Konservative amerikanere close-up

Via universitetet deltager jeg tre formiddage om ugen i engelsk undervisning som tilbydes familiemedlemmer til internationale studerende og undervisere. Her går jeg på det øvede hold, som i modsætning til de to andre hold (for begyndere og letøvede) udelukkende fokuserer på conversational English. Udover ægtefæller deltager et par internationale ph.D'er og Postdocs på udveksling. Undervisningen på mit hold har mest af alt karakter af en lang kaffepause, hvor alt mellem himmel og jord diskuteres - men jo altså på engelsk. Så vidt så godt. Selv om jeg ikke ikke synes det er vildt udfordrende, er det rigtig hyggeligt, og fordi vi er en blanding af mange forskellige nationaliteter (bl.a. Spanien, Kroatien, Japan, Korea, Kina, Saudi Arabien og Kuwait) er der mange forskellige måder at forstå og forholde sig til de ting, vi diskuterer.

Underviserne på holdet er Cynthia og Leslie - to aldrende madamer, som er henholdsvis lægefrue og tidligere kristen missionær i Asien. Deres opgave er at sætte dagsordenen for de ting vi skal diskutere, og udover at komme med gode ideer til hvad man kan lave i Los Angeles, bringer de alle mulige kontroversielle emner på banen. Vi diskuterer alt fra våbenlovgivning i USA (og andre lande), homoseksuelles rettigheder (skal de giftes i kirken eller ej?), dødsstraf, præsidentkandidater, censur i medierne m.v. De har begge rejst meget og er desuden i kraft af deres arbejde vant til at arbejde med 'internationale', så derfor er de da heldigvis ret åbne og tolerante. Alligevel er de de to mest konservative amerikanere jeg indtil nu har lært at kende herovre. Ofte er deres holdninger SÅ langt fra "almindelig" skandinavisk sund fornuft. Uha!! Jeg hører blandt andet at det er forkert at være homoseksuel, selv om man skal elske dem, fordi de også er Guds børn, og at man bør have en pistol, så man kan beskytte sig mod alle de kriminelle! Uh, hvor jeg ind i mellem provokeres af det, der kommer ud af dem.

Bjarni og jeg snakker om at tage på ferie i Bibelbæltet i Sydstaterne på et tidspunkt. Det er ku' være så spændende, så spændende! Cynthia og Leslie har givet mig blod på tanden...

Forår i Los Angeles

Glædelig påske!

Påske hænger sammen med forår, og selvom vi er her i varmen, er der heldigvis også forårsfornemmelser i Los Angeles. I øjeblikket springer træer og buske ud, der er sne i bjergene og så er der fyldt med vilde blomster uden for byen efter en masse regn i januar og februar. Det opdagede vi sidste weekend, hvor vi besøgte Amerikas største buddhistiske tempel. Det var virkelig imponerende, og med den flotte udsigt over bjergene i baggrunden, følte vi nærmest vi var kommet til Tibet. L.A.'s mangfoldighed fortsætter stadigvæk med at overraske os.



I går slog vi et smut forbi Point Dume ved Malibu for at gå en tur i alle blomsterne. Det viste sig også at være et udsigtpunkt, hvor gråhvaler kan spottes, mellem februar og april når de svømmer forbi Californien på vej mod Alaska . Vi så en eller to! Wauw!! Jeg har et eller andet med hvaler. De der fredelige kæmper, der lever dybt nede i havet, er så fascinerende. Man kan komme ud og se hvaler ud for Los Angeles, og hvis man er heldig kan man endda se blåhvaler. Det må jeg simpelthen prøve!


Onsdag til lørdag havde vi besøg af Baldur og Jórunn. Det var rigtig hyggeligt med besøg hjemmefra. Sammen med dem fik endelig besøgt Universal Studios, og havde ellers et par hyggelige dage sammen, hvor vi guidede dem rundt i de forskellige kvarterer i Los Angeles.

Det er så dejligt med besøg -- så kom endelig. Vi er klar!
Påskehilsner fra Dorte og Bjarni

Termitter, frivilligt arbejde m.m.

Så er vi tilbage i West Adams, hvor der er gået termitter i ejendommen. Derfor springer der i øjeblikket fem mexicanske håndværkere rundt uden for vinduet, og skifter træværket, som de små bæster, har været i gang med at fortære. Vores lejlighed er også blevet inspiceret, hvorefter sprækker og revner i loftet er blevet malet med et eller andet stads. Termitter er tilsyneladende et almindeligt fænomen på de her breddegrader, hvor de fleste huse er bygget af træ. En af mine amerikanske venner fortalte mig: "you haven't lived in America until you've had termites, and had an exterminator solicit services to take care of them." Skadedyrsbekæmpere har vi dog ikke set noget til - endnu.

Da flere af Jer har spurgt til min nuværende arbejdssituation, er det vist på tide jeg forklarer, hvordan det står til med det. På mandag er det en måned siden vi kom tilbage til Los Angeles, hvilket også betyder, at jeg i næste uge må sende min ansøgning om arbejdstilladelse afsted til de amerikanske immigrationsmyndigheder. Derefter plejer der at gå tre måneder, før man modtager arbejdstilladelsen. Indtil jeg må arbejde, befinder jeg mig derfor i en mærkelig afventende situation, som er kilde til en del underlige mavefornemmelser. Det ene øjeblik synes jeg den her frihed, hvor jeg hverken høre til det ene eller det andet sted, er uoverskuelig og jeg ved slet ikke hvad jeg skal stille op, idet jeg ikke indgår i et system, hvor jeg skal præstere noget for andre end mig selv. Andre gange synes jeg det er det fedeste, at jeg får fire måneder foræret til at lave lige det jeg har lyst til - ovenikøbet et sted med rigtig meget sol. Det kan man da ikke klage over?!

Heldigvis er det nemt at være noget for nogen i en by, der har masser af sociale problemer og et stort behov for frivillige, der engagerer sig i at eliminere nogle af problemerne. Jeg er derfor begyndt at arbejde frilligt med torturofre gennem Program for Torture Victims som er Los Angeles' svar på danske RCT, som nogen af Jer jo kender... Her er jeg er blevet mentor for 3 flygtninge, som jeg først og fremmest skal undervise i engelsk på tomandshånd. Jeg skal også hjælpe med at arrangere et par workshops, der skal afholdes i løbet af foråret. Det virker rigtig spændende, og de ansatte virker virkelig rare, så dér er jeg glad for jeg er endt! I morgen er jeg blevet inviteret med på kursus om tortur på UCLA's Institut for Afrika studier.
Derudover er jeg blevet frivillig på et hundeshelter, hvor jeg skal gå ture med hundene, som på gåturene får en lille jakke på, hvor der står 'Adopt Me' -- på den måde får hunden frisk luft samtidig med man gør reklame for hunden. Hundene indgår desuden i et projekt, hvor de sættes sammen med problemfyldte unge, som via ansvaret for hundenes ve og vel, skal udvikle/styrke nogle af deres egne ressourcer. Det er sgu da genialt! Begge organisationer ligger et spytklat fra vores lejlighed.

Endelig er jeg begyndt at gå til engelsk undervisning på universitet tre formiddage om ugen. Jeg har fundet ud af, der er en masse aktiviteter for ægtefæller til internationale studerende (dvs. sådan nogen som mig). Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig! Det er enormt rart at møde andre, der er i præcis samme situation som jeg selv. Udover engelskundervisning er der madlavningsklub, mødregruppe, women's conversation club. Jeg deltager så meget jeg gider og som det nu passer sammen med det frivillige arbejde.

Ja, så lige nu synes jeg egentlig jeg har rigeligt at se til, og finder rigtig meget mening med det jeg skal. Det er dejligt!

Forelsket i Silver Lake!

Jeg er lige kommet hjem efter en lang gåtur i Silver Lake, hvor vi bor, mens vi passer Nigel, og må konstatere jeg er helt pjattet med det her kvarter! Her er cykelstier, pæne og velholdte huse, super caféer, seje kunstneriske indslag, byens bedste italienske isbutikker og Support Obama skilte i haverne. Der er tale om et lokalsamfund, der strikket sammen af forskellige grupper, der har forskellig etnicitet, indtægtsgrundlag og seksualitet (populært kvarter blandt homo'er) -- hvilket også betyder der er en god rummelighed, som jeg virkelig godt kan lide!

Da vores kontrakt på lejligheden i West Adams udløber i maj, står vi nu overfor at skulle beslutte, hvor vi skal bo herefter... Og efter at have forelsket mig i det her kvarter opstår der lige pludselig lidt af et dilemma: Skal vi fortsat bo tæt på universitetet? Der er uden tvivl mange fordele ved at blive i nærheden af USC: Udover at universitetet udgør Bjarnis arbejdsplads, er det i dag i høj også omdrejningspunktet for vores fritid, hvilket gør det rart at være tæt på. Desuden kan vi fra maj højest sandsynligt få 'USC family housing' dvs. meget billige lejligheder for internationale par/familier. På den anden side er omgivelserne dødsyge, hvilket virkelig er gået op for mig nu vi er her i Silver Lake. Lige meget hvor meget jeg kan retfærdiggøre at West Adams/South L.A. er spændende, fordi kvarteret afspejler de sociale problemer Los Angeles er kendt for med hensyn til fattigdom, indvandring og kriminalitet, så er jeg SÅ træt af endeløse fast food-chains og af at være begrænset i forhold til gå ud om aften, fordi det er farligt.

Nå, jeg har en hund, der nærmest sidder på skødet af mig, fordi han vil ud. Hej så længe..