Fantastiske SkyMall

Lige meget hvor man retter blikket i USA støder man på reklamer. De er alle vegne: i butikker, medier og i traffiken. Jeg er ved at få spat af hele tiden at høre om effektive pletfjernere, potenspiller og slankekure.

Amerikanske luftfartsselskaber er ingen undtagelse med deres magasin SkyMall, men i modsætning til diverse andre åndede uundværelige produkter, har SkyMall nogle ganske forunderlige ting og sager. Se for eksempel her:

The Runaway Alarm Clock - Når vækkeuret ringer, kører det samtidig afsted og gemmer sig, og så er der kun en ting at gøre, når det skal slukkes: Ud af sengen og find det!

Sky Rest - Oppustelig pude til flyveturen. Jeg ved ikke med Jer, men jeg synes overhovedet ikke det ser behageligt ud.


Personlized Branding Iron - Var det noget med en kærlig hilsen brændt ind i bøffen?


The Cookie Diet: Endnu en slankekur - her kan man tabe sig ved at spise småkager.
Og endelig The Marshmellow Shooter

Vel ankommet til Staterne

Efter en hyggelig og afslappende uge i Reykjavik pakkede vi lørdag taskerne for at drage afsted mod den amerikanske vestkyst. Første stop var London, hvor vi havde fornøjelsen (læs: besværet) af at slæbe alt vores grej gennem byen for at komme fra den ene lufthavn til den anden. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for på Liverpool Street St. hvor vi skulle skifte fra tog til metro, kunne vi lige nå et kort glimt af den engelske storby. Bjarni kunne ikke overtales til øl på pub om formiddagen (- man er vel i England ?!), så vi drak kaffe istedet. Jeg undslap desuden en rød dobbeltdækkerbus, da jeg, i min iver over at komme op fra togene i undergrunden, vadede ud på vejen uden at se til venstre..



I Washington fik vi stemplet vores nye visa af immigrationsmyndighederne, og blev uden problemer lukket ind Guds eget land i tide til at nå turens sidste fly til Los Angeles. Endelig omkring midnat nåede vi LAX lufthavn, hvor vi blev hentet af Kjong fra universitetet som bragte os det sidste stykke hjem til lejligheden i West Adams.

Så nu er vi så her igen. Jeg skal som sædvanligt lige omstille mig på at være tilbage. Jeg bliver småspaltet af at føle jeg høre til flere steder, som er så forskellige, men det er rart at være her i vores lejlighed igen, hvor jeg kan pakke ordentligt ud og gøre som det passer mig.



Foto: Tidlig morgenmad på den populære restaurant The Pantry

Icelandic intermezzo

Hi

I know it is almost three months since anything has bee written here, but I've been busy (most of the time) and Dorte has been in DK. Now, first some news. I passed the evil screening exams... :) and Dorte became a B.A. in Social Work, with an impressive grade. So basically everything went well. Now however we are in Iceland, where we successfully changed our Visa from F to J. This is also a short holiday for us, since I had my screening exams in January and Dorte had to defend her project..

On the way up here to Iceland we of course encountered some of the worst storms in Iceland for years. The weather was so bad that the international airport in Reykjavik was virtually closed for two straight days. Dorte had to spend a night in Kastrup airport whereas I however managed to get free rooms in nice airport hotels at Stansted (London). I however was stuck there for two nights. The weather in Iceland was horrible. There were hurricane force sustained winds in Iceland 27-33 m/s with gusts up to 64 m/s. In all a pretty nasty storm! Anyways we managed to arrive safe and sound in the end ...after spending two days roaming the Stansted airport, feeling like I was Tom Hanks in the movie The Terminal.

The coastline in Reykjavik a couple of days after the storm. The ocean got pretty angry and threw some rocks ashore.


Here in Iceland we've been enjoying all things Icelandic, the milk product "skyr", "harðfiskur" dried fish, "bragðarefur" ice cream, the large outdoor swimming pools, met friends, snowy mountain, etc.

We however haven't enjoyed the weather or the prices... Both of which are as insane as ever.
In two days we'll however be on our way back to the sun in LA.

Cheers
Bjarni

Afskedsalut

Så er jeg nærmest pakket og klar til flyve hjem til Danmark i morgen. Vi tog et smut til Santa Monica i eftermiddags, for at nyde det gode vejr (inden jeg skal hjem til kulden) og for at fejre Bjarnis fødselsdag - på forskud vel og mærke. Der var fyldt med delfiner, mens vi så solnedgang. Sikke en afslutning for denne omgang!



Vi ses derhjemme. Jeg lander i Kastrup torsdag kl 17 og vender tilbage til Los Angeles i slutningen af januar.

Hej så længe,

Dorte

Jeg er ikke alene....

Hej derude,

Nu er der godt og vel en uge tilbage inden jeg vender snuden hjemad. Vejret er blevet ret koldt indenfor den sidste uge, og jeg er for første gang i flere måneder begyndt af gå med langærmede trøjer og lange bukser. Og jeg fryser her! Hvordan bliver det mon ikke at komme hjem...

Nå, men jeg ankommer jo lige efter folketingsvalget, og var derfor for første gang forbi det danske konsulat her i Los Angeles for at stemme til valget. Jeg kender ikke andre danskere herovre, og har heller ikke rigtig følt noget behov for at opsøge dem, der måtte være her. Jeg har hele tiden tænkt, der må være andre end mig i den her kæmpe by, men indtil videre er to svenskere og en svensktalende amerikaner, det nærmeste jeg kommet på mine egne landsmænd. Det var derfor ret underligt at træde ind på konsultatet, hvor syv andre danskere var troppet op for at sætte deres kryds til valget, heriblandt den danske præst i Sydcalifornien. Jeg var slet ikke klar over, der er en dansk kirke her, men i bedste landsby stil ligger der tilsyneladende en hvidkalket kirke med røde teglsten en times kørsel syd for Los Angeles. Kirken fungerer desuden som dansk kulturcenter og er centrum for diverse knap så kirkelig events, der blandt involverer snaps, sild og fodbold.
Konsulen fortalte mig, at man regner med der bor 20.000 danskere (1.-3. generation) i Californien. Halløj! Her går jeg rundt og føler mig ind i mellem langt væk hjemmefra, og så er der så mange andre danskere på de her breddegrader. Jeg er overrasket!

Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle jer både i Danmark og på Island inden længe.

Kærlig hilsen Dorte - der snart skal til at finde vinterjakken frem... Yay!

PS. Sig til hvis der er nogen af Jer, der skal ha' noget med herovre fra...

Tag den BS!

Jeg har opdaget et FANTASTISK program på Discovery Channel, som I måske også kender derhjemme? Bear Grylls, som er uddannet overlevelsesekspert fra den britiske hær, bliver i programmet Man vs. Wild smidt ud af et fly, og skal klare sig selv i alverdens forskellige øde naturområder, indtil han selv finder tilbage til civilisationen, mens han undervejs demonsterer lokale overlevelsesteknikker. Han har i øvrigt også været på Island, men den episode har jeg ikke set.

Det er absolut ikke småting, som den gode Bear udsættes for. Se bare her, hvor han spiser en levende slange og springer i en frosen sø.
Advarsel: Det er ikke for sarte sjæle

Bare lige en ultrakort hilsen for at sige at vi er OK, og slet ikke berørt af alle de ildebrænde, der hærger i Sydcalifornien i øjeblikket... På den måde har det åbenbart sine fordele at bo midt inde i betonbyen langt væk fra den knas tørre natur. Vi skulle have været ude og vandre i går, men aflyste, da de lovede høj brandfare i bjergene pga tørken og Santa Ana vindene, der suser over området i disse dage, så det var godt vi blev hjemme. KH Dorte

En appelsin i turbanen

Det bedste ved at bo i L.A. er for mig uden tvivl, det at være del af et samfund, der er sammensat at mennesker der er så vidt forskellige: Ortodoske jøder, drag queens, filmstjerner, illegale indvandrere... Lige meget hvilke præferencer man har kan man finde det her. Det samme gælder mad, religion, fritidsaktiviteter osv.

I dag var jeg på besøg i et Sikh tempel sammen med min gode indiske ven Harjot. Jeg måtte jo ha' tørklæde på for at dække håret, som sikh'erne betragter som helligt og derfor heller ikke klipper (- det samme gælder i øvrigt skægget.) Det var en meget fin cermoni, selv om jeg desværre ikke er helt god til sidde i skrædderstilling i længere tid af gangen. Efter at have sunget hindi remser og lyttet til taler på engelsk var der indisk mad til alle inklusiv den hjemløse mand ude på fortovet.


Hvis I undrer Jer over hvad der er blevet af Bjarni, kan jeg fortælle at han bare har travlt. Meget travlt. Selv når han ser USC fodboldkamp læser han... Men han har det godt :)

Hiking

Jeg har ret travlt for tiden, så I får bare lige et par billeder fra vores søndags vandreture, som efterhånden er ved at være en fast weekendtradition. Det er så hyggeligt og nogle virkelig dejlige mennesker, som jeg har lært at kende gennem universititet.

... in the hood

Uff, jeg sidder fast i projekt sumpen, og synes hverken jeg kommer frem eller tilbage efter min vejleder i går ødelagde den struktur på opgaven, jeg endelig synes jeg havde styr på. I virkeligheden er det ikke så vældig meget der skal laves om, men åbenbart nok til jeg lige nu ikke kan komme videre. Det er helt vildt svært at skrive om race relationer i en amerikansk kontekst, når man kommer som udenforstående og heller ingen i ens faglige bagland har nogen ide om, hvad det handler om. Nu har jeg kontaktet en underviser fra USC School of Social Work, i håb om han kan komme med nogle fif.

Jeg er ved at have mine interviewpersoner på plads. Fire styk kvindfolk fra South L.A. af latin- og afroamerikansk oprindelse. I går trængte jeg til inspiration og til at afprøve min egenskaber som interviewer, så jeg tog ned for at snakke med Kenneth. Han kører i samarbejde med sin far en cafe/hjælpeorganisation Natural Soul Food, som søger at udbrede budskabet om sund kost til alle de fejlernærede overvægtige sorte fattige i området, samt styrke deres bevidsthed om deres kulturelle ophav, hvilket han mener, mange sorte slet ikke ved nok om. Det var alletiders mand, som åbent og ærligt berettede om hans syn på de belastede sort-brune relationer, som er emnet for mit projekt. Jeg måtte sørge for at parkere bilen så tæt på hans cafe som muligt, da det var tydeligt at jeg var nede i det halv-farlige område. Tre fyrer sad på fortovet og røg marijuana og drak sprut af en flaske i papirspose (i USA må man ikke drikke alkohol i det offentlige rum, men hvis flasken er skjult er det ok), da jeg stod ud af bilen, så jeg tænkte da lige: Shit, bare nu bilen er her, når jeg kommer tilbage. Jeg prøvede på bedste Jacob Holdt maner at forestille en tough cookie i stedet for en skræmt mus, da jeg skulle gå det korte stykke frem og tilbage fra cafeen, hvor alle butiksfacader var skjult bag stålgitre. Jeg skulle egentlig ha' hængt nogle fliers om interviewene op på lygtepælene, men synes ligesom ikke stemningen var til, jeg skulle hænge ud i længere tid en nødvendigt. Bilen stod heldigvis som jeg forlod den, da jeg kom tilbage, men på vej rundt om hjørnet (i bilen) måtte jeg holde tilbage for en fyr, der havde en pistol stukket ned i siden, bag et forklæde, mens han luntede over vejen.

Egenlig var det ikke så langt væk fra os, så jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være ubehageligt for mig at færdes i det område. Nogle gange synes jeg det her land er lorte agtigt. Det syntes jeg i går.

Peace out!

Paranoia

Man vænner sig efterhånden til barske indslag i nyhedsudsendelserne herovre: gang wars, biljagter, skyderier, mord osv. osv. Heldigvis og syv-ni-tretten har vi været forskånnet for at opleve noget af det tæt på. Men i weekenden kom det alligevel uhyggelig tæt på.

Fredag aften forsøgte en fyr på hjørnet af Hoover og 27th Street (læs: der hvor vi bor!) at bortføre en 20 årig USC studerende, der kom gående hen af vejen. Manden kom bagfra og tog hånden for pigens mund og forsøgte at trække hende ind i sin bil; heldigvis lykkes det pigen at sparke sig fri og løbe bort.

I morgennyhederne i dag så jeg vores hus og vores hjørne, mens en rapporter live fortalte om episoden, og bragte et signalament af fyren, i håb om at opklare sagen. Uf! Jeg tog universitetsbussen hjem fra dans i går aftes, i stedet for at gå.

Bailar!

Jeg faldt lige over det her billede, hvor Bjarni danser salsa med hans kinesiske kollega Yu til et bryllup, mens jeg var i Danmark. Hø hø. De er da et meget sødt par...

Vi er startet til salsa - apropos - og bliver udfordret i at gøre stive hofte bløde som smør. Det er slet ikke så nemt som det ser ud, skulle jeg hilse og sige. Vejret er blevet køligere (dvs. 21-25 gr), især om aftnerne er det småkoldt, og bladene falder af træerne - ihvertfald nogle af dem. Det er såå hyggeligt, at der er noget der minder en smule om efterår. De lover regn senere på ugen, og jeg går og krydser finger for regn. Tænk man kan nå til det punkt..

Sejlersko er ikke smarte!

Jeg har haft vejledermøde via telefon kl 12-01 pga. tidsforskel, og kom til at drikke lidt for meget kaffe før for at holde mig vågen. Ups. Så nu er klokken 2 og jeg kan ikke sove. Har ringet hjem, men alle er enten på arbejde eller ikke hjemme.
Nå. Jeg kan så fortælle at sejlersko er højeste mode blandt unge skaterfyre herovre, og det er bare overhovedet IKKE tjekket, hvis I spørger mig. Sejlersko hører hjemme i 80'erne og på entusiastiske sømænd med gråt hår.

Karaoke i Koreatown

Siden jeg i en brandert til en studenterfest sang Like a Virgin med min gode veninde Jane, har jeg holdt mig langt vaek fra karaoke. Men min meget entuasiatiske mand - der sang karaoke den første gang jeg stødte ind i ham - fik mig overtalt til at komme med på koreansk karokebar med nogle venner. I bedste asiatiske karokebar-stil fik vi vores eget lokale, og så var det jo bare at synge løs. Og det gjorde vi så -- uden at bekymre os om det lød godt. Det var såå sjovt. Yay. Til dem der kommer på visit. I kan godt forberede jer: Vi skal på karaokebar!

Gimme a S...Gimme a C

Oh yes! Jeg har set ægte amerikanske cheer leaders! Jeg kan strege endnu en ting fra min must see liste. Der var (amerikansk) fodboldkamp mellem USC Trojans og Idaho Vandals på det store Los Angeles Coliseum, der ligger ved siden af universitetet. Vi var ikke henne og se kampen, men gik rundt på campus i timerne før kampen, hvor der var fest og BBQ´s. USC Marching Band spillede også, og slog, må jeg indrømme, 6. Juli Garden i Fredericia med mange længder.


Jeg er startet på mit bachelor projekt. Jeg har fået mit eget lånerkort til USC's biblioteker, hvor jeg i øvrigt også sidder dagligt og læser om ghettoer, fattigdom, latinamerikanske indvandrere i USA og andre spændende sager. (mit emne er ghettoens integrerende/ekskluderende indvirkning på latinamerikanske indvandrerkvinder) De har super biblioteker, jeg slæber den ene bog med hjem efter den anden, så stakken på bordet herhjemme vokser og vokser. Jeg skal vist til at begrænse mig lidt.

Der er lagt nye billeder ind under "photos".

Svedige hilsner fra
Dorte i varme Los Angeles

Viva la musica!

Ah musik er så godt! Nogle gange glemmer jeg det bare helt, fordi der er så meget andet. Sidste uge var vi til to koncerter, hvor jeg blev mindet om, hvor fantastisk live musik kan være.

Jeg fik jo koncertbilletter til Crowded House af Bjarni til min fødselsdag i juli, og her i weekenden var vi så i Santa Barbara Bowl for se og høre det australske/new zealandske band. Det var SÅ seje live. Super sceneshow, veloplagte Neil Finn (forsanger), stemningsfulde sange og super stemning blandt publikum. I øvrigt varmede Pete Yorn op, en amerikansk singer-writer, som også er anbefalelsesværdig, så hold øje med ham.

Sidste weekend var vi til koncert med min gode ven Ben Harper. Der var masser af bongotromme og så var Dorte jo glad.. I får lige et billede.

Loksins eitthvað íslenskt.

(Dorte's danske blog er nedenfor)

Já ég ákvað að skrifa eitthvað á íslensku um ferðina um Kaliforníu, enda skilja ekki allir dönsku. Við vorum sem sagt á 10 daga ferðalagi um mið og norður Kaliforníu og getum staðfest það að Kalifornía er mjög stór (5-6 sinnum stærra en frónið). Við keyrðum í meira en 2600km. Fyrst fórum við upp með ströndinni á Highway 1, stöldruðum síðan við á San Francisco svæðinu í þrjá daga þar sem við hittum vini og íslenska ættingja í Silicon Valley. Við keyrðum síðan upp til Mendocino sem er fallegur lítill gamall bær í norður Kaliforníu þar sem fullt af listamönnum og gömlum hippum búa. Eftir það keyrðum við í gegnum fræg vínhéruð hérna Alexander Valley, Russian River, Sonoma og Napa og smökkuðum vínið hjá nokkrum vínbændum. Að lokum keyrðum við upp í Sierra Nevada fjöllin, og sáum tvo fræga bandaríska þjóðgarða, Yosemite og Sequoia. Yosemite er mjög fallegt svæði með stórbrotna jökulskorna dali og hæstu fossa í norður Ameríku (sem voru því miður flestir þurrir núna vegna metþurrka hérna í sumar). Sequoia er á hinn bóginn aðalega frægur fyrir Sequoia tréin, sem eru þau stærstu í heimi (allt að 12m í þvermál, 100 m há og 3700 ára gömul). Seinustu nóttina á ferðalaginu þá tjölduðum við á miklu bjarnasvæði í Sequioa þar sem okkur var sagt að þrír svartbirnir gengu um tjaldsvæðið að nóttu til í leit að æti. Við vorum auðvitað dauðhrædd, og ég svaf eiginlega ekkert, sérstaklega ekki eftir að ég heyrði einn þeirra þefa og leita að mat fyrir utan tjaldið okkar kl. 2 að nóttu til. Dorte svaf hins vegar eins og ekkert væri eðilegra.

Kveðja
Bjarni og Dorte


Dorte nýtur útsýnisins eftir svaka fjallgöngu 975 metra hækkun upp í 2200 metra hæð.


Kartöfluflögupokinn ekki alveg að meika þunna loftið.


Tjaldsvæðið með svartbjörnunum.


Gjörið svo vel, stærsta tré í heimi.


Dorte að labba í gegnum enn eitt risatréð í skóginum. (Það var lifandi.)

California roadtripping..

Forden har koert over 2600 km rundt i Californien, og det har vaeret saa fedt at se hvad "The Golden State" ellers har at byde paa. San Francisco var charmerende med de stejle bakker, gamle sporvogne, soeloeverne ved havnen og San Francisco Bay, man kan se fra det meste af byen. Vi slog et smut forbi Berkeley samt Sillicon Valley, hvor vi besoegte islandske slaegtninge, inden vi koerte gennem det idylliske wine country med hundredvis af vingaarde. Selvfoelig maatte vi ogsaa smage paa sagerne, og det var spaendende og smage hvor stor forskel der var paa de forskellige druer og vine. Det kom dog aldrig til det punkt, hvor jeg kunne smage toner af chokolade, kirsebaer eller moden paerer (?!) -- som oevede vinkendere paastaar at kunne.
Vi var efterhaanden oevede campister da vi naaede Yosemite National Park, og kunne smaekke teltet op paa under en halv time. Vi var paa en killer hike, hvor udsigten over Half Dome og El Capitan dog i sidste ende var alt det hele vaerd. Det er godt jeg har en fit mand, der ind i mellem kan gi' et skub bag i paa saadanne ture. Sidste stop var Sequoia National Park med verdens aeldste og stoerste traer. Wauw, de var SAA fascinerende! Foer sidste istid var seqouiatraerne udbredte over hele den nordlige halvkugle, men i dag vosker de kun i Sierra Nevada bjergne i Californien. De aeldste vurderes at vaere over 3000 aar gamle. Det bredeste trae er er tolv meter i diameter! (tjek billedet, hvor jeg staar ved siden af en gren) Seqouia-traerne har en tyk roed bark (op til en halv meter tyk), som beskytter mod skovbraende. De fleste seqouiaer staar derfor med sorte ar efter brand, som kan vaere flere hundrede aar gamle. Nogle rimelig haardfoere matroner..
Efter al den camping er det usandsynlig dejligt at komme hjem til alverdens moderne bekvemmeligheder. Her er heller ikke bjoerne. Ja, den historie maa I faa fra Bjarni.

Knus, Dorte

Duer paa p-piller i LA

Ja, det er sgu rigtigt... I Hollywood skal duer nu paa birth control, fordi der er alt for mange af dem. Jeg overvejede jo saa lige, hvordan man administerer det?! Skal hver hun-due ha' en pille hver morgen eller hvordan? Saa indviklet et det aabenbart ikke, for alle duer "tilbydes" fra nu af noget saerligt foder, der indeholde hormoner, der forhindre dem i at formere sig haemningsloest. I oeverigt er egern i Santa Monica ogsaa paa birth control.

San Fraan here we come..

Lige et par billeder...

(Oeverst: Hermosa Beach)

(Nederst: Paa Standard -- en natklub i downtown LA med vandsenge!)


Vi tager afsted paa ferie paa torsdag og istedet for Mexico, som var den oprindelige plan, koerer vi mod San Francisco, Napa Valley og et par nationalparker . Uh, det bliver hyggeligt. Jeg satster paa at gaa over Golden Bridge, drikke go roedvin og holde Bjarni i haanden.
Vi er tilbage til Los Angeles d. 13. august (- og har selvfoelgelig telefoner med, hvis I skal ha' fat paa os inden da.)

Hej saa laenge.

Sommerferie - aah!

Dagene suser afsted, og jeg naar slet ikke at blogge om det, vi laver herovre. Jeg er gaaet i total sommerferie-mode og slapper af og laeser boeger, naar jeg er faerdig med det frivillige arbejde hver dag kl 12. Det frivillige arbejde er jeg i oeverigt rigtig glad for, det er SAA hyggeligt. Kvinderne er soede og medbringer paa skift alt muligt spaendende mexicansk mad. Mucho gusto! Jeg arbejder sammen med en ualmindelig entusiatisk sproglaerer Cory, der er uddannet skuespiller. Han faar kvinderne til at fnise, naar han via mimik og skuespil skal demonstrere hvad engelske ord og udtryk betyder.

Sidste uge var vi til to koncerter i Hollywood Bowl for at hoere musik. Det er en kaempe udendoersscene (med plads til 16.000), hvor mange gaester medbringer mad og vin, mens de lytter til musik under stjernerne. Den ene dag hoerte vi LA philharmonic, den anden Jamie Cullum. Alletiders sted, som vi absolut maa besoege en anden gang.

Endelig har Marianne og Elfar overnattet et par dage inden de skulle starte deres roadtrip tvaers gennem USA. Det har vaeret rigtig hyggeligt med besoeg hjemmefra. Udover at besoege diverse turist sights var vi blandt andet publikum i det store tv show America's Got Talent (a la Stjerne for en aften). Det var sjovt at proeve, men jeg ved ikke om jeg gad goere det igen. Man foelte sig som en dukke, naar produceren bad os rejse os op og klappe, sidde ned og klappe og "smile like you enjoy it" i over tre timer... Tss. Jeg blev i sidste del af showet placeret paa foerste raekke. I gaar hvor showet saa blev sendt og set af ca. 11 millioner amerikanere, ser man i 2 sek. mig sidde og se rimelig desorienteret ud, mens alle omkring mig hujer helt vildt. Hah.
Paa listen til kendisser vi har set kan vi nu tilfoeje: Jerry Springer (vaert) samt David Hasselhoff og Sharon Osbourne (dommere). Hasselhoff var saa selvfed - det var slet ikke til at holde ud.

hej herfra.

krammer Dorte

PS. Marianne - du glemte dine tyrkisk peber.. :))

Fra jysk provinsby til amerikansk mega-monster-storby

Hej derude,

Yes, så er jeg tilbage i Los Angeles. Jeg ankom onsdag efter et kort ophold i London, hvor jeg genså min gamle veninde Selma. Rigtig hyggeligt! Blev enig med mig selv om, jeg må blive lidt længere og gense mere af byen næste gang jeg flyver over London. Bjarni tog i mod mig i lufthavnen, og det var selvfølgelig godt at se ham igen.
Siden ankomst har jeg brugt et par dage på at bekæmpe det vanlige jetlag. Til min egen overraskelse må jeg sande, at jeg ved gensynet har det en anelse anstrengt med Los Angeles.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvorfor, for nu er vi efterhånden godt etableret herovre, og jeg kender nogle rigtig dejlige mennesker, som har været glade for at se mig igen -- og omvendt. Men altså... Den her by er endeløs med SÅ meget beton, trafik og skrald og hjemløse og fastfood restauranter, at mine jyske provinsrødder synes det hele er lidt for meget af det gode.

På trods af min storbys panik, har jeg nydt at komme tilbage til lejligheden som føles hjemlig. Vejret er i øvrigt strålende som altid. Jeg er begyndt at arbejde frivilligt i hjælpeorganisationen LAMP her i ghettoen (South Central), der arbejder med at uddanne indvandrerkvinder fra Latinamerika og deres børn. Her har jeg deltaget i lidt af det hele dvs. børnepasning, engelsk undervisning og self-esteem kurser (på spansk). Vældig interessant, og nogle rigtig søde damer og børn selv om de er lidt tilbageholdende her i starten -især pga sprog barriere. Jeg skal nu til at hjælpe fast til på sprogkurset for kvinderne.

Nok for denne gang.

Vi skrives..

KH Dorte

Yet another update

Well I guess I should give a short update on how things are going, since I haven't written anything in a couple of weeks. So the last couple of weeks have actually been plagued with parties, but it seems like everybody has a reason for throwing one. Birthdays, farewell parties, marriages are among the most common excuses.. It has been fun though and I've been to some cool new places, bars, restaurants, etc. For example the Standard hotel, which is a must see place when visiting LA and learning about the nightlife here. But perhaps the most memorable party was at the LA County Museum of Art (LACMA). Once a year the museum is open till 3am, and several halls in this gigantic museum are turned into dance floors and bars. There were thousands of people there, live bands, artistic acts, dances, and exhibitions. It was a pretty surreal being surrounded by some famous masterpieces while partying.

Yesterday I went to the last salsa class of 6. I had however missed the four previous ones, i.e. I only attended the first and the last class. Apparently people had learned a lot of things in the last four classes, and I was completely out of beat with them. I was quite horrible, and my poor dancing partner had to guide me through everything. It was however fun.. and I look forward to practicing with Dorte when she comes back.

Cheers
Bjarni

Lets party or I'll shoot you!!

Whenever some crime is committed on or around the USC campus the university is obliged to send out emails about these incidents. Usually they are quite boring, saying someone got robbed or something. However this following one (which happened on my street) was something else:

Incident: Brandishing A Weapon/ Arrests
Date: June 16, 2007
Location: In the south alley to the rear of 720 W. 27th Street.
Description: Two subjects approached a student, one brandished a firearm and insisted they be permitted to party with them. The Victim fled, and the subjects fled.

Disposition: Both of the subjects were apprehended by USCDPS officers, and were identified by the victim as the ones who brandished the weapon at him. LAPD Southwest officers transported the three subjects to Southwest Division station for booking for 417 P.C./Brandishing.

Sincerely,

USC Department of Public Safety


-------------

Among other news is that my prof. bought me a new desktop computer, a completely insane MacPro computer with 8 x 3 GHz 64bit processors, 8 gig. memory and a 23" widescreen monitor. Yep, USC has alot more money than my old university.

Cheers
Bjarni

NBA finals in HD...almost.

It's quite remarkable how advertisment crazy american TV is. Even during the last NBA final match yesterday viewers probably missed 10% of the played time, due to extreme advertising. I can't understand how americans can tolerate this. If the same thing would be done during a champions league final in Europe people would probably riot, and goverments would pass laws or something..


Anyways besides wasting time watching boring advertisments I haven't been doing much lately. I miss Dorte alot these days, today is actually our wedding anniversary! (The picture above is from when we went rollerblading in Venice just before she left.) I also miss Icleand and my family and friends, I miss the nice cool and bright summer. Amazingly 25C and sunny weather can get a bit tiring. I've been a bit frustrated here lately, partly fueled by my research project not seeming to be solvable. I also lost my phone on the beach in Malibu, and Dorte's rear wheel from her bicycle got stolen... Who the hell steals a rear wheel, it's probably only worth 5 bucks at most.

This sunday I went hiking with Kjong, Joyce, and Aaron in the San Gabriel mountains, to a weird bridge called the "bridge to nowhere". It was a very nice but long hike.

(People were bungee jumping from this abandoned bridge in the middle of nowhere.)

Cheers
Bjarni