Wednesday, January 07, 2009

Rose Bowl Parade

Så er vi syv dage inde i det nye år og så er det vist også på tide at bringe de billeder fra nytårsparaden, inden hverdagen med arbejde og rutiner tager alt for meget over. Det er allerede godt på vej.

Anyhow, hvor 1. januar blandt andet byder på tømmermænd, skihop og nytårskoncert på danske breddegrader er dagen for mange amerikanere lig med amerikansk fodbold og Rose Bowl Parade, som millionvis følger med i på fjernsynet. Amerikanere er fuldstændig tosset med parader: Thanksgiving Parade, Christmas Parade og nu altså Rose Bowl Parade. Jo mere overdådigt, jo større begejstring.

Den over 100 år gamle parade-tradition i Pasadena startede oprindeligt for at reklamere for Californiens milde og solrige vintre: "In New York, people are buried in the snow. Here our flowers are blooming and our oranges are about to bear. Let's hold a festival to tell the world about our paradise." Og blomster er der masser af. Udover horn musik og cowboys til hest består paraden af kæmpemæssige floats, hvor ALT (det er en regl) skal være dækket af naturlige materialer dvs. blomster, frugt/grøntsager, korn, ris, bark osv. Hvert år er paraden bygget op om et tema, i år var det "Hats off to entertainment" med omkring 150 bands, floats mv.

Her er et par billeder fra paraden, som dog ikke rigtig retfærdiggør, hvor sindsygt imponerende det i virkeligheden var. Vi nød udsigten med varm kakao, hjemmebagte muffins og venner fra universitetet, og frydede os over at være klare i hovederne 1. januar kl 7 om morgenen. Godt nytår!





No comments: