Jeg er ved at have mine interviewpersoner på plads. Fire styk kvindfolk fra South L.A. af latin- og afroamerikansk oprindelse. I går trængte jeg til inspiration og til at afprøve min egenskaber som interviewer, så jeg tog ned for at snakke med Kenneth. Han kører i samarbejde med sin far en cafe/hjælpeorganisation Natural Soul Food, som søger at udbrede budskabet om sund kost til alle de fejlernærede overvægtige sorte fattige i området, samt styrke deres bevidsthed om deres kulturelle ophav, hvilket han mener, mange sorte slet ikke ved nok om. Det var alletiders mand, som åbent og ærligt berettede om hans syn på de belastede sort-brune relationer, som er emnet for mit projekt. Jeg måtte sørge for at parkere bilen så tæt på hans
cafe som muligt, da det var tydeligt at jeg var nede i det halv-farlige område. Tre fyrer sad på fortovet og røg marijuana og drak sprut af en flaske i papirspose (i USA må man ikke drikke alkohol i det offentlige rum, men hvis flasken er skjult er det ok), da jeg stod ud af bilen, så jeg tænkte da lige: Shit, bare nu bilen er her, når jeg kommer tilbage. Jeg prøvede på bedste Jacob Holdt maner at forestille en tough cookie i stedet for en skræmt mus, da jeg skulle gå det korte stykke frem og tilbage fra cafeen, hvor alle butiksfacader var skjult bag stålgitre. Jeg skulle egentlig ha' hængt nogle fliers om interviewene op på lygtepælene, men synes ligesom ikke stemningen var til, jeg skulle hænge ud i længere tid en nødvendigt. Bilen stod heldigvis som jeg forlod den, da jeg kom tilbage, men på vej rundt om hjørnet (i bilen) måtte jeg holde tilbage for en fyr, der havde en pistol stukket ned i siden, bag et forklæde, mens han luntede over vejen.Egenlig var det ikke så langt væk fra os, så jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være ubehageligt for mig at færdes i det område. Nogle gange synes jeg det her land er lorte agtigt. Det syntes jeg i går.
Peace out!
5 comments:
Skræmmende. Det er heldigvis ikke oft som man ser en mand med pistol her i København, "come to think of it" de ene som jeg ser med pistoler her er politiet, faaaaarlige mennesker ;-)
Når jeg boede i Madison Wisconsin så tog jeg nogle ture til Chicago som har nogle slemme dele i sig. En af den tur var taget med nogle amerikaner og vi skulle besøge en pige som boete i et af de kvartere som var ikke så god (South side Chicago for dem der kender Chicago).
Når vi kom der med metroen så var der politi på pærronen med Schaeffer hunde og jeg ved ikke hvad. Det skræmmte mig! Når vi var væk fra metro stationen så kunne man ikke se politiet så tidligt længere (de var der sandsynligvis nogen stad) og jeg blev ikke så bange længere. Det var nok af fulde folk, hvid og sorte begge dels og begge "flokkene" så lige så "slem" ud :-) Det var jo et "slum" vist.
Det jeg syntest var mest interessent ved det var at jeg var mere bange når jeg så alt det politi folk der, men var ok når vi var væk fra dem. Ved ikke om det er bare mig eller hvad :-) Ved heller ikke om jeg villa ha været så tryg vis vi var ikke 5-6 personer sammen, kun mig. Tog aldrig der igen til at finde ud af det :-)
Hilsen derover og "keep up the good fight".
Oli
Puha Dorte, jeg kan godt forstå at det though'e miljø engang i mellem hænger dig langt ud af halsen... Det må være et pres hele tiden at skulle passe på! Men det lyder ikke til at du er dumdristig og dét er vi glade for at høre herhjemme i DK :-)
Håber snart projektet glider for dig igen! Man kan nok ikke undgå de perioder, hvor man står i stampe.
Jubii, nu er der kun 5 uger til du kommer hjem igen :-D
Knus Jane.
Hej Oli!
Sikke en dejlig lang hilsen fra dig! Ja, jeg har godt læst lidt om Chicago. Meget ghetto-teori udspringer fra Chicago-skolen, så de har været helt fremme i skoene deroppe med at undersøge the shady parts of town.
Det kan være vi skal mødes til en kaffe/øl når jeg kommer tilbage Kbh i november. Det ku da være hyggeligt.
Dorte
Ja, bare lad mig vide når du kommer tilbage og vi finder en aften for øl/kaffe :-)
Jeg har ikke den samme telefone number som sidst, så en mail er bedre til at kontakta mig og hilsen til Bjarni hvis han læser det her ikke :-)
Oli
Og jeg som syntes jeg var helt vildt sej at bo i Brixton i London hvor man tit hørte om nogen der blev skudt eller stukket ned. Tror ikke engang 'murder mile' i East London er lige så slemt som det du beskriver. De er virkelig mere ekstreme med alting derovre!
Pøj pøj med projektet.
Post a Comment