Hvad fanden goer man?

I gennem mit frivillige arbejde har jeg har de sidste fire maaneder hjulpet en kvinde fra Mongoliet med engelsk. Det er simpelthen bare saa hyggeligt, naar vi moedes paa Starbucks een gang om ugen. Jeg medbringer undervisningsmateriale, men det er sjaeldent, vi naar at kigge paa det, fordi vi har saa travlt med at sludre. Det kan vi godt retfaerdiggoere, for vi taler jo engelsk, og dermed oever min kaere veninde sig. Alle de mongolske venner er misundelige over at hun har sin egen private engelsklaerer, fortaeller hun mig. Hun er saa taknemmelig for vores ugentlige moeder, at hun hver gang insisterer paa at hun VIL betale for kaffen. Det hjaelper ikke at stikke ekspedienten pengene, for dem tager hun fra vedkommende, hvorefter hun betaler. Det skideirriterer mig, for jeg hoerer jo ogsaa om, hvordan de virkelig kaemper for at faa raad til alle udgifterne, og jeg kan sagtens betale selv. Men okay, kaffe er kaffe - no big deal. Jeg plejer som regel at komme lidt foer hende, og saa er kaffen bestilt og betalt, foer hun kommer. Nu er hun saa begyndt at komme med morgenmad og souvenirs til mig fra Mongoliet. Da vi en gang spiste frokost efter engelsk-"undervisningen" ville hun overhovedet slet ikke hoere tale om at betale hver isaer. Hun ville betale. Arrrgg!! Det er jo simpelthen saa paent af hende, for jeg kan virkelig maerke, hvor meget hun paaskoenner det, men jeg goer det for pokker frivilligt, og forventer intet! Det siger jeg igen og igen og igen.

I dag havde hun en ordentlig kage med (se billede), fordi jeg har haft foedselsdag. Paa vej til bilerne kom vi til at snakke om nogle cowboybukser hun havde liggende i bagagerummet. Det er vist nogle hun skal saelge, det kan jeg ikke helt finde ud af. Det endte med jeg proevede et par busker (dumt dumt, jeg skulle ha' gennemskuet det) og ville saa betale for det par der passede, men det maatte jeg ikke. Der stod jeg saa med en kaempe kage i boks, et par busker og en T-shirt med simili-sten, som jeg sagde jeg ikke kunne lide, men som hun ogsaa insisterede paa jeg skulle have, og lavede en scene: "HEER!! Tag nu bare please de her penge for bukserne, og jeg vil ikke har T-shirten." Hun rullede vinduerne op, laaste dorene, vinkede smilende og koerte vaek. Hvad fanden goer man saa?