og rejser tilbage til Europa i juni.

Her er billeder fra turen. Det var fuldstændig umuligt at begrænse mig... Som det ofte er, synes jeg desværre ikke billederne illusterer, hvor storslået det hele egentlig var.

Feerie

2009-03-14T19:28:00.001-07:00

Det er blevet tid til Spring Break på universitetet, så i morgen når jeg får fri fra arbejde henter Bjarni mig og så står den på fire dages afbræk fra den daglige trummerum, når vi kører mod Utah (Zion National Park), Nevada (Las Vegas og Hoover Dam) og Arizona (Grand Canyon). Vi glæder SÅ meget til at komme ud og rulle i Leif (forden) med høj musik og masser af natur.

Central Perk

2009-03-07T16:28:00.000-08:00

I torsdags tog Christina og jeg til Warner Brothers Studios for at være publikum hos Ellen Degeneres. For at få fat i billetter måtte vi tidligt afsted og skulle så vente indtil eftermiddagen, hvor optagelserne fandt sted. Det passede heldigvis med vi kunne komme på en studio tour, mens vi ventede. Vi blev i kørt igennem filmkulisser fra Skadestuen, Gilmore Girls m.m. Højdepunktet var uden tvivl et besøg i Central Perk - hangout-stedet for Phoebe, Joey og de andre fra Friends. Cafeen var som alt det andet bare en kulisse med tomme kopper og plastic kager, men så blæret at stå midt i. Wuhuu! Og så var Ellen Degeneres i øvrigt fantastisk! Desværre var det strengt forbudt at medbringe kameraer i studiet.

Kinky Hollywood

2009-03-07T15:52:00.000-08:00

I den her uge har jeg haft besøg af Christina, som jeg kender fra studiet i København. Vi nåede kun en brøkdel af alt det, der var planlagt, men heldigvis kommer hun tilbage et par dage i slutningen af marts, og så må vi nå det sidste. Vi brugte en god del af onsdagen på at vandre rundt i Hollywood, og udover de sædvanlige tourist sights som Walk of Fame, Chinese Theatre osv. fik vi udforsket nogle af alle de funky forretninger langs Hollywood og Sunset Boulevard.

A little piece of Heaven

2009-03-02T21:55:00.000-08:00

Rundt om hjørnet fra vores gade ligger en del af det katolske universitet Mount Saint Mary's College. De har den hyggeligste lille campus med masser af grønt, gamle huse med krummelure og store figentræer med kæmpe rødder. Ved siden af ligger den gamle spansk-inspirerede katolske kirke med mosaikkupel St Vincet Church. En af mine bekendte læser til sygeplejerske på skolen og siger de kalder campus for "a little piece of Heaven". Jeg er helt enig!

PS. Herovre lægger månen ned, når den er halv.

CREOLE

2009-02-28T20:33:00.000-08:00

Mandag morgen var der endelig en email i min inbox fra universitetet i Wien. I mailen fremgik det, at ansøgningsfristen for efterårssemesteret var 27. februar. Gisp! Jeg havde 5 dage til at strikke min ansøgning sammen inklusiv anbefalinger fra tidligere studie- og praktiksted samt projektforslag til speciale (ja, hvad pokker skal jeg skrive speciale om?!). Utrolig nok nåede det meste at komme på plads i tide. Min tysklærer skrev et fint brev, hvori der stod han var overbevist om, jeg godt kunne klare et studie på tysk. Tak for tilliden! Jeg var til TOEFL test (engelsk prøve) i fredags, og min gamle underviser har lovet at lave anbefalingen over weekenden, men ihvertfald er det meste er min ansøgning nu sendt af sted til CREOLE programmet hos Institut for Social og Kulturel Antropologi, og så krydser vi fingre!

Jeg var ude og handle ind i eftermiddags med de japanske hustruer til den japanske cooking class på tirsdag. Vi var i et koreansk indkøbscenter, hvor jeg måbede over udvalget af soya sauce. Hvor er Kikkoman?

Saturday in winter wonder LA-nd

2009-02-22T19:51:00.000-08:00

Hello everybody!

This is me, yes Bjarni, still live and kicking, and now running again :) So I'm blogging today, about our Saturday. So me and Dorte, like you people still reading might have read, have a new plan, which is to sincerely enjoy our Saturdays here in LA. The best part about LA is that there is always something here you havn't done before. So this saturday we drove up to the San Jacinto mountains to enjoy the snow. After a walk in the snow, which we were completely under-prepared for, we drove down to the desert below (Palm Springs), and tried a date-shake and bought a bunch of locally grown Medjool dates. Anyways the pictures pretty much speak for them self.

Have a great week!
Bjarni

I'm not really proud to show this picture, because officially I don't go to IHOP, but they just have soooo good strawberry-banana pancakes. Yeah, they tasted just as good.... besides we also needed to fuel up for the hike.

Fantastic view!

Dorte jumping in the snow...and

...then getting stuck :)

Enjoying the the wild west

We were completely not expecting so much snow... I mean it has been 25C and sunny for the last couple of days down in LA.

Mailboxes in the desert.

Date palms with the snowy San Jacinto mountains in the background.

Besøg fra Senegal

2009-02-16T11:17:00.000-08:00

- sådan næsten da. Sidste tirsdag fik jeg næsten morgenteen galt i halsen, da en veninde fra min gamle højskole, sendte en mail og spurgte om hun ikke måtte kigge forbi i weekenden. Jow da! Så efter arbejde fredag eftermiddag kørte jeg til lufthavnen for at hente Marie fra Senegal, som jeg ikke har set i syv år. Hun bor og arbejder nu i Washington DC.
De sidste par dage har vi kørt Los Angeles tynd, for at beskue alle de populære turist sights. Her følger et par billeder fra Hollywood og Santa Monica. I går lærte hun mig at lave Yassa, senegalesisk kylling, og idag er det regn og vi er på vej i biografen. I morgen rejser Marie tilbage til Østkysten. Det har været et par dejlige dage.

V Day

2009-02-11T15:49:00.000-08:00

Forleden var jeg i Pasadena for at besøge en af de kvinder, jeg arbejder med på universitetet, en saudi arabisk mor og hendes lille nye søn. Jeg var blevet inviteret på arabisk kaffe og dadler, og det var simpelthen så hyggeligt. Asma, som kvinden hedder, havde taget sin hijab (hovedbeklædning) af, så jeg kunne næsten ikke kende hende. Jeg turde ikke tage billeder, for jeg tænkte at det nok ikke var smart at vise billederne til andre (heriblandt mænd,) når hun ikke var iført tørklædet. Men på vej hjem igen kørte jeg forbi den her bygning:

Wauw! Jeg fik travlt med finde min telefon frem for at fotografere mens jeg kørte. Ikke særlig smart, og det blev også noget rystet. Vi kørte forbi forleden aften, men så var hjertet der ikke mere?! Hvad enten det var optakt til Valentines Day eller noget andet, så syntes jeg det var såå fantastisk. Det skulle man gøre noget oftere.

Happy Valentines Day!

LA Downtown

2009-02-04T15:17:00.000-08:00

Her er lidt flere indtryk fra sidste weekend. Vi kørte gennem det jødiske kvarter på vej til Melrose Ave for at spise morgenmad, hvor mænd, koner og børn var på vej til syngagoere for at fejre shabbat. Det er ikke pænt at fotografere den slags, men jeg fangede lige tre af dem bagfra. Senere kiggede vi forbi Grand Central Market i downtown, hvor udvalget af tørrede chilis var ret så imponerende. Vi fortsatte ned af Broadway, som er fyldt med gamle imponerende teatre og biografer som the Orpheum, Rialto, Roxie. Desværre er den del af byen fuldstændig forfalden og de gamle million dollar theatres står tomme eller stueetagen er blevet indrettet som discount butikker med alverdens skrammel, som især betjener mexicanerne. Det er sådan en skam, men på en eller anden absurd måde også ret fascinerende. De er dog heldigvis begyndt at renovere nogle af de gamle bygninger, som kan ses på det sidste billede.

Mere kinesisk nytår...

2009-02-01T20:39:00.000-08:00

Så er endnu en uge sust forbi, og imorgen er det igen mandag. Og istedet for at arbejde, som jeg plejer at gøre om mandagen, går jeg nu til tysk på universitetet. Det er til min egen store overraskelse fantastisk at genopfriske tyske gloser og grammatik. Der er dog stadig virkelig lang vej, hvis jeg skal læse videre i Wien. Selv om det virker en smule komisk at lære tysk med amerricansk accent: "Wie alt ist deine Schwesterrr?" - virker den amerikanske tysk professor rigtig dygtig. Imorgen har vi den første prøve og vi skal aflevere essay, så i virkeligheden burde jeg forberede mig istedet for at blogge...

Vi har haft endnu god weekend, som startede med braziliansk mad med nogle venner, og nu (søndag aften) er Bjarni optaget af en eller anden film, mens jeg blogger og læser (lige om lidt). I lørdags kiggede vi blandt andet forbi Chinatown, hvor der var parade (igen!) og fest i gaderne pga. kinesisk nytår. Det bedste var at handle ind i de kinesiske butikker med alverdens sære specialiteter. Nu har vi tørret ingefær, sprøde slik blommer, brun ris-the og melon frø med lakrids smag. Slet ikke tosset!

Kinesisk nytår

2009-01-27T17:44:00.000-08:00

Der er stille i vicevært-biksen i dag, så nu kan jeg lige sætte nogle billeder herind fra kinesisk nytårsfest i International Spouses Club - mit arbejde på universitetet. Størstedelen af de kvinder, jeg arbejder med, kommer fra Kina og Taiwan, så det var oplagt at kombinere vores internationale cooking class med at fejre kinesisk nytår. Det blev en festlig eftermiddag med virkelig mange mennesker (30-40 deltagere - normalt er vi mellem 8 og 15). I overstemmelse med kinesiske nytårstraditioner lavede vi jiaozi og kinesisk hot pot, og der blev delt røde kuverter ud til alle (normalt putter man penge indeni, men med vores skrabede budget blev istedet til en nytårs fortune - a la fortune cookies).
Jeg havde fået tre af kvinderne til hjælpe mig med at planlægge og organisere festlighederne. Vi brugte en hel eftermiddag på at lave dekorationer (billede 1), lave plakater m.m.

Og så en lille kulturel note: For kineserne er jiaozis et symbol på rigdom, og ifølge kinesisk nytårsskik skal man spise mange af dem til nytår i håb om, at det nye år bringer rigdom. Derfor skovlede mange af kineserne de her dumplings til sig, og jeg, der ikke var klar over den symbolske værdi, tænkte hvad fanden, tænk oss lige på de andre. Ja, sådan er der altid et eller andet der kommer bag på mig i det her interkulturelle miljø. Det gør det ikke altid helt nemt, men spændende og udfordrende er det ihvertfald.

Dette er 7. indslag på samme måned. Det er total rekord!

Glædeligt kinesisk nytår!

Endnu en perfekt lørdag

2009-01-25T17:08:00.000-08:00

Eftersom vi flytter tilbage til Europa til sommer, og der stadig er en frygtelig masse herovre vi vil opleve, har vi besluttet os for så vidt muligt at hellige vores lørdage (den eneste fridag sammen) på at udforske hidtil oversete og skæve hjørner af denne her mega metropol. Det er utroligt så overskudsagtig man kan føle sig oven på sådan en dag, hvor man bare hygger sig og er sammen uden alt muligt praktisk gejl tager over eller forstyrre. Den her lørdag regnede det for en gangs skyld, så vi startede med brunch og dagens avis på en fantastisk lille perle af en cafe i Silverlake og brugte eftermiddagen på det sære museum Museum of Jurassic Technology med alt fra trailer park kultur til mikro-miniture skulpture og malerier!

East L.A.

2009-01-18T21:53:00.000-08:00

Bjarni er taget afsted til en omgang koreansk soju og karaoke med sine kollegaer, og jeg nyder roen og lader op til en ny dag med umulige DAMP unger på herberget i morgen. Imens kan jeg så lige berette om gårsdagens tur til East LA. Den oprindelige plan var at komme ud af byen tidlig lørdag morgen, og vandre i bjerge, men vi kom sent hjem fra byen fredag nat, og derfor også sent i gang lørdag. Istedet besluttede vi os for at kigge nærmere på East L.A., som er latino'ernes højborg: Det er det lokalsamfund i USA, der huser flest mexicanere/latinamerikanere. Området er kendt for sine mange vægmallerier, men er ellers et overset kvarter, hvilket også har betydet, vi aldrig har været forbi før.

Vi følte ikke vi var i USA længere, da vi gik forbi mariachis, levende høns, gadesælgere og mexicanske cowboys - det skulle da lige være for Support Our Troops mosaikerne ved busstoppestederne (se billede). Det virker bizart at skilte med den slags i den slags omgivelser, men vidner vel bare om, hvor omfavnende det at være amerikaner er. Det er sgu da sejt! (- selv om man så kan gå ind for krig eller ej).
Vi fik studeret vægmalerierne og nød en omgang mexicansk frugtsalat fra gadesælgerne med frisk papaya, mango, kokos mv. sprøjtet med lime juice og krydret med salt og chili. Det lyder mærkeligt, men smager skønt!

Buenas noches.

En ny ven

2009-01-17T22:28:00.000-08:00

Jeg har aldrig været særlig meget for katte, men jeg har gjort mig et nyt bekendtskab, der får mine kattefordomme sat på prøve. Der er en del hjemløse katte her i kvarteret -- jeg ved ikke om det er studerende, der holder katte, og som så efterlader dem her, når de er færdige med studierne og flytter væk. De dukker frem, når mørket falder på, og folk forbarmer sig over de stakkels kræ og efterlader vand og foder hist og pist.
Den her var slet ikke til at røre i starten, men nu kommer den rendende, hver gang vi går ud af døren, og ligger sig på ryggen for at blive aet, hvilket ikke altid er lige praktisk, når man har travlt, men alligevel ret så hyggeligt. Jeg tror vi skal se om vi kan få den adopteret. Uden at vide noget om katte, ligner den en rigtig fin race ren slags med blå blå øjne. Hvad hedder sådan en?

Sommer i januar ... Aah

2009-01-12T19:43:00.000-08:00

I lørdags inviterede Bjarni mig med på en tur til Orange County for at besøge den gamle San Juan Capistrano Mission og for at få sand mellem tæerne og se solnedgang ved Laguna Beach. Vejret viste sig fra sin allerbedste side: 25 gr og blå himmel, og vi brugte det meste af dagen på at side med lukkede øjne og nyde sol, fulge sang og fridag.
På sådanne dage, hvor Californien viser sig fra sin bedste side, er det svært at tænke på at skulle rejse herfra. Bjarni synes at være blevet bidt af the California bug -- når fremmede ender med at være så begejstret for californisk klima/kultur/natur, at de ender med at blive hængende. Jeg er dog stadig fast besluttet på at rykke tættere på Danmark - selv om jeg er rimelig forvirret over, hvad der venter mig. Jeg starter på tysk kursus på onsdag, og suger indtil videre til mig af alt, hvad Amerika har at byde på i form af Starbucks frappuchinos, tossede hjemløse, bilkultur, religiøse sydstatsfolk, palmer, filmstjerner og meget meget mere.

Jeg ville ønske jeg kunne pakke sol og varme ind og sende lidt af den hjem til Jer.

Rose Bowl Parade

2009-01-07T19:06:00.000-08:00

Så er vi syv dage inde i det nye år og så er det vist også på tide at bringe de billeder fra nytårsparaden, inden hverdagen med arbejde og rutiner tager alt for meget over. Det er allerede godt på vej.

Anyhow, hvor 1. januar blandt andet byder på tømmermænd, skihop og nytårskoncert på danske breddegrader er dagen for mange amerikanere lig med amerikansk fodbold og Rose Bowl Parade, som millionvis følger med i på fjernsynet. Amerikanere er fuldstændig tosset med parader: Thanksgiving Parade, Christmas Parade og nu altså Rose Bowl Parade. Jo mere overdådigt, jo større begejstring.

Den over 100 år gamle parade-tradition i Pasadena startede oprindeligt for at reklamere for Californiens milde og solrige vintre: "In New York, people are buried in the snow. Here our flowers are blooming and our oranges are about to bear. Let's hold a festival to tell the world about our paradise." Og blomster er der masser af. Udover horn musik og cowboys til hest består paraden af kæmpemæssige floats, hvor ALT (det er en regl) skal være dækket af naturlige materialer dvs. blomster, frugt/grøntsager, korn, ris, bark osv. Hvert år er paraden bygget op om et tema, i år var det "Hats off to entertainment" med omkring 150 bands, floats mv.

Her er et par billeder fra paraden, som dog ikke rigtig retfærdiggør, hvor sindsygt imponerende det i virkeligheden var. Vi nød udsigten med varm kakao, hjemmebagte muffins og venner fra universitetet, og frydede os over at være klare i hovederne 1. januar kl 7 om morgenen. Godt nytår!

Jul i Danmark

2009-01-02T09:47:00.000-08:00

Så er vi hjemme igen efter at have været et smut i Danmark over julen. Det var som sædvanligt noget hektisk, men vi nåede alt det vi skulle, og nød at gense familie og venner igen og at slappe af med dansk fjerner og gåture i klar frost. Desværre nåede vi ikke til Island, så det står øverst på listen næste gang, turen går østpå. Ud over alt det julede var det fantastisk at spise rundstykker, ost, rugbrød, ristede løg, remoulade, lakridstyggegummi og alt det andet, som jeg ikke tænker så meget på i det daglige herovre, men som smager himmelsk, når jeg kommer hjem.
Vi rejste tilbage d. 31. og selvom jeg aldrig har været så meget til alt det nytårshalløj, var det sgu ret mærkeligt at sidde i en flyver og tænke på alle jer derhjemme, som nu så nytårstale, var festklædte og så på raketter. Der var ikke særligt meget fest over den flyvetur, ej heller da vi endelig kom frem og vi faldt i søvn før vi fik spist mig på sofaen og Bjarni inde i sengen. Vi sansede lige bragene fra et par raketter lidt over tolv, og så var den nytårsaften overstået. Vi tog dog revanche dagen efter, da den store Rose Parade løb af stablen i Pasadena nord for Los Angeles. Hold da fast, hvor en fest. Mere om det i næste indlæg.

Glædelig Jul/Gleðileg jól

2008-12-16T21:28:00.000-08:00

Så rejser vi til Danmark i overmorgen. Vi skal være i København et par dage, og sortere ud i nogle af alle vores ting i lejligheden på Nørrebro (som i øvrigt først overgives til juli). Vi har allerede købt alle julegaver, så ud over alt pakkeriet, skal vi bare hygge os og se nogle af vores gamle venner. Ih, vi glæder os. Det er længe længe siden vi har været i København!

Den 23. tager vi til Fredericia og fejrer jul hos min familie. Og så den 31. december er det retur til Staterne. Det bliver som vanligt er delvist presset program, men vi glææder os bare til at slappe af fra arbejde og være sammen med familie og venner.

Vi håber I alle får en rigtig rigtig dejlig jul og et festligt nytår. Gleðileg jól og farsælt komandi ár!

Julehilsner, Bjarni og Dorte

Vinter i Los Angeles

2008-12-14T21:32:00.000-08:00

Her er blevet rigtigt koldt og blæsende de sidste par dage. Det vil sige 10-15 grader (ned til 5 grader om natten). Nyhederne har raportere på gaden, der snakker med lokale angelenos, om hvad de gør i denne kulde. Tja, det kan man selvfølgelig ryste på hovedet over, når man kommer fra Island eller Danmark, men faktisk fryser vi også, fordi vi efterhånden har vænnet os til at rende rundt uden jakker og tykke trøjer.
I disse dage har vi travlt med at nå alt det, der skal nås med arbejde, julegaveindkøb, udlejning af lejligheder mv. inden vi rejser til Danmark på torsdag. På trods af en smule stress nåede vi dog igår endelig at besøge The Getty, som er et must see kunst museum med fantastisk udsigt over byen. Herfra så vi også solen glide i Stillehavet - se nedenfor. Dejlig dejlig dag, men hunde koldt...

Lysenes fest

2008-12-05T21:53:00.000-08:00

Her er julestemningen i top, selvom det virker lidt besynderligt at se julemænd og høre julemusik, når der er sol og sommer. Ikke desto mindre har vi fået gang i oppyntning og julebageri, og det er simpelthen så hyggeligt. I går var jeg til julefest med de internationale ægtefæller, hvor vi bl.a. skulle synge/opføre Silent Night (Glade jul) på forskellige sprog. Det gik fint på koreansk, kinesisk, portugisisk osv. - der var en hel flok fra de forskellige lande, der kunne synge sammen. Så ville de høre den på dansk, og så stod jeg der som eneste dansker, og skulle synge foran 30 mennesker... Puha, der er godt nok nogle høje toner i den sang!
I overensstemmelse med amerikanske film må jeg konstatere at amerikanerne er tosset med julebelysning. Se billedet nedenunder af genboens hus, der iøvrigt også er dekoreret med julekugler og kæmpe pakker - ret spøjst, men meget juleagtigt. Det nederste billede er fra Beverly Hills, som i julens anledning har lysekroner (i beskyttende glasbokse) hængende langs luksus-shoppegaden Rodeo Drive. Det første billede er fra i går, hvor juletræet (af elpære) i downtown blev tændt.

Ha' en dejlig weekend!

Dorte

Velkommen til Skid Row

2008-12-04T14:39:00.001-08:00

Selv om man ikke har været i Los Angeles, tror jeg mange kender dele af byen som Beverly Hills, Hollywood og Venice Beach. Metropolen fungerer som kulisse i hundredvis af film og TV serier, hvor sol, palmer og strand viser byen fra sin mest attraktive side.
Men selvfølgelig er byen meget mere end det. Jeg faldt forleden over et dokumentarklip, der introducere et af de kvarterer, man ellers ikke høre så meget om: Skid Row. SR er et område i downtown, der huser tusindvis af de mange hjemløse som Los Angeles desværre også er kendt for. Det er et område, hvor man bliver anbefalet at holde sig væk. Det er farligt og møg beskidt, og står i stærk kontrast til de luksuriøse områder som Bel Air, Beverly Hills og Malibu.
Nu hvor jeg er begyndt at arbejde med de hjemløse (dog ikke i Skid Row) føles det vigtigt at give andre et indblik i, hvordan noget af det, jeg er i berøring med, ser ud. Det er sgu ikke nemt, men meget lærerigt!

Videoen er den første af i alt fem. Resten kan ses her.

Regn

2008-11-26T17:26:00.001-08:00

I går aftes begyndte det at regne, så vi skyndte os ud for at gå tur under paraplyen. I dag har det stået ned i stænger, og det er simpelthen så hyggeligt at der endelig er noget der minder om vintervejr, når man går her og er i begyndende julestemning.
Weekenden lover sol og 24-25 gr - igen, og det er nok meget godt. Anna Katrin kommer fra Washington om et par timer, og ser uden tvivl frem til et par dage med lunt vejr.

Happy Thanksgiving,

Dorte

Obamania

2008-11-14T14:34:00.000-08:00

Siden sidst har Obama vundet det amerikanske valg, og Katrine bad om et indlæg om, hvordan vi har oplevet Obama's sejr her i LA. Det kommer med en smule forsinkelse her:

Som vi vist har været inde på i tidligere posts har valget fyldt helt ekstremt meget i de forgangne måneder. Konstant i TV, aviser og reklamer. MANGE her i LA har tilkendegivet deres støtte ved at bære McCain/Obama T-shirts, have skilte i haverne eller vinduerne, og bumperstickers på bilerne. Når jeg tænker over det, mindes jeg slet ikke at se en eneste, der har reklameret for McCain?! Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke findes republikanere i Los Angeles, men de er (heldigvis) en minoritet! Til gengæld er der en del af dem i Orange County syd for Los Angeles, der overvejende huser velhaver-familier.
Nå, men lige pludeselig var det blevet 4. november (valgdagen). Uh, jeg var spændt allerede fra morgenstunden af. Som derhjemme var der snak om valgvejret, og for en gangs skyld var der risiko for byger: Åh nej, diskuterede nyhedsværterne og vejrmanden, kunne det mon afholde nogle fra at komme afsted og sætte deres kryds?! Ja, sådan tænker man så her hvor regn, kun er noget der sker et par gange om året...
Efter arbejde kørte jeg en af ægtefællerne hjem, og dyttede til et par kampagnemedarbejdere, der flagrede med skilte hvor der stod "Honk for Equality". Sammen med præsidentvalget skulle der her i Californien stemmes om diverse propositions bl.a. om hvorvidt homoseksuelle må indgå ægteskab.
Hjemme igen var de første resultater ved at tikke ind fra Østkysten, samtidig med at lokalnyhederne viste endeløse køer fra de sorte fattige kvartere her i LA. Vi heppede herhjemme da svingstaterne New Hampshire, Pensylvania og Ohio gik til Obama.
Vi havde besluttet at hægte os på et par andre venner, der ville til Obama's LA hovedkvarter i Century City og fejre sejren og høre talerne. Men lige pludeselig gik det stærkt. Obama var allerede langt foran, og da klokken blev 20 og valgstederne på vestkysten lukkede udnævnte TV stationerne Obama som vinder. Selvom stemmerne på vestkysten ikke var talt op, vidste man åbenbart at alle staterne var/er demokratiske, og det var derfor et spørgsmål om hvor meget demokraterne havde vundet herovre.
Vi ankom til Century City en time senere, og der var stopproppet med mennesker, der hujede og råbte. Vi måtte opgive at komme indenfor og kiggede lidt på alle de glade mennesker og kørte så videre ud i byen for at fejre.

Og hvad så nu? Ja, på en eller anden måde synes jeg det er lidt svært at bedømme, fordi vores omgangskreds ikke består af super mange amerikanere, så mange af de indtryk man får er via TV, radio osv. Men det giver vel stadig et indblik?! Mit indtryk er, at mange amerikanere har været SÅ utilfredse med Bush og den nuværende regering, at de nu er enormt lettet over, at de står overfor noget nyt. En af mine amerikanske bekendte fortalte mig, at han havde besluttet sig for at forlade USA for en periode, hvis McCain vandt, fordi han var så træt af at landet skulle fortsætte i samme retning. I dagene efter valget deltog jeg i flere arrangementer på universitetet, som er blevet indledt med vild applaus og tilråb over Obamas sejr. Ja, så blandt de amerikanere jeg har kontakt med, synes jeg absolut at mærke et pust af optimisme og national stolthed, som ellers har fået dybe ridser i lakken de sidste par år.
Iøvrigt hører man rigtig mange som italesætter, hvor stort og historisk det er, at den næste præsident er sort. Se dette klip, hvor Sherri Shepard fra talkshowet The View dagen efter valget forklarer hvad Obamas sejr betyder for hende og sønnen.

Mediernes nye fokus efter valget er overstået, er hvilken hund familien Obama mon skal have med sig til det hvide hus. Sådan een blev døtrene lovet af farmand i sejrstalen, og det følger vi så meget med i nu om vi vil det eller ej..

I øvrigt blev homoægteskaberne desværre nedstemt. Her to uger efter afstemningen er der stadige daglige demonstrationer. Det er især mormonerne som beskyldes for at poste millioner i misvisende reklamer for at bevare "det traditionelle ægteskab". Øv øv!

Sikke en smøre. Jeg holder her..

Ha det godt.

KH Dorte

Halloween

2008-11-03T19:00:00.000-08:00

Her følger et par billeder fra vores USC Halloween-fest for internationale familier og indiske studerende (en anden gruppe, som mine to kollegaer Stephanie og Aaron er ansvarlige for). Vi havde over 60 deltagere, der kom til spisning og hygge i Aaron og Stephanies baghave. Der var kostume konkurrence, græskar udskæring, slik banko og familiefilm under tæpper på græsplænen.
Det var en sådan en hyggelig aften.

Et udsnit af de mange udskårne græskar

To par fra Taiwan

Stephanie med pink hår, som jeg har arbejder sammen med, og Andrea og Jasmin fra Argentina (tjek Jasmins mariehønekostume - hun var så fin..)

En del af flokken fra Chile

Angela fra Taiwan var meget betaget af græskar

Tina Dickow & Helgi Jonsson koncert

2008-10-26T20:20:00.000-07:00

Sidste uge blev jeg tippet om, at Tina Dickow skulle optræde i Hollywood, så afsted med os for at heppe og opleve en af mine danske favorit musikere. Hun havde selskab af islandske Helgi Jonsson, så det var ligesom dobbeltbonus med en dansk og islandsk musiker sammen. Wauw, og det var simpelthen SÅÅ godt! Det var et lille spillested med plads til 50-100 mennesker, så det var meget intimt og hyggeligt. Der var super stemning med stående applaus, folk der sang med på gamle numre og god kemi mellem de to på scenen. Godt gået! Jeg stod der og var helt stolt over at stå på den anden ende af kloden, og se hvordan hun også her kan have publikum i sin hule hånd.
Vi hilste på dem begge to efter koncerten. De stod og hang ud i baren og skrev autografer, og vi var jo alligevel på vej forbi. Wuh, hva' så Tina?! Vi fik oss lige en krasser på CD'en, der eller førtst udkommer herovre en gang i det nye år. Hun flytter åbenbart herovre i et par måneder næste år, så jeg håber vi kan se hende igen inden vi flytter til juni. Vi har besluttet os: Østrig er next stop.

Crazy times.

2008-10-19T22:41:00.000-07:00

These days everything seems to be happening. Like we say in Icelandic, 'rarely is the wave alone' (bad translation). First of all Iceland, seems to have become bankrupt when some filthy rich bankers and businessmen gambled with the small island's money as well as reputation. More are of course to blame, e. g. our central bank director, who claims he foresaw the whole situation but somehow failed to act accordingly. And then of course the rest of the nation which blindly believed everything these inspiring bankers said, and that all criticism of their banks from abroad was only due to envy. As a consequence we've had to turn to new allies, e.g. Russia, in search of money to pay off the country's debt.

(Our newest bank note, which has become necessary due to immense inflation.)

Here in the US, our NATO ally, things are also quite crazy. The presidential election is soon, and the media is constantly discussing it. While Icelanders might be cheering for Putin, here in LA, Obama is clearly favored. A lot of people drive around with Obama stickers, or have put Obama/Biden signs outside their houses. Furthermore people will also vote on a number of proposals, or measures, as well as voting for congress. Among the most debated proposals is Prop 8, whether or not to allow gays to marry. Apparently this proposal is in dead heat, and ironically due to African Americans voting for Barack Obama in record number, gay marriage is expected to be banned here in California.

Besides the election we have actually done something other than constantly studying or working. Last weekend we went to Julian, an old gold rush town up in the mountains in San Diego County. Julian is nowadays famous mostly for it's apples and their apple pies. October is the harvest season, and the town was propped full of tourists. It was interesting to see this rural other side of California, where unlike the Obama/Biden signs there were more McCain/Palin signs, along with "Yes on Prop 8" (ban gay marriage).

After having a slice of fantastic apple pie topped with vanilla ice cream at the Julian Pie Factory, we headed out to the Cuyamaca State park, which was nearby, for a short hike up a hill. The view was spectacular...

Finally, Dorte and I went to a Garba dance event at USC last week, which is a north Indian festival. Dorte got dressed up by a couple of Bangladeshi and Pakistani friends, and here's the result.

Dorte with loads of makeup... yep these are crazy times.

Cheers, Bjarni

Hverdagsindtryk

2008-10-09T14:20:00.000-07:00

Vi fik nye seje telefoner for et par måneder siden, og har blandt andet brugt dem til at dokumentere de hverdagsindtryk, som man studser eller glædes over. Det er så smart at man lige kan hive telefonen frem, hvis der er et eller andet man gerne vil tage billeder af, for det er ikke altid man lige har sit almindelige kamera ved hånden.

Kunst reklame nær ungdomsherberget i Hollywood

På Tribal cafe med Ziggy

Poolen på Standard bar på toppen af et højhus i downtown LA

Bjarni brygger espresso

Jep, her i West Adams hepper vi på Obama.
Vægmaleri på Figueroa Street

Selvportræt i parken på UC Irvine

Frikadelledamer og teenage pot heads

2008-09-25T19:02:00.000-07:00

Så er jeg endelig kommet godt i gang med at arbejde, og nu er det vist på tide at dele nogle af de erfaringer, jeg indtil videre har gjort mig på det amerikanske arbejdsmarked.

Arbejdet på universitetet med de internationale familier går forrygende. Jeg har ansvaret for The International Spouse's Club, og hjælper omkring 20-30 familier/medfølgende ægtefæller fra 13 forskellige lande med at "falde til". Jeg står primært for at arrangere ugentlige aktiviteter, hvor vi enten laver mad (meget populært) eller snakker om ting, som er relevante i vores situation: kulturel tilpasning, amerikansk sygesikring, stress håndtering, tosprogede børn, frivilligt arbejde osv. Det er rigtig hyggeligt og jeg har rigtig godt af at lære at stå der foran dem alle sammen og lede slagets gang.
Forleden havde vi cooking class, hvor vi lavede dansk mad. Se billeder her, hvor kvinderne begiver sig ud fra frikadellestegning og kringlebageri.

Ved siden af jobbet på universitetet er jeg begyndt at arbejde som child care worker på et herberg i Hollywood for hjemløse unge (14-18 år), hvilket er noget HELT andet end de taknemmelige og ressourcestærke internationale kvinder, jeg ellers har med at gøre. Her er det unge, der tager stoffer, har erfaring med prostitution og som kommer fra familier med vold, misbrug og seksuelle overgreb . Puha! Og ud over en tung bagage og eventuelle psykiske diagnoser (en del er ADHD'ere) er de jo altså teenagere med hormoner, der raser, og grænser det kontant og hele tiden skal udfordres. Det har været et par spændende vagter jeg har haft, hvor jeg også ind i mellem har tænkt: Hvad fanden stiller man nu op?! De kan være dødprovokerende! Selv om unge ikke er min favorit målgruppe, må jeg indrømme, at der er meget at kæmpe for. På trods af alle de udfordringer de står over for, er de i en situation, hvor de med den rette støtte og motivation stadig kan pejles ind på rette spor. Det bliver meget sværere, når de bliver ældre, hvilket man hele tiden bliver mindet om i den her by med det højeste antal "permanent hjemløse" i USA.

Nå ja, og nu jeg er i gang med at fortælle om arbejdssituationen, kan jeg også lige give en update på rollen som viceværter, som vel også et eller andet sted hører under arbejde? Vi sidder ihvertfald - lidt på skift - på vores kontor 10 timer om ugen. Det går forholdsvist nemt og gnidningsfrit. Vores chefer er mexicanske og usandsynligt afslappede. Når ting går i stykker skal vi ringe til håndværkerne, som alle sammen er mexicanske. Vist nok illegale (... dem er der jo mange af her, og så er de er billig arbejdskraft :-/ ). En del af dem snakker ikke engelsk, og så står man der med sit rustne spansk og sine håndfagter og skal forklare at toilettet er stoppet eller at pakningen i vandhanen i køkkenet skal skiftes ud. Øhh.. Men udover sproglige udfordringer, er de simpelthen så hyggelige, og synes det er fantastisk at man gerne vil snakke. Jeg har fundet ud af at en af dem, Carlos, var farmeceut i Mexico, men tog over grænsen da et familiemedlem blev sygt, og de skulle bruge penge til at betale hospitalsbehanding. Nu knokler han så som alt-mulig-mand og sender pengene hjem til familien i Mexico... Og så kalder han man i øvrigt Dorita. Hola Dorita! hah.

Ja, så indtil videre trives jeg godt med alle jeg mine forskellige jobs. Det er FEDT endelig at få noget ansvar, og bruge noget af alt det man har lært til noget, og lige straks får jeg min første løn. Hurraa!!

Skal vi flytte til Wien?

2008-09-16T22:14:00.001-07:00

"Magnus har fået arbejde i Wien. Han flytter til sommer og vi kan komme med hvis vi vil." Sådan lød beskeden fra Bjarni tirsdag eftermiddag på min telefonsvarer. Der har længe svirret rygter om, at Bjarnis vejleder var på vej væk fra USC, men at det blev til noget, regnede vi ikke rigtigt med.
Med Magnus i Wien står Bjarni i den situation, at han enten kan søge ny vejleder (hvilket også betyder at han må sætte sig ind i et nyt forskningsområde - som i sidste ende kan forlænge hans studietid) eller få vejledning per lang-distance med et par ture om året til Østrig for at mødes med vejlederen. Det er bøvlet men ikke umuligt. En anden mulighed er at rykke teltpælene op og starte et nyt eventyr med tysk, wienervals, apfel strudel og University of Vienna??!

Plus og minus
Vi har i øjeblikket gang i lange diskussioner og passionerede plus- og minuslister om hvorvidt, vi skal tage springet og komme tilbage til Europa før planlagt. Der er en del praktisk, der skal på plads før vi ved om det er muligt på de vilkår, vi gerne ser opfyldt. Bjarni vil gerne have sin phD-grad fra USC og ikke UoV. Så er der noget med finansieringen - hvilket universitet udbetaler hans løn? Og så er der mig: Jeg er endelig begyndt at arbejde, og vil ikke bare flytte med for så at starte fuldstændig forfra.
Men lige meget hvordan vi vender og drejer det, så tilbyder Wien altså nogle muligheder, som vi ikke har her: Jeg overvejer f.eks. rigtig meget at læse videre, hvilket er meget meget billigere inden for EU. Derudover er steder som Bratislava, Prag og Budapest et spytklat væk, og endelig er der bare 2 timer med fly til Danmark. Uha.

Hvad synes I?

Hva så, skal du ha' en rabatkupon til lægen?

2008-09-11T09:57:00.000-07:00

Jeg var ved læge i sidste uge for at få foretaget helbredsundersøgelse og tuberkulosetest til arbejdet med de hjemløse unge i Hollywood. Her fandt jeg denne reklame med rabatkuponer til diverse ungersøgelser hos Dr. Akhaven. Ret syret...

France

2008-09-02T20:58:00.000-07:00

Hi

I almost never write anything more here, but I guess I never find time, or I'm simply becoming lazy. Besides LA isn't quite as new and exciting as it was in the beginning. Dorte is also so good blogging constantly that I don't feel the need to blog as much anymore.

So to continue from where Dorte left of with our trip to Europe. After Denmark we flew to Paris, where we met up with Ófi and Hanna. We only had one day, so we quickly managed to go for a evening stroll in the latin quarter, check out Sacré Cæur and Montmartre, Champs Elysees and the victory arch, and finally snap photos of the Eiffel tower.

La Rochelle and Lucón.

We then took a TGV train to La Rochelle, but the wedding was held in a town called Lucón, about a hour from La Rochelle. We however spent most of our time in France in the small town of Angles, where we stayed in a nice house with a large garden filled with fruit trees. Mom, dad, and my grandma made sure we got a lot of good local cheese, sausages, liver pate, baguettes, wine. It was really great meeting the whole family there.

Ofi and Hanna buying some good local cheese.

The wedding was amazing. First there was a ceremony in a chapel, and later another one in the city hall. The reception was held in a small chateau, where they served great food, deserts, and later, good music. Everybody was dancing, and at 4 am in the morning the traditional bread (brioche) dance, with the fathers taking a unforgettable solo.

Parents, grandma, and siblings on both sides.

The chateau where the reception was held.

Realising that I forgot to leave space for the desert.

Champagne fountain

And finally, the famous brioche dance.

Cheers
Bjarni

Sommer i Europa

2008-08-29T12:38:00.000-07:00

Så er vi tilbage på den amerikanske vestkyst efter to hektiske men fantastiske uger i Europa. Første stop var London, hvor vi bekæmpede jetlag med at spadsere byen tynd. Vi nåede bl.a. at se Buckingham Palace, Picadelly Circus, Westminister Palace og Notting Hill. Vi sukkede over lange lyse aftener, hvor der langsomt bliver mørkt, små biler, gamle bygninger og grønne parker midt i storbyen. Aah!

Turen fortsatte til Fredericia, hvor det var såårh dejligt at se familie og venner igen! Her følger et par billeder fra de fem dage i Danmark, hvor vi nåede at fejre Jane og Rasmus' bryllup, hjælpe med at flytte, ture syd Fyn, lege med ungerne og en helt masse sidden om et bord med mad og snak. Skønt!

Bjarni, Bodil og min far ved Helnæs fyr på Fyn

Frederik og Smilla ved Lillebælt

Mit ynglings billede fra Jane og Rasmus' bryllup

En glad Jane mens vi river stykker af sløret

Bjarni syntes tydeligvis det her var sjovere end Frederik

Camilla og Joachim på høballer

Familie-billede. Sorry, men Helle havde ret: Det her billede var sjovere end de andre.

Fra Fredericia gik det videre til Paris, hvor der blev indtaget café au laits og baguettes, mens vi så så meget af byen som muligt. 24 timer senere skulle vi videre syd på til La Rochelle, for at mødes med Bjarnis familie. Det vil Bjarni berette mere om i næste blogindslag.

Tak for sidst til alle dem vi så. Det var skønt at se Jer! Alle dem vi ikke nåede at se, håber jeg at se næste gang. I øvrigt har vi besluttet at opsige lejligheden på Nørrebro per 1. januar '09. Det betyder også at vi nu helt sikkert kommer til DK til jul for at gøre lejligheden klar og sælge/rydde ud i de ejendele vi har i København. En ret stor beslutning, som nu føles helt rigtig i maven.

Kærlig hilsen Dorte

Snart på vej

2008-08-07T06:28:00.000-07:00

Så er vi snart på vej mod Europa.. Weeh!! Vi flyver søndag og ankommer til Danmark (Billund) tirsdag aften. Uh, hvor jeg GLÆDER mig til familiebesøg og bryllup (og lakridstyggegummi og rugbrød med ost!). Mandag flyver vi videre til Paris, hvorfra vi fortsætter til LaRouchelle, når vi har set Eiffeltårnet, Sacre Cour mv. I LaRouchelle mødes vi med Bjarnis familie, og skal til Anna Katrin og Phillipes bryllup. Det bliver så spændende. Vi er tilbage i USA d. 26. august.

I de her dage har vi travlt med at få styr på løse ender, så vi kan tage afsted på ferie med god samvittighed.

Ha' en fortsat dejlig sommer.. Den går hurtigt!

Forventningsfulde hilsner, Dorte

PS. Tjek lige det her link: Strømpebukser til mænd! Wuhaha...

Jordskælv 5,4

2008-07-29T17:54:00.000-07:00

"Er de ved at reparere bygningen eller er her et jordskælv?" tænkte jeg i formiddags, da det hele lige pludseligt begyndte at ryste. Huset, der er bygget af træ, knagede og bragede og buskene udenfor rystede. "Okay, jordskælv! Skal jeg kravle ind under bordet, eller hvad med fjernsynet - skal jeg gå hen holde på det, så det ikke falder ned". Og så var det nærmest overstået -- lige så pludseligt som det startede, mens jeg stadig sad i sofaen med computeren på skødet og overvejede om jeg skulle søge dækning eller ej. Imens var Bjarni på løbebåndet i træningscenteret og opdagede først noget var galt da alle de andre stoppede op og lamperne gyngede.

Nu snakker de om, hvorvidt skælvet i dag er en forløber for "the big one", som i følge beregninger bør finde sted omkring 2010. Det håber vi ikke!

Et par damer, der er tunge at danse med...

2008-07-22T17:00:00.000-07:00

Bjarni er rejst til konference i Canada, så jeg er alene på skansen de næste seks dage, hvor han er afsted. Imens kan jeg så lige opdaterer Jer på min arbejdssituation. Jeg har fået arbejde... Yess!! Jeg har fået en deltidsstilling på universitetet, hvor jeg skal arbejde med de internationale par/familier. Her skal jeg sørge for at skabe nogle rammer, så familierne (og primært de medfølgende ægtefæller) netværker og lærer hinanden at kende, samt sørge for at de forstår alle de praktiske ting, man må lærer, når man flytter til et nyt land. Det skal nok blive spændende nok... Jeg kan jo bruge mig selv meget ift. mine egne erfaringer med opture og nedture undervejs.
Det virker til at være meget frirum til at jeg selv kan forme jobbet til det, jeg synes jeg er vigtigt. Førhen har der bl.a. været en madklub, og nu går jeg og pønser på hvordan jeg kan videreudvikle det. Jeg skal starte, når jeg kommer tilbage fra ferie i Europa.

De sidste par måneder har jeg været meget engageret i at arbejde med de internationale familier/ægtefæller på frivillig vis. Der har været rigtig meget brug for at forbedre de allerede eksisterende tiltag, og på den måde har jeg fundet en lille niche, hvor jeg har kunne bruge min faglige baggrund og mine egne erfaringer til at lave noget spændende mens jeg alligevel ventede på arbejdstilladelse. Jeg har bl.a. været med til at udvikle et mentor-program, hvor nye familier matches med ægtefæller, der har været her i mere end et år, som de nye så kan komme til med alle de spørgsmål, man har især i starten. Da der ikke findes ret meget "støtte" til de nye familier er formålet med mentorprogrammet, at os, der har været her i noget tid hjælper de nye, som så forhåbentlig igen kan hjælpe næste hold. På den måde bliver det en næsten selvkørende hjælp-til-selvhjælp, hvor ressourcer og viden vi har opnået gives videre og deles internt. I dag skulle jeg mødes med de mentor-interesserede og fortælle om rammerne for programmet, og hvad der forventes af dem. Men ak, det var slet ikke så nemt, som jeg forestillede mig. De vil meget gerne komme til alt, der arrangeres, men så snart de selv tildeles en smule ansvar, så er det hele i vejen. Mange af dem har masser af tid, fordi de ikke må arbejde/læse, så det er ikke et spørgsmål om de ikke har tid. Jeg synes sgu de er nogle tunge damer at danse med. De brokker sig over, der ikke gøres nok, men de vil ikke selv hjælpe til med at ændre det. Jeg synes jeg gør SÅ meget for at gøre det hele lidt nemmere for alle der kommer, men det er svært når man er afhængig af andre for at det kan lykkes. Nu skal det hele ændres, så de kun forpligter sig to gange af en to timer. Ihh!! Så kom dog igen kvinder! Nå, jeg skulle lige ha' luftet mine frustrationer.

Hvad fanden goer man?

2008-07-14T14:33:00.001-07:00

I gennem mit frivillige arbejde har jeg har de sidste fire maaneder hjulpet en kvinde fra Mongoliet med engelsk. Det er simpelthen bare saa hyggeligt, naar vi moedes paa Starbucks een gang om ugen. Jeg medbringer undervisningsmateriale, men det er sjaeldent, vi naar at kigge paa det, fordi vi har saa travlt med at sludre. Det kan vi godt retfaerdiggoere, for vi taler jo engelsk, og dermed oever min kaere veninde sig. Alle de mongolske venner er misundelige over at hun har sin egen private engelsklaerer, fortaeller hun mig. Hun er saa taknemmelig for vores ugentlige moeder, at hun hver gang insisterer paa at hun VIL betale for kaffen. Det hjaelper ikke at stikke ekspedienten pengene, for dem tager hun fra vedkommende, hvorefter hun betaler. Det skideirriterer mig, for jeg hoerer jo ogsaa om, hvordan de virkelig kaemper for at faa raad til alle udgifterne, og jeg kan sagtens betale selv. Men okay, kaffe er kaffe - no big deal. Jeg plejer som regel at komme lidt foer hende, og saa er kaffen bestilt og betalt, foer hun kommer. Nu er hun saa begyndt at komme med morgenmad og souvenirs til mig fra Mongoliet. Da vi en gang spiste frokost efter engelsk-"undervisningen" ville hun overhovedet slet ikke hoere tale om at betale hver isaer. Hun ville betale. Arrrgg!! Det er jo simpelthen saa paent af hende, for jeg kan virkelig maerke, hvor meget hun paaskoenner det, men jeg goer det for pokker frivilligt, og forventer intet! Det siger jeg igen og igen og igen.

I dag havde hun en ordentlig kage med (se billede), fordi jeg har haft foedselsdag. Paa vej til bilerne kom vi til at snakke om nogle cowboybukser hun havde liggende i bagagerummet. Det er vist nogle hun skal saelge, det kan jeg ikke helt finde ud af. Det endte med jeg proevede et par busker (dumt dumt, jeg skulle ha' gennemskuet det) og ville saa betale for det par der passede, men det maatte jeg ikke. Der stod jeg saa med en kaempe kage i boks, et par busker og en T-shirt med simili-sten, som jeg sagde jeg ikke kunne lide, men som hun ogsaa insisterede paa jeg skulle have, og lavede en scene: "HEER!! Tag nu bare please de her penge for bukserne, og jeg vil ikke har T-shirten." Hun rullede vinduerne op, laaste dorene, vinkede smilende og koerte vaek. Hvad fanden goer man saa?

Sommer billeder

2008-07-07T13:56:00.000-07:00

Her følger lige et par billeder fra den forgangne uge:

I mandags fejrede vi min fødselsdag sammen med nogle gode venner, der havde sørget for denne fine kage. Jeg slap for alle 27 lys i kagen.

Vores nye bolig "The Spencer". Vores soveværelsesvindue er til venstre for hovedindgangen bag busken.

Stephanie og lille Kiersten til 4th of July Parade i Sierra Madre. (Stephanie står for aktiviteterne til universitetets medfølgende ægtefæller. Det er hende, der superviserer den håndbog jeg snart er færdig med.)

Californisk hund med kasket til 4th of July

Der hikes i Sequoia National Park

Undertegnede i min nye totalt fantastiske gåsedunssovepose.. aahh!

70 m. fra vores telt: Bjørnemor med unge! Vi så fire bjørne plus unger de to dage vi var i Sequoia. Bl.a. da vi hikede, hvor vi fik det lange ben foran, da bjørnen pludselig stod midt på stien. Uha, men ingen panik.

Fantastisk natur!

Bjarni ved "Giant Dead" -- et dødt Sequoia-træ

I dag er vi flyttet over i vores nye lejlighed. Det hele roder, og vi skal finde ud af hvad vi gør med de ting, vi nu står og mangler (sofa, køkkenopbevaring mv.). Jeg har haft så meget at se til på det sidste, at jeg desværre er langt bagud med de personlige mails, men de er på vej!

Nå, jeg må hellere hitte rede på rodet. Dette er en overspringshandling.

Dorte

Vi blevet vicevaerter!

2008-06-30T15:27:00.001-07:00

Vi er blevet vicevaerter! Det er en laengere historie, som jeg skal forsoege at goere kort. Vores boligsituation har de sidste par maaneder vaeret noget usikker. Vi har for det foerste fundet vores nuvaerende lejlighed alt for dyr ($1200 for noget der ligner 35m2). Efter mange laange overvejelser om hvorvidt det er en god ide at flytte vaek fra universitetsomraadet, besluttede vi at det indtil videre stadig giver mest mening at blive her i naerheden: Bjarni skal ikke bruge tid og penge paa transport. Vi ved jo stadig ikke hvor jeg kommer til at arbejde -- men naar det kommer kan jeg bruge bilen. Desuden er det meste af vores omgangskreds i gaaafstand, og nu er jeg begyndt at blive saa involveret i aktiviteter for aegtefaellerne, at det ogsaa giver mening for mig at vaere taet paa USC. Vi regnede saa med at overtage en vens lejlighed et par gader vaek, men fandt ud af det alligevel ikke var saa nemt som foerst antaget. Saa begyndte vi at faa kolde foedder og daarlige mavefornemmelser, og var igen forvirrede over hvad der var smartest baade paa kortere og laengere sigt. Hertil skal siges at mine opsparinger efterhaanden er ved at vaere opbrugt, hvilket jo desvaerre ogsaa saetter sine begraensninger ift. at bo ved stranden eller vestpaa hos de smarte.
For et par uger siden fandt vi saa ud af, at manageren i vores lejlighedskompleks er blevet faerdig med studiet (vicevaert-tjansen var en sidebeskaeftigelse). og ejeren stod saaledes og manglede et nyt par. Nu er det ikke fordi vi er ivrige efter at skifte paerer eller vise lejligheder frem til interesserede, men som vicevaerter bor man GRATIS! Det overbeviste os. Vores situation ser helt helt anderledes ud, naar vi slipper for at betale de penge (isaer mens jeg er arbejdsloes). Naar jeg faar et arbejde kan vi leve af kaviar og champagne.. Arj, maaske ikke helt, men det er taet paa. Jeg tror dog vi bruger pengene paa at rejse hjem ind i mellem.

Ja, saa nu vi gang med at flytte ind i bygningen overfor. Vi skal bo i manager-lejligheden, hvor der hoere et lille kontor med. Lejligheden er stoerre, og har en del charmerende facetter -- saadan proever jeg at se det, selv om det ind i mellem er svaert. Der er f.eks. en elpejs med spejl! Ja, det maa I simpelthen se. Elpejse er vist ret almindelige herovre. Der ligger to stykker kunstig trae, som man kan taende for paa en kontakt. Det lejlighedens opvarmningsudstyr. Ovenfor pejsen er der et kaempe spejl (1.5x1.5m). Det er ikke paent! Funktionelt? Det kan jeg ikke helt finde ud af..

Jeg loeber igen. Billeder foelger snarest.

Kaerlig hilsen
Dorte

Sommer

2008-06-23T23:09:00.000-07:00

Så er sommeren for alvor kommet til Sydcalifornien med temperaturer i 30'erne og alverdens sommerlige aktivteter. På grund af de sidste par dages hedebølge og den derfor MEGET varme lejlighed har vi slået lejr foran vores gamle airconditionanlæg, som heldigvis virker, men kun akkurat to meter frem. Der er lige netop plads til to voksne mennesker kan lægge foran på gulvet og køle af.

I weekenden var vi til vietnamesisk bryllup. Anthony, som også er phD-studerende på Bjarnis institut, fik sin Christine, og det var vi så heldige at være med til at fejre. Det var et spændende indblik i de vietnamesiske bryllupstraditioner, som er ret anderledes end dem vi kender. Normalt varer et vietnamesisk bryllup to dage, men de havde presset festlighederne sammen til een dag, som til gengæld varede fra tidlig tidlig morgen til sen aften. Det var en kæmpe fest med 230 gæster. Bjarni og nogle af de andre fra universitetet var "gift bearers", og skulle overrække de mange gaver (frugt, vin, ris, helstegt pattegris, smykker) som gommens familie skal tildele brudens familie.

Anthony i traditionelt vietnamesisk bryllupsudstyr

Gaverne klar til at blive overrakt

Brudeparret

Pause fra bryllup med EM

I går aftes var vi til picnic/koncert i Hollywood Bowl med totalt seje Thievery Corporation. Er der mon nogen af Jer derude, der kender dem? Jeg havde aldrig hørt om dem, før vi blev inviteret med på et afbud. Det er elektronisk musik med et world touch dvs. klassisk indisk, brassiliansk bosa nova og jazz. Så fedt live!

I dag har jeg modtaget mit social security card og jeg har været til min første job samtale, så det går stille og roligt fremad på den front, selv om jeg altså stadig er jobløs. Jeg søger fortsat på livet løs, og plejer alle mine såkaldte professionelle kontakter i håb om, der er nogle derude, der kender nogen...

Ikke mere for denne omgang. Mere senere.

Kærligst, Dorte

Endelig!

2008-06-13T18:05:00.000-07:00

Så kom den endelig - arbejdstilladelsen. Hurraaa, hvor er det dejligt. Den gælder endda helt indtil 13. maj 2011, hvor Bjarni's studie er estimeret til være fuldendt. Det er fantastisk for normalt plejer de at udstede tilladelserne, så de gælder et år af gangen, hvorefter man skal genansøge og betale dyre gebyrer, hvilket er ret bøvlet. Næste skridt er så at søge om social security number (bruges mest i skattemæssig sammenhæng), og så er det bare med at finde et arbejde. Det føles meget mærkeligt, at jeg nu sidder her med kortet i hånden efter jeg i de sidste par måneder har tilrettelagt min hverdag omkring jeg ikke har kunnet arbejde. Jeg GLÆDER mig til at komme i gang, men uha hvor jeg også kommer til at savne den frihed jeg haft de sidste par måneder.

Og så lige et par billeder fra Palm Springs, hvor vi fejrede vores bryllupsdag. Vi besøgte blandt andet Salvation Mountain, som er et delvist kunstigt bjerg ude midt i ørkenen, hvor en enkelt mand på farverig vis forkynder Guds kærlighed. Måske kan nogle af Jer genkende kærlighedsbudskaberne fra filmen "Into the Wild" (- den film iøvrigt varmt anbefales!). Vi tog også Palm Springs Aerial Tramway 2600 m . op til San Jacinto Peak, hvor vi luksus-hikede med rødvin, oliven, ost og chips. Ih, hvor det var hyggeligt! Ellers slappede vi af ved poolen og drak kølige cocktails, som Palm Springs er kendt for. Det var en dejlig tur.!

Fisk!

2008-06-04T21:15:00.000-07:00

Gott kvöld! Hvernir gengur? Hierna er allt bara fint. Ég ætla að skrífar islensku nuna, og maðurinn minn kann ekki hjálpa még. Bjarni borða harðfiskur frá koreansku búdinn í dag. Han finnst það gamann, men öðviþað islensku harðfiskur er mjög betre.
Skillarðu? Islensku er svo ervitt!
Við sjáumst. Kveða, Dorte

Hej. Jeg måtte bare lige dele med islændingene, at vi i dag fandt tørfisk i et koreansk supermarked til stor glæde for Bjarni. Puh, jeg har helt glemt hvor det lugter det tørfisk.. Ellers alt vel herovre. Vi tager på resort i Palm Springs fra søndag til tirsdag, og det glæder vi os rigtig meget til. Kh Dorte

Memorial Day weekend

2008-05-27T20:36:00.000-07:00

I weekenden kom Bjarnis søster Anna Katrin på besøg fra Washington DC, hvor hun til dagligt bor og arbejder. Det er jo desværre ikke så ofte vi ses, så det var rigtig dejligt at have tid til at være ordentligt sammen. Lørdag kørte vi til Santa Barbara og besøgte et par nærliggende wineries, og slog et smut forbi Solvang, hvor jeg sådan havde glædet mig til dansk frokost. Det var dog en fæl oplevelse, hvor "dansk" smørrebrød på "The Little Mermaid" viste sig fra sin absolut kedeligste side. Øv øv. Til gengæld blev jeg shanghajet til en omgang folkedans på torvet, hvor jeg hilste på Niels fra Nordjylland - en af byens få danskere. Han var en aldeles imødekommende ældre herre, som dansede folkedans med sin argentinske kone og som i øvrigt kunne bookes til harmonikaspil. Og så fik jeg lige en vittighed med på vejen om Fredericia banegård.

Søndag gik vi tur langs stranden i Venice Beach og spiste frokost på Abbot Kinney Blvd., hvor vi spottede Reese Witherspoon og Jake Gyllenhaal på et af cafeens naboborde! Eftermiddagen stod på shopping først på loppemarked ved Melrose Ave. og senere på Sunset Strip. Søndag aften drak vi rødvin fra en af de vingårde vi besøgte og spiste sen koreansk aftensmad.

Mandag var Memorial Day, så efter at have sendt afsted Anna Katrin til lufthavnen, var vi på bedste amerikanske helligdagsmaner inviteret til barbecue hos et nyt vennepar Liz og Dave. De er flyttet til Los Angeles fra Colorado for at Liz kan forfølge sin skuespillerdrøm. Jeg kan virkelig godt lide amerikanere, og som jeg vist også har givet udtryk for før, synes jeg vi nordboere kan lære meget af amerikansk åben- og gæstfrihed. Men nogle gange bliver de altså også bare så store i ordene de amerikanere, at det runger en smule hult. Sådan var det lidt i det selskab, hvor der i øvrigt var fyldt med en masse håbefulde skuespillere og enkelt stuntmand. De fleste kendte hinanden fra en eller anden religiøs sammenhæng, hvilket igen sætter nogle rammer, der for os er helt uvante.

USC Graduation

2008-05-17T09:51:00.000-07:00

Yesterday thousands of bachelors, masters and Ph.D's graduated at USC. Having never attended an American commencement ceremony before, yesterday was quite overwhelming for a Dane, who is not used to making such a fuzz out of graduation ceremonies. Sometimes I felt I was in a Harry Potter movie with all the professors wearing funny hats and gowns. Around 40,000 people were present in the morning when are all the graduates along with family, friends and university staff came together to celebrate. Later in the day the various schools within the university (e.g. education, engineering, etc.) went on having their own ceremonies where the diplomas were handed out.

With graduation now behind us, campus (and our neighborhood) will be very very quiet until the fall semester begins in August. Congratulations to all our friends who now graduated!! I hope some of you see that I FINALLY write something in here in English. We will sure miss those of you that leave LA.

Our street in morning.

Some professors make their entrance

The university flags are brought in

A peaceful spot on campus. Several news channels are
present to bring live reports.

Christy, Lizzie, Chao and me

PhD's in red

The beginning of the engineering commencement. Too
many engineers!!

Harjot and his parents

Another good friend Juan from Panama in his fancy outfit

At være "medfølgende ægtefælle"

2008-05-10T12:22:00.000-07:00

Efter jeg er blevet færdig med studiet i Danmark har jeg de sidste par måneder for alvor fået erfaringer med rollen som "medfølgende ægtefælle". Det er ellers ikke en titel, som jeg ikke bryder mig særlig meget om, for jeg synes det lyder husmor-agtigt (og det vil jeg ikke være!), eller som om jeg bare følger med uden at have mine egne mål med at være her. Nå, men i øjeblikket befinder jeg mig jo i den her mellemfase mellem studie og arbejde, og har derfor haft tid til at deltage i en del af aktiviteterne for ægtefæller. Igennem bl.a. engelsk undervisning og madklub har jeg mødt en masse andre internationale ægtefæller - mest kvinder, men der er også et par gæve gutter imellem. Vi er en noget broget forsamling fra primært Asien men også Sydamerika, Europa og Mellemøsten. Nogle har børn, andre er gravide. Nogle er vant til at være hjemmegående og sørge for manden får madpakke med på arbejde. Andre har deres egen karriere kørende som alt fra læge, lektor på universitet til biolog og studerende. For manges vedkommende er karrieren eller studiet delvist sat på standby mens de opholder sig i USA - hvilket også resulterer i mange udnytter pausen til at få børn.

Det har været virkelig rart at møde andre som har været i gennem samme mølle som jeg selv. Jeg har dog også opdaget at der er mangel på helt basal støtte og rådgivning til ægtefæller især lige efter ankomst, hvor alt er forvirrende og nyt, og man ikke aner hvad man skal gå i gang med. Jeg har mødt en masse, som ikke har noget at give sig til, og som bare glæder sig til at komme hjem igen, hvilket jo er brandærgeligt taget i betragtning af alle de muligheder den her by rummer. Derfor er jeg nu begyndt at skrive en "Orientation Manual to International Spouses" hvor ægtefæller kan finde information om mulighederne for at arbejde, læse videre, stifte familie i USA, lave frivilligt arbejde (mange har ikke arbejdstilladelse), kulturchok og stress håndtering osv. osv. Det er noget af en mundfuld, og nogle gange synes jeg har gabt over lidt for meget. Især de visa regler er skide indviklede! Heldigvis støtter mange ægtefæller støtter mit initiativ, og hjælper med at skrive om emner, jeg ikke aner noget om (f.eks. børn og at læse videre herovre). Jeg var til møde med universitetet i fredags, fordi jeg synes de skal trykke min manual og dele den ud til internationale par, når de møder dem efter ankomst. Damen syntes om ideen, og går nu videre med mit projekt til højere instanser. Jeg er spændt på at se hvad der videre sker. Hvis universitetet ikke bakker projektet op, vil den kritstne organistion, som i øjeblikket arrangerer mødregruppe og madklub, trykke manualen. Forhåbentlig kan jeg have den færdig til jeg får arbejdstilladelsen, som jeg stadig går og venter på.

Jeg håber I nyder sommervejret derhjemme?

Kærlig hilsen,
Dorte

På bar med Steve Sanders

2008-04-30T08:59:00.000-07:00

Ja sgu! For nogle uger siden mødte jeg Steve fra Beverly Hills, og nu har jeg endelig fået billedet, så jeg kan fortælle Jer om det.

Vi stødte ind i ham, da vi var på irsk bar for at fejre St. Patrick's Day med nogle af dem fra Torturcentret. Det skal tilføjes, at jeg var STOR fan af tv-serien dengang tilbage i 90'erne. Jeg havde endda Beverly Hills sengetøj - rimelig tjekket...
Selv om jeg den gang bedst kunne lide Brandon, var det ikke desto mindre et øjeblik af de store, da Maria fra Spanien og jeg gik op til Steve for at være skide irriterende og høre om vi ikke måtte tage et billede. Han tog det aldeles pænt og var hyggelig at snakke med. Jeg fortalte, at jeg kunne huske han på et tidspunkt besøgte Danmark med Andrea, hvortil han svarede: Yeah, I went to Superrrbrugsen.. (!) Jeg regnede måske med at høre noget om Tivoli eller Strøget, men så husker manden Superbrugen. Enjoy your stay sagde Steve. Tak så.

Og så lige et kort indblik i det amerikanske sundhedssystem. For noget tid siden læste jeg om min onkel og tantes erfaringer med læger og medicin i Indien, hvor de i øjeblikket bor. Så vidt jeg husker kostede et lægebesøg 12 kroner. Så billigt er det langt fra her.
Jeg har i en uges tid døjet med en eller anden meget generende øreinfektion, og besluttede derfor til sidst at opsøge en læge. På universitetets lægeklinik tog det lægen max fem minutter at se ind i øret og konstatere jeg har brug for antibiotika i en uges tid for at fjerne infektionen. Besøget kostede $ 90 (ca. 430 dkr). Videre til apoteket, hvor jeg fandt ud at de receptpligtige øredråber kostede $ 144,95 (lige godt 700 dkr)!! Holy moly.. tænk en gang hvor dyrt det er at behandle sådan en harmløs øreinfektion. Især de der skide øredråber, som ville koste under 100 kr derhjemme. Heldigvis har jeg jo min rejseforsikring, som dækker udgifterne.

Vi er rykket til Silverlake igen, hvor vi passer hund for min engelsklærer, mens de er på familiebesøg i Texas indtil søndag.

KH Dorte

Trods alt ikke så langt væk hjemmefra

2008-04-25T10:37:00.000-07:00

Efter vi er flyttet til USA har Bjarni og jeg dannet en stærk nordisk alliance, hvor lighederne mellem Island og Danmark har fyldt meget mere end de forskelle vi ivrigt diskuterede (og forsvarede) i København. Jeg æælsker at færdes her blandt indiske og kinesiske studerende, religiøse amerikanere og mexicanske indvandere. Mine holdninger og værdier bliver hele tiden udfordret og det er sundt at opleve, at alt det man går og tror er den rigtige måde at forstå tingene på, kan opfattes på helt helt anden vis. På trods af alt det spændende, der følger med at omgås så forskellige kulturer, har man ind imellem behov for at søge tilbage til alt det hjemlige, hvor ting giver mening uden alt for meget snak. Og ja, her kan Bjarni og jeg så sidde og undres og sige til hinanden "Jeg fatter bare ikke det der.." eller "sådan ville man bare overhovedet ikke tænke eller gøre på Island eller i Danmark".

Jeg tror vi i sidste uge, ret tilfældigt dog, har haft den mest nordiske uge siden vi er flyttet herover. Vi mødtes for første gang med andre islændinge - et par lidt ældre end os, der har boet i Los Angeles de sidste fem år. Det var rigtig hyggeligt, og spændende at høre hvordan de havde startet lidt a la os, og nu har startet eget firma og er "velintegreret" på alle fronter. Jeg mødtes også med tre danske kvinder til kaffeslabberads i Santa Monica. Det var virkelig hygggeligt, og hold da fast hvor blev der sludret. De havde alle været herovre i mange år, men mødte hinanden for første gang. Vi udvekslede Alt for Damerne og Billed Bladet, og det er SÅ godt med nogle nye danske ugeblade.

Ja, og så er det jo supernemt i disse moderne tider at følge med i dansk tv og radio på langdistance, når man får lidt for meget af amerikanske medier. Jeg købte for første gang 24 timers adgang til Sputnik i forgårs og så de nye afsnit af Klovn, Er du mors lille dreng (puha..) og Årgang 0 (Jeg skulle jo have noget for pengene...) Jeg er også begyndt at downloade podcasts fra DR's hjemmeside, så jeg kan lytte til De sorte spejdere og P1-programmer på min iPod. Og så var vi forresten en tur i IKEA i weekenden, hvor vi udover skraldespand og opbevaringsgejl købte jätta bra sild, knækbrød, hyldeblomstsaft og Läkerol!

Så alt i alt har jeg i den forgange uge fundet ud af at man sagtens kan pleje sin nordiske rødder, selv om man er langt hjemme fra. Og så føles det hjemlige trods alt ikke så langt væk.

Jeg er begyndt at skrive en "guidebog" til universitets internationale ægtefæller. Det er en længere historie, som I må få næste gang.

Hej hej her fra 30 gr's varme
Dorte

Kulturelle arrangementer og festligheder

2008-04-14T08:28:00.000-07:00

I går søndag tog vi til thailandsk nytårsfestival, hvor vi i 35 gr (puh!) oplevede Miss Thai Town skønhedskonkurrence, Thai kick boxing, spiste Thai mad, hørte Thai live musik og så glatbarberede buddhistiske munke i orange gevandter i tempel-telte. Og så blev vi i overenstemmelse med thailandsk nytårsskik sprøjtet med vand for at fordrive onde ånder - se billederne nedenfor. Den lille pige stod på lur og sprøjtede vand på forbipasserende, som hoppede af forskrækkelse.

I lørdags var jeg inviteret til Bridal Shower hos Lizzie, som arbejder med os internationale ægtefæller. Bridal shower minder langt hen af vejen om polterabend: Veninderne samles, spiser sammen og leger lege, der handler om det kommende bryllup. Lizzie kommer fra Missisippi og har en helt fantastisk ægte Southern accent! Hun er desuden uddannet præst, så det religiøse satte sit præg på arrangementet: Der var ingen alkohol (kan man overhovedet fejre noget i Danmark uden alkohol?), der blev læst citater fra Biblen og bedt bøn for det kommende ægtepar. Jeg mødte i øvrigt en kvinde, der home schooler sin søn, dvs. istedet for barnet går i almindelig skole, står hun for undervisningen i hjemmet. Uha, vi har diskuteret det i engelsk undevisningen, hvor jeg er en stærk fortaler for at stimulere sociale færdigheder ved at være blandt andre børn. Ja, jeg fatter simpelthen ikke det fænomen, som åbenbart bliver mere og mere udbredt herovre. Så det var spændende at møde en af dem, der har valgt at gøre det. Jeg foretrækker stadig almindelig skole, men jeg fik nuanceret min viden om home schooling.

På billedet nederst: Dorte, min engelsk-lærer Leslie, Minobu fra Japan, Uma fra Indien og Mera fra Kazahkstan. De er alle tre fulgt med deres mænd, der læser på USC.

Likable LA

2008-04-06T17:57:00.001-07:00

Hi Everybody.

So now I feel I must admit that I'm slowly starting to like LA. In the beginning it was just too big, scary and complex (and it still is). However today I can see that there are many things we will miss when we move back to the civilized Europe. There are simply so many interesting things here. This crazy city is just so diverse in every sense, which is cool. Living here has also changed my perspective on things, hopefully for the better. In this way I feel I've really learned something since I came here, and gained experience that will be helpful in the future.

Anyways, back to what me and Dorte are up to these days. Last weekend we finally went to Joshua Tree National Park. We've been talking about going there for over a year. Joshua Tree NP is located in the high desert only 2 and half hours drive from LA. We only went on a day trip and hiked together with a couple of our friends, Johan från Svergie, and Mohammad from Egypt. It's an amazing place, which is actually full of life. Now is also the wild-flower season so plants of all colors were blooming. Check out the pictures below.

On Sunday we went to the Brewery art colony here in LA, which is the world's largest art colony. Here artists have taken over several unused large industrial buildings in a sketchy part of Downtown LA, and created a colony where several hundred artists now live and work. Two times a year more than 100 of these artists open up their apartments to the public and put their art on display. It was really a cool event to check out! It was interesting to see all the different art, as well as the apartments, which were usually decorated and designed in creative ways. We didn't really take any pictures, since we found it weird taken pictures in peoples homes... so you'll just have to take our word for it... that it was awesome.. dude.

Till next blog
Bjarni

Konservative amerikanere close-up

2008-03-26T17:46:00.000-07:00

Via universitetet deltager jeg tre formiddage om ugen i engelsk undervisning som tilbydes familiemedlemmer til internationale studerende og undervisere. Her går jeg på det øvede hold, som i modsætning til de to andre hold (for begyndere og letøvede) udelukkende fokuserer på conversational English. Udover ægtefæller deltager et par internationale ph.D'er og Postdocs på udveksling. Undervisningen på mit hold har mest af alt karakter af en lang kaffepause, hvor alt mellem himmel og jord diskuteres - men jo altså på engelsk. Så vidt så godt. Selv om jeg ikke ikke synes det er vildt udfordrende, er det rigtig hyggeligt, og fordi vi er en blanding af mange forskellige nationaliteter (bl.a. Spanien, Kroatien, Japan, Korea, Kina, Saudi Arabien og Kuwait) er der mange forskellige måder at forstå og forholde sig til de ting, vi diskuterer.

Underviserne på holdet er Cynthia og Leslie - to aldrende madamer, som er henholdsvis lægefrue og tidligere kristen missionær i Asien. Deres opgave er at sætte dagsordenen for de ting vi skal diskutere, og udover at komme med gode ideer til hvad man kan lave i Los Angeles, bringer de alle mulige kontroversielle emner på banen. Vi diskuterer alt fra våbenlovgivning i USA (og andre lande), homoseksuelles rettigheder (skal de giftes i kirken eller ej?), dødsstraf, præsidentkandidater, censur i medierne m.v. De har begge rejst meget og er desuden i kraft af deres arbejde vant til at arbejde med 'internationale', så derfor er de da heldigvis ret åbne og tolerante. Alligevel er de de to mest konservative amerikanere jeg indtil nu har lært at kende herovre. Ofte er deres holdninger SÅ langt fra "almindelig" skandinavisk sund fornuft. Uha!! Jeg hører blandt andet at det er forkert at være homoseksuel, selv om man skal elske dem, fordi de også er Guds børn, og at man bør have en pistol, så man kan beskytte sig mod alle de kriminelle! Uh, hvor jeg ind i mellem provokeres af det, der kommer ud af dem.

Bjarni og jeg snakker om at tage på ferie i Bibelbæltet i Sydstaterne på et tidspunkt. Det er ku' være så spændende, så spændende! Cynthia og Leslie har givet mig blod på tanden...

Forår i Los Angeles

2008-03-23T16:55:00.000-07:00

Glædelig påske!

Påske hænger sammen med forår, og selvom vi er her i varmen, er der heldigvis også forårsfornemmelser i Los Angeles. I øjeblikket springer træer og buske ud, der er sne i bjergene og så er der fyldt med vilde blomster uden for byen efter en masse regn i januar og februar. Det opdagede vi sidste weekend, hvor vi besøgte Amerikas største buddhistiske tempel. Det var virkelig imponerende, og med den flotte udsigt over bjergene i baggrunden, følte vi nærmest vi var kommet til Tibet. L.A.'s mangfoldighed fortsætter stadigvæk med at overraske os.

I går slog vi et smut forbi Point Dume ved Malibu for at gå en tur i alle blomsterne. Det viste sig også at være et udsigtpunkt, hvor gråhvaler kan spottes, mellem februar og april når de svømmer forbi Californien på vej mod Alaska . Vi så en eller to! Wauw!! Jeg har et eller andet med hvaler. De der fredelige kæmper, der lever dybt nede i havet, er så fascinerende. Man kan komme ud og se hvaler ud for Los Angeles, og hvis man er heldig kan man endda se blåhvaler. Det må jeg simpelthen prøve!

Onsdag til lørdag havde vi besøg af Baldur og Jórunn. Det var rigtig hyggeligt med besøg hjemmefra. Sammen med dem fik endelig besøgt Universal Studios, og havde ellers et par hyggelige dage sammen, hvor vi guidede dem rundt i de forskellige kvarterer i Los Angeles.

Det er så dejligt med besøg -- så kom endelig. Vi er klar!
Påskehilsner fra Dorte og Bjarni

Termitter, frivilligt arbejde m.m.

2008-03-13T15:06:00.000-07:00

Så er vi tilbage i West Adams, hvor der er gået termitter i ejendommen. Derfor springer der i øjeblikket fem mexicanske håndværkere rundt uden for vinduet, og skifter træværket, som de små bæster, har været i gang med at fortære. Vores lejlighed er også blevet inspiceret, hvorefter sprækker og revner i loftet er blevet malet med et eller andet stads. Termitter er tilsyneladende et almindeligt fænomen på de her breddegrader, hvor de fleste huse er bygget af træ. En af mine amerikanske venner fortalte mig: "you haven't lived in America until you've had termites, and had an exterminator solicit services to take care of them." Skadedyrsbekæmpere har vi dog ikke set noget til - endnu.

Da flere af Jer har spurgt til min nuværende arbejdssituation, er det vist på tide jeg forklarer, hvordan det står til med det. På mandag er det en måned siden vi kom tilbage til Los Angeles, hvilket også betyder, at jeg i næste uge må sende min ansøgning om arbejdstilladelse afsted til de amerikanske immigrationsmyndigheder. Derefter plejer der at gå tre måneder, før man modtager arbejdstilladelsen. Indtil jeg må arbejde, befinder jeg mig derfor i en mærkelig afventende situation, som er kilde til en del underlige mavefornemmelser. Det ene øjeblik synes jeg den her frihed, hvor jeg hverken høre til det ene eller det andet sted, er uoverskuelig og jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, idet jeg ikke indgår i et system, hvor jeg skal præstere noget for andre end mig selv. Andre gange synes jeg det er det fedeste, at jeg får fire måneder foræret til at lave lige det jeg har lyst til - ovenikøbet et sted med rigtig meget sol. Det kan man da ikke klage over?!

Heldigvis er det nemt at være noget for nogen i en by, der har masser af sociale problemer og et stort behov for frivillige, der engagerer sig i at eliminere nogle af problemerne. Jeg er derfor begyndt at arbejde frilligt med torturofre gennem Program for Torture Victims som er Los Angeles' svar på danske RCT, som nogen af Jer jo kender... Her er jeg er blevet mentor for 3 flygtninge, som jeg først og fremmest skal undervise i engelsk på tomandshånd. Jeg skal også hjælpe med at arrangere et par workshops, der skal afholdes i løbet af foråret. Det virker rigtig spændende, og de ansatte virker virkelig rare, så dér er jeg glad for jeg er endt! I morgen er jeg blevet inviteret med på kursus om tortur på UCLA's Institut for Afrika studier.
Derudover er jeg blevet frivillig på et hundeshelter, hvor jeg skal gå ture med hundene, som på gåturene får en lille jakke på, hvor der står 'Adopt Me' -- på den måde får hunden frisk luft samtidig med man gør reklame for hunden. Hundene indgår desuden i et projekt, hvor de sættes sammen med problemfyldte unge, som via ansvaret for hundenes ve og vel, skal udvikle/styrke nogle af deres egne ressourcer. Det er sgu da genialt! Begge organisationer ligger et spytklat fra vores lejlighed.

Endelig er jeg begyndt at gå til engelsk undervisning på universitet tre formiddage om ugen. Jeg har fundet ud af, der er en masse aktiviteter for ægtefæller til internationale studerende (dvs. sådan nogen som mig). Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig! Det er enormt rart at møde andre, der er i præcis samme situation som jeg selv. Udover engelskundervisning er der madlavningsklub, mødregruppe, women's conversation club. Jeg deltager så meget jeg gider og som det nu passer sammen med det frivillige arbejde.

Ja, så lige nu synes jeg egentlig jeg har rigeligt at se til, og finder rigtig meget mening med det jeg skal. Det er dejligt!

Forelsket i Silver Lake!

2008-03-04T17:22:00.000-08:00

Jeg er lige kommet hjem efter en lang gåtur i Silver Lake, hvor vi bor, mens vi passer Nigel, og må konstatere jeg er helt pjattet med det her kvarter! Her er cykelstier, pæne og velholdte huse, super caféer, seje kunstneriske indslag, byens bedste italienske isbutikker og Support Obama skilte i haverne. Der er tale om et lokalsamfund, der strikket sammen af forskellige grupper, der har forskellig etnicitet, indtægtsgrundlag og seksualitet (populært kvarter blandt homo'er) -- hvilket også betyder der er en god rummelighed, som jeg virkelig godt kan lide!

Da vores kontrakt på lejligheden i West Adams udløber i maj, står vi nu overfor at skulle beslutte, hvor vi skal bo herefter... Og efter at have forelsket mig i det her kvarter opstår der lige pludselig lidt af et dilemma: Skal vi fortsat bo tæt på universitetet? Der er uden tvivl mange fordele ved at blive i nærheden af USC: Udover at universitetet udgør Bjarnis arbejdsplads, er det i dag i høj også omdrejningspunktet for vores fritid, hvilket gør det rart at være tæt på. Desuden kan vi fra maj højest sandsynligt få 'USC family housing' dvs. meget billige lejligheder for internationale par/familier. På den anden side er omgivelserne dødsyge, hvilket virkelig er gået op for mig nu vi er her i Silver Lake. Lige meget hvor meget jeg kan retfærdiggøre at West Adams/South L.A. er spændende, fordi kvarteret afspejler de sociale problemer Los Angeles er kendt for med hensyn til fattigdom, indvandring og kriminalitet, så er jeg SÅ træt af endeløse fast food-chains og af at være begrænset i forhold til gå ud om aften, fordi det er farligt.

Nå, jeg har en hund, der nærmest sidder på skødet af mig, fordi han vil ud. Hej så længe..

Nu med hund

2008-02-27T16:48:00.000-08:00

naesten da...
Vi passer i to uger en gammel greyhound, mens hundeejer Alex (en af Bjarnis kollegaer) er i den anden ende af landet for at arbejde. Nigel er tidligere væddeløbshund, men blev pensioneret allerede som 3-årig, da han ikke længere var hurtig nok, hvorefter Alex tog ham til sig.

Da husdyr ikke er tilladt i vores lejlighedskompleks, er vi i stedet rykket til Alex og Nigels lille hus i hippe Silver Lake. Det er et helt helt andet kvarter end det, vi er vant til, hvilket vil sige, man uden bekymringer kan gå ud med hunden, når det bliver mørkt, der er hyggelige cafeer og lækre butikker i gåafstand fra huset. Og det bedste af alt: Vi har en stor veranda, hvor man kan grille og en bananpalme i haven. Ja, så det er slet ikke skidt at skifte bopæl, selvom det også kræver en del logistisk planlægning med alle de arrangementer og aktiviteter, vi har omkring universitetet og nu altsaa også en hund her i Silver Lake, der skal luftes flere gange dagligt.

Jeg vender snart tilbage for at forklare, hvordan det går med mine projekter, som langsomt er ved tage form. Mere følger...

På genhør,

Dorte

Fantastiske SkyMall

2008-02-20T09:45:00.000-08:00

Lige meget hvor man retter blikket i USA støder man på reklamer. De er alle vegne: i butikker, medier og i traffiken. Jeg er ved at få spat af hele tiden at høre om effektive pletfjernere, potenspiller og slankekure.

Amerikanske luftfartsselskaber er ingen undtagelse med deres magasin SkyMall, men i modsætning til diverse andre åndede uundværelige produkter, har SkyMall nogle ganske forunderlige ting og sager. Se for eksempel her:

The Runaway Alarm Clock - Når vækkeuret ringer, kører det samtidig afsted og gemmer sig, og så er der kun en ting at gøre, når det skal slukkes: Ud af sengen og find det!

Sky Rest - Oppustelig pude til flyveturen. Jeg ved ikke med Jer, men jeg synes overhovedet ikke det ser behageligt ud.

Personlized Branding Iron - Var det noget med en kærlig hilsen brændt ind i bøffen?

The Cookie Diet: Endnu en slankekur - her kan man tabe sig ved at spise småkager.
Og endelig The Marshmellow Shooter

Vel ankommet til Staterne

2008-02-18T06:13:00.000-08:00

Efter en hyggelig og afslappende uge i Reykjavik pakkede vi lørdag taskerne for at drage afsted mod den amerikanske vestkyst. Første stop var London, hvor vi havde fornøjelsen (læs: besværet) af at slæbe alt vores grej gennem byen for at komme fra den ene lufthavn til den anden. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for på Liverpool Street St. hvor vi skulle skifte fra tog til metro, kunne vi lige nå et kort glimt af den engelske storby. Bjarni kunne ikke overtales til øl på pub om formiddagen (- man er vel i England ?!), så vi drak kaffe istedet. Jeg undslap desuden en rød dobbeltdækkerbus, da jeg, i min iver over at komme op fra togene i undergrunden, vadede ud på vejen uden at se til venstre..

I Washington fik vi stemplet vores nye visa af immigrationsmyndighederne, og blev uden problemer lukket ind Guds eget land i tide til at nå turens sidste fly til Los Angeles. Endelig omkring midnat nåede vi LAX lufthavn, hvor vi blev hentet af Kjong fra universitetet som bragte os det sidste stykke hjem til lejligheden i West Adams.

Så nu er vi så her igen. Jeg skal som sædvanligt lige omstille mig på at være tilbage. Jeg bliver småspaltet af at føle jeg høre til flere steder, som er så forskellige, men det er rart at være her i vores lejlighed igen, hvor jeg kan pakke ordentligt ud og gøre som det passer mig.

Foto: Tidlig morgenmad på den populære restaurant The Pantry

Icelandic intermezzo

2008-02-14T02:09:00.001-08:00

Hi

I know it is almost three months since anything has bee written here, but I've been busy (most of the time) and Dorte has been in DK. Now, first some news. I passed the evil screening exams... :) and Dorte became a B.A. in Social Work, with an impressive grade. So basically everything went well. Now however we are in Iceland, where we successfully changed our Visa from F to J. This is also a short holiday for us, since I had my screening exams in January and Dorte had to defend her project..

On the way up here to Iceland we of course encountered some of the worst storms in Iceland for years. The weather was so bad that the international airport in Reykjavik was virtually closed for two straight days. Dorte had to spend a night in Kastrup airport whereas I however managed to get free rooms in nice airport hotels at Stansted (London). I however was stuck there for two nights. The weather in Iceland was horrible. There were hurricane force sustained winds in Iceland 27-33 m/s with gusts up to 64 m/s. In all a pretty nasty storm! Anyways we managed to arrive safe and sound in the end ...after spending two days roaming the Stansted airport, feeling like I was Tom Hanks in the movie The Terminal.

The coastline in Reykjavik a couple of days after the storm. The ocean got pretty angry and threw some rocks ashore.

Here in Iceland we've been enjoying all things Icelandic, the milk product "skyr", "harðfiskur" dried fish, "bragðarefur" ice cream, the large outdoor swimming pools, met friends, snowy mountain, etc.

We however haven't enjoyed the weather or the prices... Both of which are as insane as ever.
In two days we'll however be on our way back to the sun in LA.

Cheers
Bjarni

Afskedsalut

2007-11-13T21:21:00.000-08:00

Så er jeg nærmest pakket og klar til flyve hjem til Danmark i morgen. Vi tog et smut til Santa Monica i eftermiddags, for at nyde det gode vejr (inden jeg skal hjem til kulden) og for at fejre Bjarnis fødselsdag - på forskud vel og mærke. Der var fyldt med delfiner, mens vi så solnedgang. Sikke en afslutning for denne omgang!

Vi ses derhjemme. Jeg lander i Kastrup torsdag kl 17 og vender tilbage til Los Angeles i slutningen af januar.

Hej så længe,

Dorte

Jeg er ikke alene....

2007-11-06T12:10:00.000-08:00

Hej derude,

Nu er der godt og vel en uge tilbage inden jeg vender snuden hjemad. Vejret er blevet ret koldt indenfor den sidste uge, og jeg er for første gang i flere måneder begyndt af gå med langærmede trøjer og lange bukser. Og jeg fryser her! Hvordan bliver det mon ikke at komme hjem...

Nå, men jeg ankommer jo lige efter folketingsvalget, og var derfor for første gang forbi det danske konsulat her i Los Angeles for at stemme til valget. Jeg kender ikke andre danskere herovre, og har heller ikke rigtig følt noget behov for at opsøge dem, der måtte være her. Jeg har hele tiden tænkt, der må være andre end mig i den her kæmpe by, men indtil videre er to svenskere og en svensktalende amerikaner, det nærmeste jeg kommet på mine egne landsmænd. Det var derfor ret underligt at træde ind på konsultatet, hvor syv andre danskere var troppet op for at sætte deres kryds til valget, heriblandt den danske præst i Sydcalifornien. Jeg var slet ikke klar over, der er en dansk kirke her, men i bedste landsby stil ligger der tilsyneladende en hvidkalket kirke med røde teglsten en times kørsel syd for Los Angeles. Kirken fungerer desuden som dansk kulturcenter og er centrum for diverse knap så kirkelig events, der blandt involverer snaps, sild og fodbold.
Konsulen fortalte mig, at man regner med der bor 20.000 danskere (1.-3. generation) i Californien. Halløj! Her går jeg rundt og føler mig ind i mellem langt væk hjemmefra, og så er der så mange andre danskere på de her breddegrader. Jeg er overrasket!

Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle jer både i Danmark og på Island inden længe.

Kærlig hilsen Dorte - der snart skal til at finde vinterjakken frem... Yay!

PS. Sig til hvis der er nogen af Jer, der skal ha' noget med herovre fra...

Tag den BS!

2007-10-27T12:47:00.000-07:00

Jeg har opdaget et FANTASTISK program på Discovery Channel, som I måske også kender derhjemme? Bear Grylls, som er uddannet overlevelsesekspert fra den britiske hær, bliver i programmet Man vs. Wild smidt ud af et fly, og skal klare sig selv i alverdens forskellige øde naturområder, indtil han selv finder tilbage til civilisationen, mens han undervejs demonsterer lokale overlevelsesteknikker. Han har i øvrigt også været på Island, men den episode har jeg ikke set.

Det er absolut ikke småting, som den gode Bear udsættes for. Se bare her, hvor han spiser en levende slange og springer i en frosen sø.
Advarsel: Det er ikke for sarte sjæle

2007-10-22T14:30:00.000-07:00

Bare lige en ultrakort hilsen for at sige at vi er OK, og slet ikke berørt af alle de ildebrænde, der hærger i Sydcalifornien i øjeblikket... På den måde har det åbenbart sine fordele at bo midt inde i betonbyen langt væk fra den knas tørre natur. Vi skulle have været ude og vandre i går, men aflyste, da de lovede høj brandfare i bjergene pga tørken og Santa Ana vindene, der suser over området i disse dage, så det var godt vi blev hjemme. KH Dorte

En appelsin i turbanen

2007-10-14T17:34:00.001-07:00

Det bedste ved at bo i L.A. er for mig uden tvivl, det at være del af et samfund, der er sammensat at mennesker der er så vidt forskellige: Ortodoske jøder, drag queens, filmstjerner, illegale indvandrere... Lige meget hvilke præferencer man har kan man finde det her. Det samme gælder mad, religion, fritidsaktiviteter osv.

I dag var jeg på besøg i et Sikh tempel sammen med min gode indiske ven Harjot. Jeg måtte jo ha' tørklæde på for at dække håret, som sikh'erne betragter som helligt og derfor heller ikke klipper (- det samme gælder i øvrigt skægget.) Det var en meget fin cermoni, selv om jeg desværre ikke er helt god til sidde i skrædderstilling i længere tid af gangen. Efter at have sunget hindi remser og lyttet til taler på engelsk var der indisk mad til alle inklusiv den hjemløse mand ude på fortovet.

Hvis I undrer Jer over hvad der er blevet af Bjarni, kan jeg fortælle at han bare har travlt. Meget travlt. Selv når han ser USC fodboldkamp læser han... Men han har det godt :)

Hiking

2007-10-11T23:47:00.001-07:00

Jeg har ret travlt for tiden, så I får bare lige et par billeder fra vores søndags vandreture, som efterhånden er ved at være en fast weekendtradition. Det er så hyggeligt og nogle virkelig dejlige mennesker, som jeg har lært at kende gennem universititet.

... in the hood

2007-10-01T20:41:00.000-07:00

Uff, jeg sidder fast i projekt sumpen, og synes hverken jeg kommer frem eller tilbage efter min vejleder i går ødelagde den struktur på opgaven, jeg endelig synes jeg havde styr på. I virkeligheden er det ikke så vældig meget der skal laves om, men åbenbart nok til jeg lige nu ikke kan komme videre. Det er helt vildt svært at skrive om race relationer i en amerikansk kontekst, når man kommer som udenforstående og heller ingen i ens faglige bagland har nogen ide om, hvad det handler om. Nu har jeg kontaktet en underviser fra USC School of Social Work, i håb om han kan komme med nogle fif.

Jeg er ved at have mine interviewpersoner på plads. Fire styk kvindfolk fra South L.A. af latin- og afroamerikansk oprindelse. I går trængte jeg til inspiration og til at afprøve min egenskaber som interviewer, så jeg tog ned for at snakke med Kenneth. Han kører i samarbejde med sin far en cafe/hjælpeorganisation Natural Soul Food, som søger at udbrede budskabet om sund kost til alle de fejlernærede overvægtige sorte fattige i området, samt styrke deres bevidsthed om deres kulturelle ophav, hvilket han mener, mange sorte slet ikke ved nok om. Det var alletiders mand, som åbent og ærligt berettede om hans syn på de belastede sort-brune relationer, som er emnet for mit projekt. Jeg måtte sørge for at parkere bilen så tæt på hans cafe som muligt, da det var tydeligt at jeg var nede i det halv-farlige område. Tre fyrer sad på fortovet og røg marijuana og drak sprut af en flaske i papirspose (i USA må man ikke drikke alkohol i det offentlige rum, men hvis flasken er skjult er det ok), da jeg stod ud af bilen, så jeg tænkte da lige: Shit, bare nu bilen er her, når jeg kommer tilbage. Jeg prøvede på bedste Jacob Holdt maner at forestille en tough cookie i stedet for en skræmt mus, da jeg skulle gå det korte stykke frem og tilbage fra cafeen, hvor alle butiksfacader var skjult bag stålgitre. Jeg skulle egentlig ha' hængt nogle fliers om interviewene op på lygtepælene, men synes ligesom ikke stemningen var til, jeg skulle hænge ud i længere tid en nødvendigt. Bilen stod heldigvis som jeg forlod den, da jeg kom tilbage, men på vej rundt om hjørnet (i bilen) måtte jeg holde tilbage for en fyr, der havde en pistol stukket ned i siden, bag et forklæde, mens han luntede over vejen.

Egenlig var det ikke så langt væk fra os, så jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være ubehageligt for mig at færdes i det område. Nogle gange synes jeg det her land er lorte agtigt. Det syntes jeg i går.

Peace out!

Paranoia

2007-09-26T09:03:00.000-07:00

Man vænner sig efterhånden til barske indslag i nyhedsudsendelserne herovre: gang wars, biljagter, skyderier, mord osv. osv. Heldigvis og syv-ni-tretten har vi været forskånnet for at opleve noget af det tæt på. Men i weekenden kom det alligevel uhyggelig tæt på.

Fredag aften forsøgte en fyr på hjørnet af Hoover og 27th Street (læs: der hvor vi bor!) at bortføre en 20 årig USC studerende, der kom gående hen af vejen. Manden kom bagfra og tog hånden for pigens mund og forsøgte at trække hende ind i sin bil; heldigvis lykkes det pigen at sparke sig fri og løbe bort.

I morgennyhederne i dag så jeg vores hus og vores hjørne, mens en rapporter live fortalte om episoden, og bragte et signalament af fyren, i håb om at opklare sagen. Uf! Jeg tog universitetsbussen hjem fra dans i går aftes, i stedet for at gå.

Bailar!

2007-09-18T19:30:00.000-07:00

Jeg faldt lige over det her billede, hvor Bjarni danser salsa med hans kinesiske kollega Yu til et bryllup, mens jeg var i Danmark. Hø hø. De er da et meget sødt par...

Vi er startet til salsa - apropos - og bliver udfordret i at gøre stive hofte bløde som smør. Det er slet ikke så nemt som det ser ud, skulle jeg hilse og sige. Vejret er blevet køligere (dvs. 21-25 gr), især om aftnerne er det småkoldt, og bladene falder af træerne - ihvertfald nogle af dem. Det er såå hyggeligt, at der er noget der minder en smule om efterår. De lover regn senere på ugen, og jeg går og krydser finger for regn. Tænk man kan nå til det punkt..

Sejlersko er ikke smarte!

2007-09-14T02:00:00.000-07:00

Jeg har haft vejledermøde via telefon kl 12-01 pga. tidsforskel, og kom til at drikke lidt for meget kaffe før for at holde mig vågen. Ups. Så nu er klokken 2 og jeg kan ikke sove. Har ringet hjem, men alle er enten på arbejde eller ikke hjemme.
Nå. Jeg kan så fortælle at sejlersko er højeste mode blandt unge skaterfyre herovre, og det er bare overhovedet IKKE tjekket, hvis I spørger mig. Sejlersko hører hjemme i 80'erne og på entusiastiske sømænd med gråt hår.

Karaoke i Koreatown

2007-09-08T19:28:00.000-07:00

Siden jeg i en brandert til en studenterfest sang Like a Virgin med min gode veninde Jane, har jeg holdt mig langt vaek fra karaoke. Men min meget entuasiatiske mand - der sang karaoke den første gang jeg stødte ind i ham - fik mig overtalt til at komme med på koreansk karokebar med nogle venner. I bedste asiatiske karokebar-stil fik vi vores eget lokale, og så var det jo bare at synge løs. Og det gjorde vi så -- uden at bekymre os om det lød godt. Det var såå sjovt. Yay. Til dem der kommer på visit. I kan godt forberede jer: Vi skal på karaokebar!

Gimme a S...Gimme a C

2007-09-01T21:59:00.000-07:00

Oh yes! Jeg har set ægte amerikanske cheer leaders! Jeg kan strege endnu en ting fra min must see liste. Der var (amerikansk) fodboldkamp mellem USC Trojans og Idaho Vandals på det store Los Angeles Coliseum, der ligger ved siden af universitetet. Vi var ikke henne og se kampen, men gik rundt på campus i timerne før kampen, hvor der var fest og BBQ´s. USC Marching Band spillede også, og slog, må jeg indrømme, 6. Juli Garden i Fredericia med mange længder.

Jeg er startet på mit bachelor projekt. Jeg har fået mit eget lånerkort til USC's biblioteker, hvor jeg i øvrigt også sidder dagligt og læser om ghettoer, fattigdom, latinamerikanske indvandrere i USA og andre spændende sager. (mit emne er ghettoens integrerende/ekskluderende indvirkning på latinamerikanske indvandrerkvinder) De har super biblioteker, jeg slæber den ene bog med hjem efter den anden, så stakken på bordet herhjemme vokser og vokser. Jeg skal vist til at begrænse mig lidt.

Der er lagt nye billeder ind under "photos".

Svedige hilsner fra
Dorte i varme Los Angeles

Viva la musica!

2007-08-27T20:45:00.000-07:00

Ah musik er så godt! Nogle gange glemmer jeg det bare helt, fordi der er så meget andet. Sidste uge var vi til to koncerter, hvor jeg blev mindet om, hvor fantastisk live musik kan være.

Jeg fik jo koncertbilletter til Crowded House af Bjarni til min fødselsdag i juli, og her i weekenden var vi så i Santa Barbara Bowl for se og høre det australske/new zealandske band. Det var SÅ seje live. Super sceneshow, veloplagte Neil Finn (forsanger), stemningsfulde sange og super stemning blandt publikum. I øvrigt varmede Pete Yorn op, en amerikansk singer-writer, som også er anbefalelsesværdig, så hold øje med ham.

Sidste weekend var vi til koncert med min gode ven Ben Harper. Der var masser af bongotromme og så var Dorte jo glad.. I får lige et billede.

Loksins eitthvað íslenskt.

2007-08-14T20:29:00.000-07:00

(Dorte's danske blog er nedenfor)

Já ég ákvað að skrifa eitthvað á íslensku um ferðina um Kaliforníu, enda skilja ekki allir dönsku. Við vorum sem sagt á 10 daga ferðalagi um mið og norður Kaliforníu og getum staðfest það að Kalifornía er mjög stór (5-6 sinnum stærra en frónið). Við keyrðum í meira en 2600km. Fyrst fórum við upp með ströndinni á Highway 1, stöldruðum síðan við á San Francisco svæðinu í þrjá daga þar sem við hittum vini og íslenska ættingja í Silicon Valley. Við keyrðum síðan upp til Mendocino sem er fallegur lítill gamall bær í norður Kaliforníu þar sem fullt af listamönnum og gömlum hippum búa. Eftir það keyrðum við í gegnum fræg vínhéruð hérna Alexander Valley, Russian River, Sonoma og Napa og smökkuðum vínið hjá nokkrum vínbændum. Að lokum keyrðum við upp í Sierra Nevada fjöllin, og sáum tvo fræga bandaríska þjóðgarða, Yosemite og Sequoia. Yosemite er mjög fallegt svæði með stórbrotna jökulskorna dali og hæstu fossa í norður Ameríku (sem voru því miður flestir þurrir núna vegna metþurrka hérna í sumar). Sequoia er á hinn bóginn aðalega frægur fyrir Sequoia tréin, sem eru þau stærstu í heimi (allt að 12m í þvermál, 100 m há og 3700 ára gömul). Seinustu nóttina á ferðalaginu þá tjölduðum við á miklu bjarnasvæði í Sequioa þar sem okkur var sagt að þrír svartbirnir gengu um tjaldsvæðið að nóttu til í leit að æti. Við vorum auðvitað dauðhrædd, og ég svaf eiginlega ekkert, sérstaklega ekki eftir að ég heyrði einn þeirra þefa og leita að mat fyrir utan tjaldið okkar kl. 2 að nóttu til. Dorte svaf hins vegar eins og ekkert væri eðilegra.

Kveðja
Bjarni og Dorte

Dorte nýtur útsýnisins eftir svaka fjallgöngu 975 metra hækkun upp í 2200 metra hæð.

Kartöfluflögupokinn ekki alveg að meika þunna loftið.

Tjaldsvæðið með svartbjörnunum.

Gjörið svo vel, stærsta tré í heimi.

Dorte að labba í gegnum enn eitt risatréð í skóginum. (Það var lifandi.)

California roadtripping..

2007-08-13T15:07:00.000-07:00

Forden har koert over 2600 km rundt i Californien, og det har vaeret saa fedt at se hvad "The Golden State" ellers har at byde paa. San Francisco var charmerende med de stejle bakker, gamle sporvogne, soeloeverne ved havnen og San Francisco Bay, man kan se fra det meste af byen. Vi slog et smut forbi Berkeley samt Sillicon Valley, hvor vi besoegte islandske slaegtninge, inden vi koerte gennem det idylliske wine country med hundredvis af vingaarde. Selvfoelig maatte vi ogsaa smage paa sagerne, og det var spaendende og smage hvor stor forskel der var paa de forskellige druer og vine. Det kom dog aldrig til det punkt, hvor jeg kunne smage toner af chokolade, kirsebaer eller moden paerer (?!) -- som oevede vinkendere paastaar at kunne.
Vi var efterhaanden oevede campister da vi naaede Yosemite National Park, og kunne smaekke teltet op paa under en halv time. Vi var paa en killer hike, hvor udsigten over Half Dome og El Capitan dog i sidste ende var alt det hele vaerd. Det er godt jeg har en fit mand, der ind i mellem kan gi' et skub bag i paa saadanne ture. Sidste stop var Sequoia National Park med verdens aeldste og stoerste traer. Wauw, de var SAA fascinerende! Foer sidste istid var seqouiatraerne udbredte over hele den nordlige halvkugle, men i dag vosker de kun i Sierra Nevada bjergne i Californien. De aeldste vurderes at vaere over 3000 aar gamle. Det bredeste trae er er tolv meter i diameter! (tjek billedet, hvor jeg staar ved siden af en gren) Seqouia-traerne har en tyk roed bark (op til en halv meter tyk), som beskytter mod skovbraende. De fleste seqouiaer staar derfor med sorte ar efter brand, som kan vaere flere hundrede aar gamle. Nogle rimelig haardfoere matroner..
Efter al den camping er det usandsynlig dejligt at komme hjem til alverdens moderne bekvemmeligheder. Her er heller ikke bjoerne. Ja, den historie maa I faa fra Bjarni.

Knus, Dorte