Her er blevet rigtigt koldt og blæsende de sidste par dage. Det vil sige 10-15 grader (ned til 5 grader om natten). Nyhederne har raportere på gaden, der snakker med lokale angelenos, om hvad de gør i denne kulde. Tja, det kan man selvfølgelig ryste på hovedet over, når man kommer fra Island eller Danmark, men faktisk fryser vi også, fordi vi efterhånden har vænnet os til at rende rundt uden jakker og tykke trøjer.
I disse dage har vi travlt med at nå alt det, der skal nås med arbejde, julegaveindkøb, udlejning af lejligheder mv. inden vi rejser til Danmark på torsdag. På trods af en smule stress nåede vi dog igår endelig at besøge The Getty, som er et must see kunst museum med fantastisk udsigt over byen. Herfra så vi også solen glide i Stillehavet - se nedenfor. Dejlig dejlig dag, men hunde koldt...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment