Sidste uge i praktik

I dag blev jeg nær kørt ned af en bil da jeg cyklede hjem fra arbejde. Av for satan, jeg slog mit knæ og arm da en eller anden idiot ikke så sig ordentlig for, da han højre-drejede for rødt og ramte mig (her er det lovligt at dreje for rødt, når der ikke kommer nogen). Det var heldigt jeg ikke havde mere fart på, for ellers kunne det nemt ha' gået meget værre end de par skræmmer jeg fik. Puha, hvor blev jeg forskrækket. Min cykel er gået i stykker - hjulet kan ikke dreje rundt, så jeg skal ha' ringet til manden og sagt hans forsikring skal dække udgifterne for at få den repararet.

Fredag er sidste dag hos International Rescue Committee for mit vedkommende - i denne omgang ihvertfald. Jeg har fået et spændende indblik i flygtninge-arbejdet her i USA og Los Angeles især. USA er så stort og forskelligartet, at integration af nytilkomne har meget forskellige vilkår, og Los Angeles er derfor slet ikke repræsentativ for resten af landet.
Det har blandt andet været spændende og se, hvordan man herovre udnytter de muligheder de forskellige etniske samfund har, mens man i DK arbejder mod at sprede flygtninge og undgå "ghettoisering", så de hurtigst muligt kan blive danske. F.eks. skal IRC-LA åbne endnu et kontor i løbet af de kommende måneder, og vælger specifikt stedet udfra hvor der i forvejen er et etniske lokalsamfund med egne organisationer og religiøse institutioner, man kan samarbejde med.
I øvrigt må jeg som forventet konstatere, at der ikke er meget hjælp at hente, hvis man er i nød i det her land. Derfor er beskæftigelse, som jeg har været involveret i, også altafgørende når man ankommer som ny. Her i Californien kan man maksimum modtage understøttelse i 5 år gennem hele livet! Hvis man som flygtning har været meget afhængig af offentlig støtte, kan man senere blive nægtet statsborgerskab.
I den sidste halvdel af praktikken har jeg fået mere kontakt til klienterne, som jeg før savnede. Så det er jo rart at slutte af på den måde. Her til sidst er jeg i gang med at lave materiale til en kommunikations-workshop, som jeg desværre ikke når at være med til at afholde. Inden jeg slutter på fredag vil jeg rigtig gerne nå at finde arbejde til to af de tre cameroonske brødre jeg har arbejdet mest med. Den tredje bror er allerede i arbejde, så det kunne være så fedt at tage afsted og vide at de to andre også er godt i gang.

Bjarni er færdig med eksamen og er påbegyndt sit sommer-forskningsjob om gener i ukrudt! Ja, det må han vist hellere uddybe selv...