Sidste uge i praktik

I dag blev jeg nær kørt ned af en bil da jeg cyklede hjem fra arbejde. Av for satan, jeg slog mit knæ og arm da en eller anden idiot ikke så sig ordentlig for, da han højre-drejede for rødt og ramte mig (her er det lovligt at dreje for rødt, når der ikke kommer nogen). Det var heldigt jeg ikke havde mere fart på, for ellers kunne det nemt ha' gået meget værre end de par skræmmer jeg fik. Puha, hvor blev jeg forskrækket. Min cykel er gået i stykker - hjulet kan ikke dreje rundt, så jeg skal ha' ringet til manden og sagt hans forsikring skal dække udgifterne for at få den repararet.

Fredag er sidste dag hos International Rescue Committee for mit vedkommende - i denne omgang ihvertfald. Jeg har fået et spændende indblik i flygtninge-arbejdet her i USA og Los Angeles især. USA er så stort og forskelligartet, at integration af nytilkomne har meget forskellige vilkår, og Los Angeles er derfor slet ikke repræsentativ for resten af landet.
Det har blandt andet været spændende og se, hvordan man herovre udnytter de muligheder de forskellige etniske samfund har, mens man i DK arbejder mod at sprede flygtninge og undgå "ghettoisering", så de hurtigst muligt kan blive danske. F.eks. skal IRC-LA åbne endnu et kontor i løbet af de kommende måneder, og vælger specifikt stedet udfra hvor der i forvejen er et etniske lokalsamfund med egne organisationer og religiøse institutioner, man kan samarbejde med.
I øvrigt må jeg som forventet konstatere, at der ikke er meget hjælp at hente, hvis man er i nød i det her land. Derfor er beskæftigelse, som jeg har været involveret i, også altafgørende når man ankommer som ny. Her i Californien kan man maksimum modtage understøttelse i 5 år gennem hele livet! Hvis man som flygtning har været meget afhængig af offentlig støtte, kan man senere blive nægtet statsborgerskab.
I den sidste halvdel af praktikken har jeg fået mere kontakt til klienterne, som jeg før savnede. Så det er jo rart at slutte af på den måde. Her til sidst er jeg i gang med at lave materiale til en kommunikations-workshop, som jeg desværre ikke når at være med til at afholde. Inden jeg slutter på fredag vil jeg rigtig gerne nå at finde arbejde til to af de tre cameroonske brødre jeg har arbejdet mest med. Den tredje bror er allerede i arbejde, så det kunne være så fedt at tage afsted og vide at de to andre også er godt i gang.

Bjarni er færdig med eksamen og er påbegyndt sit sommer-forskningsjob om gener i ukrudt! Ja, det må han vist hellere uddybe selv...

Træt af Paris Hilton

Så røg TV forbuddet! Vi har fået et fjernsyn (doneret af Bjarni's rare forældre) med over 200 kanaler. Jeg har glædet mig til at kunne se TV nyheder igen, men har indtil videre ikke været særlig imponeret. Over weekenden var tophistorierne på selv de største kanaler, at Paris Hilton skal 50 dage i fængsel og at David Hasselhoffs datter har filmet sin fulde far mens han spiser en burger. Hallo! Frankrig får ny præsident og så skal jeg hører børnepsykologer snakke om David Hasselhoff og hans alkoholproblemer. Tss! Det kommer ikke som den store overraskelse, men verdensnyheder fylder ikke meget herovre.

Hilsner fra Dorte - der pt ser Dancing with the Stars ;)

Skal du leje en hund?!

USA er mulighedernes land, og det sidste nye jeg har hørt om er FLEXPETZ! I kender sikkert dele-bilerne, hvor man er med i en forening, der ejer nogle biler, som man så kan låne og kører i som det passer en. Virkelig smart idé til fordel for økonomien såvel som miljøet. Flexpetz er samme koncept med hunde! "Flexpetz is the unique concept for dog lovers who are unable to own a full-time doggy pal and miss spending time with a canine friend." Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om det. Lige umiddelbart tænker jeg det er synd for dyret, at det skal sendes rundt til gud ved hvor mange hjem, og aldrig får lov til at føle sig hjemme inden det skal videre, men måske har flexpetz'ne et rigtig fantastisk liv, fordi de er hos nogle mennesker, der hele tiden har lyst til dem. Mange af dem er adopteret fra shelters (og har gennemgået diverse helbredsundersøgelser og træning inden de bliver lejet ud - lejet ud, hvor lyder det grotesk), så på den måde har de sikkert et bedre liv end før.
Jeg selv vil jo rigtig gerne ha' en hund (dog ikke sådan en af de der små irriterende møg hunde som nogle mennesker vælger at give tøj på. Hvad sker der?! Det er en hund!!) men jeg satser på at finde en gammel dame, der ikke selv kan komme ud og gå med den eller få nogle venner med en hund, der skal passes ind i mellem. Det giver lidt mere mening end at opfylde mit eget umiddelbare behov for at klappe og kaste med bold.

KH Dorte

PS. Til dem jeg nåede at fortælle om "single klubben": Det var nogle rare mennesker på begge
sider af de fyrre, og jeg havde en hyggelig aften :)
PPS. Når jeg snakker om single klubber er det IKKE fordi jeg har droppet Bjarni

Frem og tilbage

Så har jeg købt min flybillet til næste omgang af USA. Jeg kommer hjem til DK d. 29 maj og tager tilbage til USA d. 11. juli og kommer tilbage til DK igen d. 14. november, hvor jeg bliver indtil jeg færdig uddannet dvs. slutningen af januar '08. Jeg skal vist i gang med at plante nogle træer med alle de flyveture i vente..

Rugbrød

Det her må jeg dele med Jer!
Vi var i Trader Joe's i går, som er et fantastisk supermarked, hvor man kan få alverdens delikatesser og specialiteter til rimelig pris. (Heriblandt også Arla og Tholstrup Cheese) Det er SÅ mange lækre øko ting, at man uden problemer kan bruge sine penge alt for hurtigt. I går faldt vi så over "European style whole grain bread" (læs: Rugbrød!), hvilket vi jo absolut også måtte ha' noget af. Nu er jeg ellers ikke typen, der er ved at gå til, fordi jeg ikke kan få leverpostej, rugbrød og lakridser, men rugbrød er nu er virkelig et dejligt og yderst velkomment alternativ til alt det (fiber-) toastbrød man spiser på disse kanter. Min æggemad var så go' og den smagte af hjem.

Udover burgerne som man nu altså bare spiser flere af herovre (selv om jeg ikke er særlig stolt af at indrømme det), så lever vi stort set af mexikansk mad. Vores lokale supermarked bærer præg af de mange latinos i området, og man kan derfor købe gul Inca Cola(?), alverdens sære rodfrugter og grøntsager og ikke mindst vælge mellem et usandsynligt stort udvalg at tortillas og tacos. Favoritten er pt. fiske tacos med moste bønner, grøn salsa og masser af koriander..
Det er simpelthen så godt!!

Glade hilsner fra Dorte

Bahamas & movie stars - almost!

Hej

Tak til Marta, Jane og Oli for jeres gode ideer til BA projekt. Jeg er sikker på, at man kan finde kæmpe mæssige problemer bag dørene i Beverly Hills, men det er nok ikke der min største sympati lægger ift så mange andre grupper. :)

Vi skulle have været statister i en film her til aften med Robert Deniro, Bruce Willis & Sean Penn, men vi droppede det i sidste øjeblik fordi det hele blev for presset med arbejde og lektier und so weiter. Vi er endt på en eller anden mailing liste, hvor man får mails om statist roller, og så kan man ellers bare melde sig til hvis man har lyst. Nogle gange er der så krav til race, alder mm. Ja, når man nu er i Los Angeles kan man jo lige så godt prøve det. Og så er det da ret blæret senere hen og kunne sige "Nååh ja den film. Ja den var jeg med i. Flink fyr ham Robert Deniro.."

Her til aften blev Bjarni ringet op af en dame, der sagde vi havde vundet et krydstogt til Bahamas! JA! det er sgu rigtigt!! Vi meldte os til en eller anden konkurrence i Las Vegas, hvor man kunne vinde en Hummer eller $ 25.000. Det viser sig så at vi åbenbart har vundet en af de mindre præmier. Ret fantastisk, indtil damen spørger efter Bjarni's amerikanske kredit kort nummer. Da hverken han eller jeg har sådan et, blev hun nød til at "tjekke nogle ting", og nu har vi ikke hørt fra hende siden...!! Nu tror vi, hun har ringet til en anden og givet vores krydstogt til ham. Jeg skal holde Jer opdateret med hvad der sker..

Washington DC

Bjarni's forældre Villi & Pála inviterede os en tur til Washington DC over påsken for at mødes med dem, Alda Maria (Bjarni's lillesøster) og Anna Katrin (storesøster), som arbejder i Washington på den islandske ambassade. Det var spændende at komme et smut til Østkysten, som må siges at være meget anderledes end den del af USA vi kender. Byen var imponerende med alle de store velkendte bygninger som Det Hvide Hus, Capitol Hill, Washington Monument, Lincoln Memorial osv. Det var super at være med en hel familie, der på hver deres måde kender byen godt. (Villi, Pála & Alda Maria boede et år i Alexandria nær DC, da Villy arbejdede for IMF)
Vejret var ualmindelig koldt -- så koldt det sneede en af dagene. Bjarni har åbenbart glemt hvordan det er at fryse, og brokkede sig voldsomt over, at det skulle være så koldt. Ugen forinden havde temperaturen været oppe over 20 gr, så vi var vidst bare ret uheldige. Selv om vejret dog ikke viste sig fra sin bedste side kunne man dog tydeligt mærke foråret. Overalt blomstrede træerne - ikke mindste alle kirsebær træerne, som DC er kendt for. Som en ekstra påske bonus fik jeg jo så lige genopfrisket det islandske, som jeg desværre ikke høre nok af på disse kanter. Det var en super tur, og Washington DC kan absolut anbefales. Til forskel fra LA er tale om en storby i ordets bedste forstand med en bykerne, store grønne områder, et velfungerende offentligt transport system - og så er den ren og museerne gratis :)


Takk fyrir frábæra páska!!

Hollywood on fire

Two days ago when walking on campus I noticed that my shadow was somewhat strange, and the color of the sunlight wierd. Looking up I saw a gigantic dark yellowish cloud in the sky, rising up from the north. Slowly the sun turned red in the middle of the day. It looked like something from a hollywood movie, like doomsday was pending or something. I expected to see people running hysterically in the streets screaming any time (like in the movies), but no. People just went about their things as nothing was more normal. When I got home I checked the news to find that the hollywood hills were in flames, the sign almost burned. Later I also found that the reason why nobody cared was simply because these kind of fires happen every year here in LA.



-Bjarni

Sociale problemer i LA

Jeg skal skrive BA projekt næste semester og er gået i tænkeboks, for at finde et spændende emne, der meget gerne tager sit udgangspunkt i Los Angeles. Og hvad skal man så finde på?? Der er utallige muligheder for at fordybe sig i interessante problematikker. Los Angeles byder på MANGE udsatte grupper: Illegale indvandere, hjemløse, ofre for trafficking, unge involveret i bandekriminalitet osv.
Der er tale om så massive problemer på en helt anden skala end i Danmark (hvilket selvfølgelig ikke betyder, at vi ikke også har problemer..), men det gør det helt vildt svært at vælge, fordi lige meget om man ser på det ene eller det andet er det kæmpe stort og komplekst -- selv om jeg selvfølgelig afgrænser mig inden for det specifikke emne. Er der nogen der har nogen gode ideer?? Jeg brainstomer med Bjarni, men kunne godt bruge nogle flere input.

Og så lige en lille anekdote fra denne multikulturelle by. Jeg gik ind i en lille biks her i nabolaget for at købe sytråd. Størstedelen i vores kvarter er hispanics så for at være høflig og for at øve mig ikke mindst snakker jeg spansk til manden bag disken. Han svarer på spansk. Jeg syntes det går så godt, at jeg fortsætter med at small talke på spansk. Senere kommer konen frem, og smiler til mig og spørger, hvor jeg kommer fra? Dinamarca! Nå da, ja de kom selv fra Iran! Godt Dorte...

Pop goes my heart

Vi så filmen Music & Lyrics i biografen for et par uger siden. Den var ikke rigtig noget særligt, men der var et 80'er nummer med Hugh Grant med pop hår og lip gloss, som man ikke kan lade være at synes om, hvis man er til kikset 80'er stil.

You are gold and silveheheer...



Dorte

Med bus på eventyr

Det har været et par hektiske men gode dage med masser af arbejde og min amiga Susie, der kom på besøg fra Minneapolis. Hende og jeg boede sammen den gang Susie læste et semester i KBH - og var det ikke fordi Susie absolut ville på karaoke-bar en aften i maj for nogle år siden, havde jeg nok aldrig stødt ind i Bjarni i krydset ved Rådhuspladsen og Vestervoldgade..

Tiden suser afsted. Bjarni har midterms igen igen i morgen, og jeg er så godt som halvvejs med praktikken. Tiden går hurtigt! Hver dag tager jeg bussen til arbejde - eller det vil sige jeg cykler hen til busstoppestedet, smækker cyklen foran på bussen (det er smart!) og cykler de sidste 10 min til arbejde. Det er den billigste og nemmeste måde at komme til Koreatown, hvor IRC ligger. Jeg har droppet at cykle hele vejen, fordi det føles livsfarligt på de store veje. Ud over at slippe for at skulle parallel parkere og betale parkeringsafgift har jeg på den måde også fornøjelsen af at møde utallige skæve eksistenser i byens offentlige transport system til min for meste store fornøjelse og forundring. Det skal jo lige nævnes, at Los Angeles som I nok ved er en bil by. Byen er så stor og vidtspredt, at alle der kan, har en bil (eller 2 eller 3 eller..) De stakler, der må nøjes med busser og metro er derfor for det meste de fattige (Dvs især Hispanics & African Americans. Det er meget sjældent der er andre "hvide" end mig i min bus). Under alle omstændigheder møder jeg mange spændende og mærkelige mennesker frem og tilbage mellem West Adams & Koreatown. For det første er der bus chaufførene! Mange af dem er store tykke sorte matroner, der kan råbe af én så man bliver helt bange. "Neeeext Stooop Pico!" runger det ned igennem bussen. Så var der manden, der havde perlekæder bundet omkring sine cowboystøvler. Jeg sagde det var nogle flotte støvler han han havde, hvortil han svarede, at han bare så godt kunne lide at lave dem, at han lavede 5-10 om dagen. Et par dage efter så jeg ham så med perlekæder bundet omkring benet. Forleden var der en dame, der arrigt gik og gjorde korsets tegn og messede et eller andet på spansk. Det virkede til hun var psykisk syg. Så begyndte en sort dreng at gøre nar af hende, hvorefter en sort dame blandede sig og bad drengen om at bede for kvinden. "Don't do that boy. Don't you have any Faith? Pray for her. Tell your parents to pray and your pastor. Two wrongs doesn't make it right. Thats what I do - I pray for her" Yes ma'am svarede drengen. I går var der en fyr, der kom ombord med sin ghettoblaster, der spillede for fuld drøn mens han rappede om Jesus og testemony. Det er alletiders indblik man får, og jeg vil ønske alle dem der sidder i deres store fede biler ved siden af bussen ville tage en tur og møde nogle af de mennesker, som de bekvemt kører lige forbi.

Photos

Vi har lavet et virtuelt foto album med billeder fra Los Angeles og omegn.. Hvis du vil se dem så klik her. Foto siden vil blive opdateret løbende.

We have created a virtual photo album with pictures from Los Angeles. Click here if you want to see the pictures. The photo page will be updated regularly.


Bjarni & Dorte

Natur!

Vi er netop hjemvendt efter et par fantastiske dage i Death Valley (USA's laveste punkt - 86 m. under havoverfladen). Her kan man om sommeren stege spejlæg på asfalten; i starten af marts ligger temperaturen heldigvis kun på den gode side af 25 gr. Vi overnattede to nætter på et usselt motel i Beatty - en lille flække i Nevada med en cowboy saloon, der ga' den hele armen lørdag aften. Yehaaaw. Vi har set en masse virkelig flot natur til fods og i bil, og smuttede lige forbi Las Vegas på vejen hjem. Det blev lidt for meget for mig efter et par timer. Puha... Nå ja, så har man også oplevet det.

Dorte

Uti i Eyjum

Lige en lille update fra dejlige varme Californien. Temperaturen er steget inden for den seneste uge, så nu er det slut med at vågne op til en hunde kold lejlighed om morgenen, og "tænde" for varmen ved at skrue op for gasblusset - hvilket i øvrigt er meget heldigt eftersom vi i dag har fundet ud af at gassen vist siver fra ovnen! Der har været sådan en underlig lugt i lejligheden den sidste tid, som vi ikke kunne finde ud af hvor kom fra. Det var dog ikke rigtig gas det lugtede af. Vi har så både lavet mad på komfuret og haft stearinlys tændt, så helt slemt kan det da ikke være, men nu tør vi slet ikke tænde for noget med ild, indtil der har været nogen og se på det.

Bjarni har midterms i morgen, så han har travlt. Han har i øvrigt fundet ud af, at der (selvfølgelig!) også er Thorrablót i Los Angeles, og ingen ringere end Studmenn kommer og spiller! For dem der ikke ved hvad Thorrablót er, kan jeg fortælle at det er en gammel vikinge-fest, hvor man for længe siden ofrede til Thor ved en stor fest een gang om året. Islændingene holder traditionen i hævd - dog uden ofringer - og drikker sig fulde i islandsk Brennivín og spiser deres islandske delikatesser: tørfisk, rådden haj og fåre testikler. Ud over fåre testiklerne, som jeg har planer om at holde mig langt væk fra, glæder jeg mig!! Især til Studmenn og Poplag i G-dur :)

Vi skal til Las Vegas og Grand Canyon i weekenden og er tilbage i LA på mandag. Jeg er fået lov og holde en fridag.. Det er nogle meget fleksible og godhjertede mennesker jeg arbejder sammen med. Dejligt.

Vi skrives.

KRAM dorte

Ingen brosten i West Adams..

Jeg har sat nogle billeder på bloggen af lejligheden, men af mærkelige årsager kan jeg ikke få indlægget ind som det forreste på siden. Billederne kan ses under titlen "An American Home".
Jeg følger med hvad i hvad der sker på Nørrebro i øjeblikket. Det er trist at se.

I må ha' det
KH Dorte

Viva Mexico

Last monday was Presidents day, which is a holiday here, so me and Dorte decided to leave the country and head down to Mexico. Despite leaving early on friday it of course took about 3 hours just to get out of LA. As we crossed the border into Tijuana it was like driving into a completely different world. The poverty was shocking, although there is alot of poverty in LA, then it seem much worse in Mexico. We drove down to Ensenada, which is famous for a couple of things. First, Jim Morrison used to hang out there alot drinking margaritas and doing some other things/stuff... And second, Ensenada has Mexico's largest flag, as is shown in the figure to the left. Anyways after spending an hour finding our hotel in a city with virtually no street signs and street signals we went to out on the town to enjoy the carnival. Our hotel room was right next to the huge festival, thousands of drunk mexicans and americans were drinking and dancing in the streets. Seeing me and Dorte standing still a nice mexican couple in their 40's from the southern part of Baja found it as their goal to get us dancing. It was quite funny.

The next day, we walked aound in the morning saw pelicans enjoying their sun at the peer (to the right) before leaving the city for San Felipe. The nature we saw on our was amazing, especially as we entered the desert.



(A typical desert view below) We saw amazing cactuses, and desert trees against the setting of beautiful landscape. Personally I was very impressed by all the different and awsome cactuses living in the wild. (I'm standing besides one of these cactuses on the right.)

San Felipe is a small coastal town on the east side of the californian peninsular. Since the californian gulf is much warmer than the pacific its nice and warm there also in the winter. Like in Ensenada they also had a carnival, although on a much smaller scale. Again people were dancing and drinking margaritas to the sound of neverending mexican music. They seem to party all the time down there in Mexico. (Below some traditional mexican dancing is performed on stage.)
Me and Dorte joined in with the festivities. Somehow every time I had to go the bathroom or something Dorte was always surrounded by mexicans when I came back. (In the figure below Dorte enjoys the company of her new mexican biker friends??)
The next morning we spent our day lying on the beach, completely alone. Later we went to the worlds biggest cactuses which apparently live in the desert surrounding San Felipe. When driving in the desert sand our car decided it didn't want to go any further, I had to send Dorte out to push but we however luckily made it back. So after consulting a local, we decided to go for a walk in the desert. We however soon found out that it's quite hot and dry in the desert, and it's hard to find a shade. Sonn we also noticed a couple of vultures, like the ones you see in old westerns, sitting on the top of cactuses carefully watching our tierd steps. Luckily, an all-american family Jeff, Doloris, and Jeff junior came along in their enourmous jeep and asked us whether we needed a ride. They then drove us the rest of our trip through the cactus park. (Below to the left Jeff's jeep and us are tiny compared to the ginourmous cactus. These amazing cactuses are up to 20 meters tall and up to 1500 years old!)





















(An overview over the desert showing hundreds of these enourmous cactuses rising up from the desert plain. )On monday we finally drove home to LA. It was a long day where we had to wait for over 90 minutes at the border in Mexicali just to get into the US. They then of coure seemed surprised that we actually only went to Baja for travel... Again the contrast between the US and Mexico was like night and day .

(A small desert storm on the way back to LA)

Stramme balder og TV

Så har jeg endelig fået gjort noget ved snakken, og er begyndt at dyrke sport. Jeg har haft mange planer om at prøve ting af herovre, jeg aldrig har prøvet før: Jeg ville gå til linedance (man er vel i Amerika!?) og til samba percussion og jeg havde også planer om at slæbe Bjarni med til par-dans på et tidspunkt. De planer er i første om gang lagt is, for nu har jeg meldt mig ind i universitetets workout center. Jeg synes godt nok det er lyder ret kedeligt ift det andet, men det ligger rigtig dejlig tæt på og det er billigt, og udover diverse træningsmaskiner, er der Yoga Booty Ballet (?) og Jazz Funk og andre timer jeg kan deltage i.
Den store motivationsfaktor når man går i motionscenter, er nu blevet at man kan se fjernsyn når man træner!! Vi har nemlig (i første om gang...) besluttet , at vi ikke skal have et fjernsyn herovre. Sådan helt objektivt set er det jo ret meget spild af tid. Men det er uhh, det er nu godt med noget fjernsyn ind i mellem.

På mandag er det helligdag her (President's Day), så lige så snart vi er færdige i morgen kører vi mod den mexicanske halvø Baha. Jeg skal ned og drikke Margaritas og nyde solen. Vi er tilbage mandag.

Jeg håber I har det godt allesammen. Tak for alle mails og hilsner. Det er rigtig dejligt, når man er så langt hjemme fra. Jeg håber vi kan snakkes ved på skype/msn - men det er ikke helt nemt med den store tidsforskel. Weekenderne er nok bedste bud at snakke sammen på.

Hasta luego,
Dorte

An American home..

Hej Alle sammen


Når I ikke lige kan komme forbi til kaffe og se hvordan vi bor, så må man tage andre midler i brug. Der er flere der har spurgt efter billeder af lejligheden, og de kommer her samt en forklaring på forskellige vidundere i et typisk (?) amerikansk hjem.
Huset ligger i det historiske West Adams-kvarter, der er fyldt med gamle charmerende villaer i bedste Villa Villekulla stil. En del huse er dog dårligt vedligeholdt, og ligner mere spøgelseshuse end steder, man har lyst til at bo. På trods af vi bor "in the shady part of town" føles det nu meget pænt og trygt. Området er fyldt med USC studerende, der færdes i kvarteret i bil eller på cykel eller skateboard. Vores hus består at otte lejligheder. Alle er vist unge mennesker, der læser på universitetet.

Lejligheden er jo møbleret, så vi har ikke selv bestemt hvordan det ser ud. Det er nu egentlig bare meget skægt at bo i nogle ting man aldrig selv ville har valgt. I køkkenet, som er ultra lille, har vi et fantastisk lille spisearrangement med hjerteformede stole med hvide læderpuder! og glasbord. I køkkenet finder man også en anden smart ting, jeg er meget imponeret over. Der sidder en kværn i afløbet i vasken, så man smider al køkkenaffald derned (dog ikke kyllingeben og advokadosten!) og tænder for kværnen og så ryger alt affaldet ud med vandet. Det er genialt.


Stuen er også lille. Bemærk vi også her har glasborde (ikke bare ét men to.) Dem prøver jeg på at få byttet, for 3 glasborde i vores lille lejlighed er lige lidt i overkanten til min smag. Vi mangler noget på væggene, men det skal nok komme. I stuen sidder i øvrigt også aircondition og gasvarmer. Fra stuen går man ind i soveværelset. Her har jeg min lille arbejdsplads. ( - Bjarni har sit kontor på universitetet) Vores amerikanske vækkeur udmærker sig ved at man udover radio kan falde i søvn eller vågne op til junglelyde eller bølgebrus. Det benytter vi os dog ikke af. Fra soveværelset går man ud i en lille gang med et lille walk-in closet. Endelig har vi badeværelset med spejle ud over det hele og et badekar, og en vældig fin vandhane med aflange tapper i hver side, hvor der står hot & cold.
I en lejlighed med tykke lyserøde/beige væg-til-tæpper må man selvfølgelig også have en støvsuger. Jeg har allerede vedhæftet en masse billeder, men I MÅ også lige se støvsugeren. Det er nemlig sådan en super amerikansk oprejst model, som jeg ellers kun har set i film. Og så er den trådløs..
Ja, sådan bor vi altså. Selv om lejligheden er lille er der uden tvivl plads til overnattende gæster, så kom endelig :)

Mange hilsner fra Dorte

Praktikken

Heya.
Så er det vidst på høje tid og fortælle, hvad det er jeg er taget helt herover for (udover ham min gode islænding), og hvad det er jeg skal lave de næste 4 månender.
International Rescue Committee eller IRC er organisationen, hvor jeg nu slår mine praktikanter-folder. Det er en temmelig stor NGO, der arbejder i over 25 lande med nødhjælp, postkonflikt udvikling og meget andet godt. Derudover er organisationen sammen med (vistnok) 9 andre hjælpeorganisationer "ansat" af den amerikanske stat til at varetage sagsbehandlingen af nyankomne flygtninge i USA. Jeg arbejder nu i Los Angeles afdelingen, som er en ud de 24 IRC-afdelinger, der er fordelt over hele landet.
Antallet af flygtninge, der får asyl i USA stiger nu igen efter stærke restriktioner efter 9/11. LA har gennem længere tid været en af de store USA destinationer for flygtningegrupper. Det er især iranske minoriteter, der ankommer til LA, fordi der i forvejen er stort iransk/armensk samfund. (I løbet af 2007 og starten af 2008 forventer IRC i LA at tage i mod op til 3000 iransk-armenske flygtninge! Det virkelig overdrevet mange, når man er vant til de nuværende danske forhold. - Byen med opland er godt nok også indbyggermæssigt ca tre gange så stor som DK.. men alligevel.)
Nå men afdelingen, som udvider pga stigende antal flygtninge, tilbyder en række forskellige programmer, der er rettet mod at hjælpe de nyankomne. Det som jeg skal være involveret hedder Matching Grant. Programmet er i tråd med IRC filosofi om uafhængighed fra systemet så hurtigt muligt, og drejer sig om at få arbejdsmarkedsparate flygtninge i arbejde inden for de første fire måneder efter ankomst. Det foregår praktisk talt sådan at de ankommer den ene dag, og bliver indskrevet i programmet den næste! Egentlig synes jeg ikke beskæftigelses-programmer er så interessante, men det var her jeg kunne få mest kontakt med flygtinge over den længste periode. Og så var det her, de lige manglede en ekstra hånd. Det som jeg skal lave bliver at mødes med klienter for at høre, hvordan det går med deres job søgning, hjælpe dem med at søge bolig, svare på spørgsmål og sende dem det rigtige sted hen, hvis der er ting, der ikke ligger inden for IRC's rammer at hjælpe med. Desuden skal jeg også hjælpe til med at udvikle nogle workshops for de flygtninge, der er indskrevet i programmet. Det glæder jeg mig til. Endelig kommer jeg muligvis ind over noget fundraising og grant writing (evt. i forlængelse af MG programmet.)
Pga stressede sagsbehandlere og flytning af en del af afdelingen til en anden del af byen har det været ret forvirrende at starte. Det er lige med at finde hoved og hale i det hele her i starten. F.eks. når jeg skal lave job søgning i en by, der strækker sig over et område på størrelse med Sjælland! Hvor ligger tingene i forhold til hinanden og hvad indebære det job, som jeg ikke kender titlen på!?! Nu skal jo lige lære det hele, men jeg håber virkelig jeg selv kan komme på banen og prøve nogle af de ting af jeg har lært.
Vi er i øvrigt fire praktikanter i alt, så det er meget rart, selv om vi arbejder med noget forskelligt.


Mange hilsner fra Dorte - der er blevet moster igen igen!! :)

Pas på Ford'en!

Hej,

Så er det på tide med en update herovre fra. Der sker hele tiden så meget, at det er svært at finde ud af, hvor jeg lige skal starte. For det første har vi nu fået internet i lejligheden. Så nu bliver det lidt nemmere at kommunikere med Jer der hjemme.
Jeg er startet i praktik. Det er ret overvældende, fordi der er så utrolig meget, jeg skal sætte mig ind i for at forstå, hvordan det hele lige fungerer. Afdelingen i LA er ved at flytte en del af arbejdet til et nyt kontor i en anden del af byen, fordi de behandler mange flere sager end tidligere, og derfor har brug for mere plads. Derfor sidder folk også praktisk talt på nakken af hinanden i øjeblikket. Jeg synes det har været ret forvirrende at starte, fordi alle har travlt med den kommende flytning. Når jeg har lidt bedre tid og ved lidt mere, må jeg forklare hvad det præcist er, jeg skal lave de næste fire måneder. Det lyder lovende, og jeg er sikker på det kan give et godt indblik i dels hvordan dele af det amerikanske sociale system fungerer, og dels hvordan man integrere flygtninge.
Vejret har været fantastisk de sidste par dage. Jeg glemte solcremen da vi spillede beach volley i dag, så nu er jeg blevet rød. Og så er jeg begyndt at køre! For dem der ikke ved det, er jeg sådan en kylling med at køre bil, men nu bliver jeg simpelthen nød til at lære det. Så Bjarni sparker mig bagi, og så er det bare afsted. Det går godt indtil videre. Jeg har kørt til arbejde i rush hour og til stranden og rundt omkring i nabolaget med den tålmodige og meget rosende Bjarni ved siden af.

Det er alt for nu. Jeg vender snart tilbage.

kærlig hilsen Dorte

PS. Grape-frugterne er super!
(Billedet: Mit gule lyn)