Frikadelledamer og teenage pot heads

Så er jeg endelig kommet godt i gang med at arbejde, og nu er det vist på tide at dele nogle af de erfaringer, jeg indtil videre har gjort mig på det amerikanske arbejdsmarked.

Arbejdet på universitetet med de internationale familier går forrygende. Jeg har ansvaret for The International Spouse's Club, og hjælper omkring 20-30 familier/medfølgende ægtefæller fra 13 forskellige lande med at "falde til". Jeg står primært for at arrangere ugentlige aktiviteter, hvor vi enten laver mad (meget populært) eller snakker om ting, som er relevante i vores situation: kulturel tilpasning, amerikansk sygesikring, stress håndtering, tosprogede børn, frivilligt arbejde osv. Det er rigtig hyggeligt og jeg har rigtig godt af at lære at stå der foran dem alle sammen og lede slagets gang.
Forleden havde vi cooking class, hvor vi lavede dansk mad. Se billeder her, hvor kvinderne begiver sig ud fra frikadellestegning og kringlebageri.

Ved siden af jobbet på universitetet er jeg begyndt at arbejde som child care worker på et herberg i Hollywood for hjemløse unge (14-18 år), hvilket er noget HELT andet end de taknemmelige og ressourcestærke internationale kvinder, jeg ellers har med at gøre. Her er det unge, der tager stoffer, har erfaring med prostitution og som kommer fra familier med vold, misbrug og seksuelle overgreb . Puha! Og ud over en tung bagage og eventuelle psykiske diagnoser (en del er ADHD'ere) er de jo altså teenagere med hormoner, der raser, og grænser det kontant og hele tiden skal udfordres. Det har været et par spændende vagter jeg har haft, hvor jeg også ind i mellem har tænkt: Hvad fanden stiller man nu op?! De kan være dødprovokerende! Selv om unge ikke er min favorit målgruppe, må jeg indrømme, at der er meget at kæmpe for. På trods af alle de udfordringer de står over for, er de i en situation, hvor de med den rette støtte og motivation stadig kan pejles ind på rette spor. Det bliver meget sværere, når de bliver ældre, hvilket man hele tiden bliver mindet om i den her by med det højeste antal "permanent hjemløse" i USA.

Nå ja, og nu jeg er i gang med at fortælle om arbejdssituationen, kan jeg også lige give en update på rollen som viceværter, som vel også et eller andet sted hører under arbejde? Vi sidder ihvertfald - lidt på skift - på vores kontor 10 timer om ugen. Det går forholdsvist nemt og gnidningsfrit. Vores chefer er mexicanske og usandsynligt afslappede. Når ting går i stykker skal vi ringe til håndværkerne, som alle sammen er mexicanske. Vist nok illegale (... dem er der jo mange af her, og så er de er billig arbejdskraft :-/ ). En del af dem snakker ikke engelsk, og så står man der med sit rustne spansk og sine håndfagter og skal forklare at toilettet er stoppet eller at pakningen i vandhanen i køkkenet skal skiftes ud. Øhh.. Men udover sproglige udfordringer, er de simpelthen så hyggelige, og synes det er fantastisk at man gerne vil snakke. Jeg har fundet ud af at en af dem, Carlos, var farmeceut i Mexico, men tog over grænsen da et familiemedlem blev sygt, og de skulle bruge penge til at betale hospitalsbehanding. Nu knokler han så som alt-mulig-mand og sender pengene hjem til familien i Mexico... Og så kalder han man i øvrigt Dorita. Hola Dorita! hah.

Ja, så indtil videre trives jeg godt med alle jeg mine forskellige jobs. Det er FEDT endelig at få noget ansvar, og bruge noget af alt det man har lært til noget, og lige straks får jeg min første løn. Hurraa!!

Skal vi flytte til Wien?

"Magnus har fået arbejde i Wien. Han flytter til sommer og vi kan komme med hvis vi vil." Sådan lød beskeden fra Bjarni tirsdag eftermiddag på min telefonsvarer. Der har længe svirret rygter om, at Bjarnis vejleder var på vej væk fra USC, men at det blev til noget, regnede vi ikke rigtigt med.
Med Magnus i Wien står Bjarni i den situation, at han enten kan søge ny vejleder (hvilket også betyder at han må sætte sig ind i et nyt forskningsområde - som i sidste ende kan forlænge hans studietid) eller få vejledning per lang-distance med et par ture om året til Østrig for at mødes med vejlederen. Det er bøvlet men ikke umuligt. En anden mulighed er at rykke teltpælene op og starte et nyt eventyr med tysk, wienervals, apfel strudel og University of Vienna??!

Plus og minus
Vi har i øjeblikket gang i lange diskussioner og passionerede plus- og minuslister om hvorvidt, vi skal tage springet og komme tilbage til Europa før planlagt. Der er en del praktisk, der skal på plads før vi ved om det er muligt på de vilkår, vi gerne ser opfyldt. Bjarni vil gerne have sin phD-grad fra USC og ikke UoV. Så er der noget med finansieringen - hvilket universitet udbetaler hans løn? Og så er der mig: Jeg er endelig begyndt at arbejde, og vil ikke bare flytte med for så at starte fuldstændig forfra.
Men lige meget hvordan vi vender og drejer det, så tilbyder Wien altså nogle muligheder, som vi ikke har her: Jeg overvejer f.eks. rigtig meget at læse videre, hvilket er meget meget billigere inden for EU. Derudover er steder som Bratislava, Prag og Budapest et spytklat væk, og endelig er der bare 2 timer med fly til Danmark. Uha.

Hvad synes I?

Hva så, skal du ha' en rabatkupon til lægen?

Jeg var ved læge i sidste uge for at få foretaget helbredsundersøgelse og tuberkulosetest til arbejdet med de hjemløse unge i Hollywood. Her fandt jeg denne reklame med rabatkuponer til diverse ungersøgelser hos Dr. Akhaven. Ret syret...

France

Hi

I almost never write anything more here, but I guess I never find time, or I'm simply becoming lazy. Besides LA isn't quite as new and exciting as it was in the beginning. Dorte is also so good blogging constantly that I don't feel the need to blog as much anymore.

So to continue from where Dorte left of with our trip to Europe. After Denmark we flew to Paris, where we met up with Ófi and Hanna. We only had one day, so we quickly managed to go for a evening stroll in the latin quarter, check out Sacré Cæur and Montmartre, Champs Elysees and the victory arch, and finally snap photos of the Eiffel tower.

La Rochelle and Lucón.

We then took a TGV train to La Rochelle, but the wedding was held in a town called Lucón, about a hour from La Rochelle. We however spent most of our time in France in the small town of Angles, where we stayed in a nice house with a large garden filled with fruit trees. Mom, dad, and my grandma made sure we got a lot of good local cheese, sausages, liver pate, baguettes, wine. It was really great meeting the whole family there.

Ofi and Hanna buying some good local cheese.

The wedding was amazing. First there was a ceremony in a chapel, and later another one in the city hall. The reception was held in a small chateau, where they served great food, deserts, and later, good music. Everybody was dancing, and at 4 am in the morning the traditional bread (brioche) dance, with the fathers taking a unforgettable solo.

Parents, grandma, and siblings on both sides.

The chateau where the reception was held.

Realising that I forgot to leave space for the desert.


Champagne fountain

And finally, the famous brioche dance.

Cheers
Bjarni