Memorial Day weekend

I weekenden kom Bjarnis søster Anna Katrin på besøg fra Washington DC, hvor hun til dagligt bor og arbejder. Det er jo desværre ikke så ofte vi ses, så det var rigtig dejligt at have tid til at være ordentligt sammen. Lørdag kørte vi til Santa Barbara og besøgte et par nærliggende wineries, og slog et smut forbi Solvang, hvor jeg sådan havde glædet mig til dansk frokost. Det var dog en fæl oplevelse, hvor "dansk" smørrebrød på "The Little Mermaid" viste sig fra sin absolut kedeligste side. Øv øv. Til gengæld blev jeg shanghajet til en omgang folkedans på torvet, hvor jeg hilste på Niels fra Nordjylland - en af byens få danskere. Han var en aldeles imødekommende ældre herre, som dansede folkedans med sin argentinske kone og som i øvrigt kunne bookes til harmonikaspil. Og så fik jeg lige en vittighed med på vejen om Fredericia banegård.

Søndag gik vi tur langs stranden i Venice Beach og spiste frokost på Abbot Kinney Blvd., hvor vi spottede Reese Witherspoon og Jake Gyllenhaal på et af cafeens naboborde! Eftermiddagen stod på shopping først på loppemarked ved Melrose Ave. og senere på Sunset Strip. Søndag aften drak vi rødvin fra en af de vingårde vi besøgte og spiste sen koreansk aftensmad.

Mandag var Memorial Day, så efter at have sendt afsted Anna Katrin til lufthavnen, var vi på bedste amerikanske helligdagsmaner inviteret til barbecue hos et nyt vennepar Liz og Dave. De er flyttet til Los Angeles fra Colorado for at Liz kan forfølge sin skuespillerdrøm. Jeg kan virkelig godt lide amerikanere, og som jeg vist også har givet udtryk for før, synes jeg vi nordboere kan lære meget af amerikansk åben- og gæstfrihed. Men nogle gange bliver de altså også bare så store i ordene de amerikanere, at det runger en smule hult. Sådan var det lidt i det selskab, hvor der i øvrigt var fyldt med en masse håbefulde skuespillere og enkelt stuntmand. De fleste kendte hinanden fra en eller anden religiøs sammenhæng, hvilket igen sætter nogle rammer, der for os er helt uvante.

USC Graduation

Yesterday thousands of bachelors, masters and Ph.D's graduated at USC. Having never attended an American commencement ceremony before, yesterday was quite overwhelming for a Dane, who is not used to making such a fuzz out of graduation ceremonies. Sometimes I felt I was in a Harry Potter movie with all the professors wearing funny hats and gowns. Around 40,000 people were present in the morning when are all the graduates along with family, friends and university staff came together to celebrate. Later in the day the various schools within the university (e.g. education, engineering, etc.) went on having their own ceremonies where the diplomas were handed out.

With graduation now behind us, campus (and our neighborhood) will be very very quiet until the fall semester begins in August. Congratulations to all our friends who now graduated!! I hope some of you see that I FINALLY write something in here in English. We will sure miss those of you that leave LA.

Our street in morning.

Some professors make their entrance

The university flags are brought in

A peaceful spot on campus. Several news channels are
present to bring live reports.

Christy, Lizzie, Chao and me

PhD's in red

The beginning of the engineering commencement. Too
many engineers!!

Harjot and his parents

Another good friend Juan from Panama in his fancy outfit

At være "medfølgende ægtefælle"

Efter jeg er blevet færdig med studiet i Danmark har jeg de sidste par måneder for alvor fået erfaringer med rollen som "medfølgende ægtefælle". Det er ellers ikke en titel, som jeg ikke bryder mig særlig meget om, for jeg synes det lyder husmor-agtigt (og det vil jeg ikke være!), eller som om jeg bare følger med uden at have mine egne mål med at være her. Nå, men i øjeblikket befinder jeg mig jo i den her mellemfase mellem studie og arbejde, og har derfor haft tid til at deltage i en del af aktiviteterne for ægtefæller. Igennem bl.a. engelsk undervisning og madklub har jeg mødt en masse andre internationale ægtefæller - mest kvinder, men der er også et par gæve gutter imellem. Vi er en noget broget forsamling fra primært Asien men også Sydamerika, Europa og Mellemøsten. Nogle har børn, andre er gravide. Nogle er vant til at være hjemmegående og sørge for manden får madpakke med på arbejde. Andre har deres egen karriere kørende som alt fra læge, lektor på universitet til biolog og studerende. For manges vedkommende er karrieren eller studiet delvist sat på standby mens de opholder sig i USA - hvilket også resulterer i mange udnytter pausen til at få børn.

Det har været virkelig rart at møde andre som har været i gennem samme mølle som jeg selv. Jeg har dog også opdaget at der er mangel på helt basal støtte og rådgivning til ægtefæller især lige efter ankomst, hvor alt er forvirrende og nyt, og man ikke aner hvad man skal gå i gang med. Jeg har mødt en masse, som ikke har noget at give sig til, og som bare glæder sig til at komme hjem igen, hvilket jo er brandærgeligt taget i betragtning af alle de muligheder den her by rummer. Derfor er jeg nu begyndt at skrive en "Orientation Manual to International Spouses" hvor ægtefæller kan finde information om mulighederne for at arbejde, læse videre, stifte familie i USA, lave frivilligt arbejde (mange har ikke arbejdstilladelse), kulturchok og stress håndtering osv. osv. Det er noget af en mundfuld, og nogle gange synes jeg har gabt over lidt for meget. Især de visa regler er skide indviklede! Heldigvis støtter mange ægtefæller støtter mit initiativ, og hjælper med at skrive om emner, jeg ikke aner noget om (f.eks. børn og at læse videre herovre). Jeg var til møde med universitetet i fredags, fordi jeg synes de skal trykke min manual og dele den ud til internationale par, når de møder dem efter ankomst. Damen syntes om ideen, og går nu videre med mit projekt til højere instanser. Jeg er spændt på at se hvad der videre sker. Hvis universitetet ikke bakker projektet op, vil den kritstne organistion, som i øjeblikket arrangerer mødregruppe og madklub, trykke manualen. Forhåbentlig kan jeg have den færdig til jeg får arbejdstilladelsen, som jeg stadig går og venter på.

Jeg håber I nyder sommervejret derhjemme?

Kærlig hilsen,
Dorte