Selv om jeg til dagligt bor på Nørrebro ved siden af Mjølnerparken, og er vant til lidt hærværk her, skyderi der og en sjælden gang imellem bodegadrab, så har det mildest talt været et chok at komme herover, og mærke hvor slemt det står til. De fleste huse udenfor universitetet er barrikaderet bag høje jernstakitter i et slumområder, hvor bilerne oftest er dårlige, skraldet flyder og ledningerne hænger i et kaos mellem lygtepæle og huse. Man undres over man stadig er i USA.. Selv om jeg godt var klar over det før jeg kom hertil, er det så påfaldende hvor store kontrasterne er! Kør en halv time nordpå og store villaer med grønne saftige græsplæner, blomsterbuske og damer der lufter hunde dukker op i et område, der minder noget fra om Desperate Housewifes. Det er fascinerende og skræmmende på samme tid.
Udover faren for at blive skudt eller røvet i nabolaget hænger der et advarselsskilt på vores dør, der fortæller hvad man skal gøre i tilfælde af jordskælv! Uh ha, der er meget jeg vende mig til.
Ellers går det godt her. Jeg er ved at føle mig helt hjemme her på campus. Jeg har iøvrigt mødt Elvis! Elvis er mexicaner og arbejder som opvasker i cafeteriet, og når jeg ser ham siger jeg HOLA – mere skal der ikke til, så snakker han derudaf på spansk. Halvdelen er befolkningen er mexicansk, så jeg må helt klart genopfriske mit spanske og blive bedre for det får jeg brug for. Så i første omgang har jeg allieret mig med Elvis.
Jeg punker lidt Bjarni for at komme ud af starthullerne og skrive, men han er en meget travl mand for tiden.. såh kommer tid kommer råd.
No comments:
Post a Comment