Saturday, February 28, 2009

CREOLE


Mandag morgen var der endelig en email i min inbox fra universitetet i Wien. I mailen fremgik det, at ansøgningsfristen for efterårssemesteret var 27. februar. Gisp! Jeg havde 5 dage til at strikke min ansøgning sammen inklusiv anbefalinger fra tidligere studie- og praktiksted samt projektforslag til speciale (ja, hvad pokker skal jeg skrive speciale om?!). Utrolig nok nåede det meste at komme på plads i tide. Min tysklærer skrev et fint brev, hvori der stod han var overbevist om, jeg godt kunne klare et studie på tysk. Tak for tilliden! Jeg var til TOEFL test (engelsk prøve) i fredags, og min gamle underviser har lovet at lave anbefalingen over weekenden, men ihvertfald er det meste er min ansøgning nu sendt af sted til CREOLE programmet hos Institut for Social og Kulturel Antropologi, og så krydser vi fingre!

Jeg var ude og handle ind i eftermiddags med de japanske hustruer til den japanske cooking class på tirsdag. Vi var i et koreansk indkøbscenter, hvor jeg måbede over udvalget af soya sauce. Hvor er Kikkoman?

Sunday, February 22, 2009

Saturday in winter wonder LA-nd


Hello everybody!

This is me, yes Bjarni, still live and kicking, and now running again :) So I'm blogging today, about our Saturday. So me and Dorte, like you people still reading might have read, have a new plan, which is to sincerely enjoy our Saturdays here in LA. The best part about LA is that there is always something here you havn't done before. So this saturday we drove up to the San Jacinto mountains to enjoy the snow. After a walk in the snow, which we were completely under-prepared for, we drove down to the desert below (Palm Springs), and tried a date-shake and bought a bunch of locally grown Medjool dates. Anyways the pictures pretty much speak for them self.

Have a great week!
Bjarni

I'm not really proud to show this picture, because officially I don't go to IHOP, but they just have soooo good strawberry-banana pancakes. Yeah, they tasted just as good.... besides we also needed to fuel up for the hike.

Fantastic view!

Dorte jumping in the snow...and

...then getting stuck :)

Enjoying the the wild west

We were completely not expecting so much snow... I mean it has been 25C and sunny for the last couple of days down in LA.

Mailboxes in the desert.

Date palms with the snowy San Jacinto mountains in the background.

Monday, February 16, 2009

Besøg fra Senegal

- sådan næsten da. Sidste tirsdag fik jeg næsten morgenteen galt i halsen, da en veninde fra min gamle højskole, sendte en mail og spurgte om hun ikke måtte kigge forbi i weekenden. Jow da! Så efter arbejde fredag eftermiddag kørte jeg til lufthavnen for at hente Marie fra Senegal, som jeg ikke har set i syv år. Hun bor og arbejder nu i Washington DC.
De sidste par dage har vi kørt Los Angeles tynd, for at beskue alle de populære turist sights. Her følger et par billeder fra Hollywood og Santa Monica. I går lærte hun mig at lave Yassa, senegalesisk kylling, og idag er det regn og vi er på vej i biografen. I morgen rejser Marie tilbage til Østkysten. Det har været et par dejlige dage.

Wednesday, February 11, 2009

V Day

Forleden var jeg i Pasadena for at besøge en af de kvinder, jeg arbejder med på universitetet, en saudi arabisk mor og hendes lille nye søn. Jeg var blevet inviteret på arabisk kaffe og dadler, og det var simpelthen så hyggeligt. Asma, som kvinden hedder, havde taget sin hijab (hovedbeklædning) af, så jeg kunne næsten ikke kende hende. Jeg turde ikke tage billeder, for jeg tænkte at det nok ikke var smart at vise billederne til andre (heriblandt mænd,) når hun ikke var iført tørklædet. Men på vej hjem igen kørte jeg forbi den her bygning:

Wauw! Jeg fik travlt med finde min telefon frem for at fotografere mens jeg kørte. Ikke særlig smart, og det blev også noget rystet. Vi kørte forbi forleden aften, men så var hjertet der ikke mere?! Hvad enten det var optakt til Valentines Day eller noget andet, så syntes jeg det var såå fantastisk. Det skulle man gøre noget oftere.

Happy Valentines Day!

Wednesday, February 04, 2009

LA Downtown

Her er lidt flere indtryk fra sidste weekend. Vi kørte gennem det jødiske kvarter på vej til Melrose Ave for at spise morgenmad, hvor mænd, koner og børn var på vej til syngagoere for at fejre shabbat. Det er ikke pænt at fotografere den slags, men jeg fangede lige tre af dem bagfra. Senere kiggede vi forbi Grand Central Market i downtown, hvor udvalget af tørrede chilis var ret så imponerende. Vi fortsatte ned af Broadway, som er fyldt med gamle imponerende teatre og biografer som the Orpheum, Rialto, Roxie. Desværre er den del af byen fuldstændig forfalden og de gamle million dollar theatres står tomme eller stueetagen er blevet indrettet som discount butikker med alverdens skrammel, som især betjener mexicanerne. Det er sådan en skam, men på en eller anden absurd måde også ret fascinerende. De er dog heldigvis begyndt at renovere nogle af de gamle bygninger, som kan ses på det sidste billede.





Sunday, February 01, 2009

Mere kinesisk nytår...

Så er endnu en uge sust forbi, og imorgen er det igen mandag. Og istedet for at arbejde, som jeg plejer at gøre om mandagen, går jeg nu til tysk på universitetet. Det er til min egen store overraskelse fantastisk at genopfriske tyske gloser og grammatik. Der er dog stadig virkelig lang vej, hvis jeg skal læse videre i Wien. Selv om det virker en smule komisk at lære tysk med amerricansk accent: "Wie alt ist deine Schwesterrr?" - virker den amerikanske tysk professor rigtig dygtig. Imorgen har vi den første prøve og vi skal aflevere essay, så i virkeligheden burde jeg forberede mig istedet for at blogge...

Vi har haft endnu god weekend, som startede med braziliansk mad med nogle venner, og nu (søndag aften) er Bjarni optaget af en eller anden film, mens jeg blogger og læser (lige om lidt). I lørdags kiggede vi blandt andet forbi Chinatown, hvor der var parade (igen!) og fest i gaderne pga. kinesisk nytår. Det bedste var at handle ind i de kinesiske butikker med alverdens sære specialiteter. Nu har vi tørret ingefær, sprøde slik blommer, brun ris-the og melon frø med lakrids smag. Slet ikke tosset!

Tuesday, January 27, 2009

Kinesisk nytår

Der er stille i vicevært-biksen i dag, så nu kan jeg lige sætte nogle billeder herind fra kinesisk nytårsfest i International Spouses Club - mit arbejde på universitetet. Størstedelen af de kvinder, jeg arbejder med, kommer fra Kina og Taiwan, så det var oplagt at kombinere vores internationale cooking class med at fejre kinesisk nytår. Det blev en festlig eftermiddag med virkelig mange mennesker (30-40 deltagere - normalt er vi mellem 8 og 15). I overstemmelse med kinesiske nytårstraditioner lavede vi jiaozi og kinesisk hot pot, og der blev delt røde kuverter ud til alle (normalt putter man penge indeni, men med vores skrabede budget blev istedet til en nytårs fortune - a la fortune cookies).
Jeg havde fået tre af kvinderne til hjælpe mig med at planlægge og organisere festlighederne. Vi brugte en hel eftermiddag på at lave dekorationer (billede 1), lave plakater m.m.

Og så en lille kulturel note: For kineserne er jiaozis et symbol på rigdom, og ifølge kinesisk nytårsskik skal man spise mange af dem til nytår i håb om, at det nye år bringer rigdom. Derfor skovlede mange af kineserne de her dumplings til sig, og jeg, der ikke var klar over den symbolske værdi, tænkte hvad fanden, tænk oss lige på de andre. Ja, sådan er der altid et eller andet der kommer bag på mig i det her interkulturelle miljø. Det gør det ikke altid helt nemt, men spændende og udfordrende er det ihvertfald.

Dette er 7. indslag på samme måned. Det er total rekord!

Glædeligt kinesisk nytår!








Sunday, January 25, 2009

Endnu en perfekt lørdag

Eftersom vi flytter tilbage til Europa til sommer, og der stadig er en frygtelig masse herovre vi vil opleve, har vi besluttet os for så vidt muligt at hellige vores lørdage (den eneste fridag sammen) på at udforske hidtil oversete og skæve hjørner af denne her mega metropol. Det er utroligt så overskudsagtig man kan føle sig oven på sådan en dag, hvor man bare hygger sig og er sammen uden alt muligt praktisk gejl tager over eller forstyrre. Den her lørdag regnede det for en gangs skyld, så vi startede med brunch og dagens avis på en fantastisk lille perle af en cafe i Silverlake og brugte eftermiddagen på det sære museum Museum of Jurassic Technology med alt fra trailer park kultur til mikro-miniture skulpture og malerier!


Sunday, January 18, 2009

East L.A.

Bjarni er taget afsted til en omgang koreansk soju og karaoke med sine kollegaer, og jeg nyder roen og lader op til en ny dag med umulige DAMP unger på herberget i morgen. Imens kan jeg så lige berette om gårsdagens tur til East LA. Den oprindelige plan var at komme ud af byen tidlig lørdag morgen, og vandre i bjerge, men vi kom sent hjem fra byen fredag nat, og derfor også sent i gang lørdag. Istedet besluttede vi os for at kigge nærmere på East L.A., som er latino'ernes højborg: Det er det lokalsamfund i USA, der huser flest mexicanere/latinamerikanere. Området er kendt for sine mange vægmallerier, men er ellers et overset kvarter, hvilket også har betydet, vi aldrig har været forbi før.

Vi følte ikke vi var i USA længere, da vi gik forbi mariachis, levende høns, gadesælgere og mexicanske cowboys - det skulle da lige være for Support Our Troops mosaikerne ved busstoppestederne (se billede). Det virker bizart at skilte med den slags i den slags omgivelser, men vidner vel bare om, hvor omfavnende det at være amerikaner er. Det er sgu da sejt! (- selv om man så kan gå ind for krig eller ej).
Vi fik studeret vægmalerierne og nød en omgang mexicansk frugtsalat fra gadesælgerne med frisk papaya, mango, kokos mv. sprøjtet med lime juice og krydret med salt og chili. Det lyder mærkeligt, men smager skønt!

Buenas noches.








Saturday, January 17, 2009

En ny ven

Jeg har aldrig været særlig meget for katte, men jeg har gjort mig et nyt bekendtskab, der får mine kattefordomme sat på prøve. Der er en del hjemløse katte her i kvarteret -- jeg ved ikke om det er studerende, der holder katte, og som så efterlader dem her, når de er færdige med studierne og flytter væk. De dukker frem, når mørket falder på, og folk forbarmer sig over de stakkels kræ og efterlader vand og foder hist og pist.
Den her var slet ikke til at røre i starten, men nu kommer den rendende, hver gang vi går ud af døren, og ligger sig på ryggen for at blive aet, hvilket ikke altid er lige praktisk, når man har travlt, men alligevel ret så hyggeligt. Jeg tror vi skal se om vi kan få den adopteret. Uden at vide noget om katte, ligner den en rigtig fin race ren slags med blå blå øjne. Hvad hedder sådan en?

Monday, January 12, 2009

Sommer i januar ... Aah

I lørdags inviterede Bjarni mig med på en tur til Orange County for at besøge den gamle San Juan Capistrano Mission og for at få sand mellem tæerne og se solnedgang ved Laguna Beach. Vejret viste sig fra sin allerbedste side: 25 gr og blå himmel, og vi brugte det meste af dagen på at side med lukkede øjne og nyde sol, fulge sang og fridag.
På sådanne dage, hvor Californien viser sig fra sin bedste side, er det svært at tænke på at skulle rejse herfra. Bjarni synes at være blevet bidt af the California bug -- når fremmede ender med at være så begejstret for californisk klima/kultur/natur, at de ender med at blive hængende. Jeg er dog stadig fast besluttet på at rykke tættere på Danmark - selv om jeg er rimelig forvirret over, hvad der venter mig. Jeg starter på tysk kursus på onsdag, og suger indtil videre til mig af alt, hvad Amerika har at byde på i form af Starbucks frappuchinos, tossede hjemløse, bilkultur, religiøse sydstatsfolk, palmer, filmstjerner og meget meget mere.


Jeg ville ønske jeg kunne pakke sol og varme ind og sende lidt af den hjem til Jer.