No Time To Sleep

Efter min far rejste hjem til Danmark er vi gået i gang med den store nedpakning og de mange afskedsarrangementer. Vi har pakket otte tunge kasser som kommer i Bjarnis professors container, og så forhåbentlig dukker op i Østrig i slutningen af august. Vi har solgt alle vores møbler, og i løbet af de sidste par dage er bilsalget også endelig faldet i hak. Bilen skal afleveres på tirsdag.

Nu er vi så tilbage på toppen af bakken i Silverlake, hvor vi hænger ud med Ziggy, drikker rødvin og nyder udsigten over byen indtil mandag eftermiddag, hvor Cynthia og Tom kommer tilbage fra ferie og vi skal hjem til West Adams og have styr på det sidste.
Jeg har rendt og render stadig til alverdens farvel-arrangementer, som kvinderne fra universitetet har arrangeret. Det er helt vildt overvældende, men rigtig rart at man kan tage afsked på ordenlig vis. I øvrigt har universitetet givet grønt lys til at bruge håndbogen, som langt om længe er blevet færdig (- jeg er dog ikke helt klar over i hvilket omfang). Jeg sendte en kopi til Lizzie, som opfordrede mig til at starte projektet. Hun har åbenbart vidersendt det til sin mor, som arbejder på et universitet i Mississippi. Forleden modtog jeg så en mail fra Melanie (moderen), som spurgte om hun måtte vise bogen til universitetets internationale kontor med henblik på at bruge den (eller ideen?) der. Det var ikke det jeg forestillede mig, da jeg startede, men det vil være fantastisk, hvis "budskabet" kan komme ud til endnu flere.