Her er julestemningen i top, selvom det virker lidt besynderligt at se julemænd og høre julemusik, når der er sol og sommer. Ikke desto mindre har vi fået gang i oppyntning og julebageri, og det er simpelthen så hyggeligt. I går var jeg til julefest med de internationale ægtefæller, hvor vi bl.a. skulle synge/opføre Silent Night (Glade jul) på forskellige sprog. Det gik fint på koreansk, kinesisk, portugisisk osv. - der var en hel flok fra de forskellige lande, der kunne synge sammen. Så ville de høre den på dansk, og så stod jeg der som eneste dansker, og skulle synge foran 30 mennesker... Puha, der er godt nok nogle høje toner i den sang!
I overensstemmelse med amerikanske film må jeg konstatere at amerikanerne er tosset med julebelysning. Se billedet nedenunder af genboens hus, der iøvrigt også er dekoreret med julekugler og kæmpe pakker - ret spøjst, men meget juleagtigt. Det nederste billede er fra Beverly Hills, som i julens anledning har lysekroner (i beskyttende glasbokse) hængende langs luksus-shoppegaden Rodeo Drive. Det første billede er fra i går, hvor juletræet (af elpære) i downtown blev tændt.
Ha' en dejlig weekend!
Dorte
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment