Friday, March 20, 2009

Ikke så langt fra Las Vegas

Vi er hjemme igen efter en skøøn tur til tre fantastisker nationalparker med to stop i Las Vegas. Det var en smule hektisk at nå det hele på fire-en-halv dag, men det var hele køreturen værd, og Leif klarede strabadserne med bravour. Vi startede i Zion National Park i Utah, hvor solen bragede på de røde klipper. Vi besluttede at slå et spontant smut forbi Bryce Canyon, som alligevel lå lige i nærheden (3 timer). Og hvor var det godt vi gjorde det, for de spøjse klippeformationer var så imponerende. Videre gennem Navajo indianerreservatet ramte vi endelig Grand Canyon, som vi har snakket om at se siden rejste til USA. Det var såå sejt! Vi hikede rundt i klipperne og nød udsigten. På hjemvejen kørte vi af den legendariske Route 66, som i sin tid var den første highway, der forbandt det nordøstlige USA med sydvesten. Inden vi kørte ind i Las Vegas kiggede vi på Hoover Dam, og jeg sendte min far en kærlig tanke og tænkte at det var lige noget for ham...

Nu er vi kommet overskudsagtige tilbage til Los Angeles. Og det er nok meget godt, for der er rigtig meget, der skal nås, inden vi pakker taskerne sammen og rejser tilbage til Europa i juni.

Her er billeder fra turen. Det var fuldstændig umuligt at begrænse mig... Som det ofte er, synes jeg desværre ikke billederne illusterer, hvor storslået det hele egentlig var.




No comments: