Wednesday, April 15, 2009

Naboer

Henne i nr. 9 bor Harry og Kiss fra Taiwan. Hun er professionel danser, taoist og maler abstrakt kunst. Han er ingeniør og læser nu MA i business på USC. Hun løber ned af gangen i bygningen, tramp tramp tramp, stikker hovedet ind på viceværtkontoret og råber Harj Dortaa!
Oppe i nr. 16 bor Nazish og Mohammed fra Pakistan. Han læser phD i farmakologi, hun laver fantastisk mad og indvier mig i pakistanske ægteskabsregler over en kop chai og slutter sætninger med Insallah (hvis Allah tillader).
Og i huset ved siden af bor Fabricia og Diago fra Brasilien. Hun er psykolog og han er postdoc i fysik og ølentusiast. De har boet et år i Spanien. Vi mødes til øl og diskutere åndsvage amerikanske trafikregler mm.

Kvinderne er dem jeg har mest med at gøre. Jeg støtter, forklarer og hænger ud med dem gennem mit arbejde med International Spouses Club. De banker på vores dør og overrækker skåle med mad fra deres hjemlande, og gør Bjarni og jeg forlegne, for hvordan kan vi gengælde alt det de gør for os.

Jeg har aldrig haft noget forhold til mine naboer derhjemme. De her tre par vil jeg komme til at savne når vi rejser herfra!

No comments: