Mandag morgen var der endelig en email i min inbox fra universitetet i Wien. I mailen fremgik det, at ansøgningsfristen for efterårssemesteret var 27. februar. Gisp! Jeg havde 5 dage til at strikke min ansøgning sammen inklusiv anbefalinger fra tidligere studie- og praktiksted samt projektforslag til speciale (ja, hvad pokker skal jeg skrive speciale om?!). Utrolig nok nåede det meste at komme på plads i tide. Min tysklærer skrev et fint brev, hvori der stod han var overbevist om, jeg godt kunne klare et studie på tysk. Tak for tilliden! Jeg var til TOEFL test (engelsk prøve) i fredags, og min gamle underviser har lovet at lave anbefalingen over weekenden, men ihvertfald er det meste er min ansøgning nu sendt af sted til CREOLE programmet hos Institut for Social og Kulturel Antropologi, og så krydser vi fingre!
Jeg var ude og handle ind i eftermiddags med de japanske hustruer til den japanske cooking class på tirsdag. Vi var i et koreansk indkøbscenter, hvor jeg måbede over udvalget af soya sauce. Hvor er Kikkoman?