Et par damer, der er tunge at danse med...

Bjarni er rejst til konference i Canada, så jeg er alene på skansen de næste seks dage, hvor han er afsted. Imens kan jeg så lige opdaterer Jer på min arbejdssituation. Jeg har fået arbejde... Yess!! Jeg har fået en deltidsstilling på universitetet, hvor jeg skal arbejde med de internationale par/familier. Her skal jeg sørge for at skabe nogle rammer, så familierne (og primært de medfølgende ægtefæller) netværker og lærer hinanden at kende, samt sørge for at de forstår alle de praktiske ting, man må lærer, når man flytter til et nyt land. Det skal nok blive spændende nok... Jeg kan jo bruge mig selv meget ift. mine egne erfaringer med opture og nedture undervejs.
Det virker til at være meget frirum til at jeg selv kan forme jobbet til det, jeg synes jeg er vigtigt. Førhen har der bl.a. været en madklub, og nu går jeg og pønser på hvordan jeg kan videreudvikle det. Jeg skal starte, når jeg kommer tilbage fra ferie i Europa.

De sidste par måneder har jeg været meget engageret i at arbejde med de internationale familier/ægtefæller på frivillig vis. Der har været rigtig meget brug for at forbedre de allerede eksisterende tiltag, og på den måde har jeg fundet en lille niche, hvor jeg har kunne bruge min faglige baggrund og mine egne erfaringer til at lave noget spændende mens jeg alligevel ventede på arbejdstilladelse. Jeg har bl.a. været med til at udvikle et mentor-program, hvor nye familier matches med ægtefæller, der har været her i mere end et år, som de nye så kan komme til med alle de spørgsmål, man har især i starten. Da der ikke findes ret meget "støtte" til de nye familier er formålet med mentorprogrammet, at os, der har været her i noget tid hjælper de nye, som så forhåbentlig igen kan hjælpe næste hold. På den måde bliver det en næsten selvkørende hjælp-til-selvhjælp, hvor ressourcer og viden vi har opnået gives videre og deles internt. I dag skulle jeg mødes med de mentor-interesserede og fortælle om rammerne for programmet, og hvad der forventes af dem. Men ak, det var slet ikke så nemt, som jeg forestillede mig. De vil meget gerne komme til alt, der arrangeres, men så snart de selv tildeles en smule ansvar, så er det hele i vejen. Mange af dem har masser af tid, fordi de ikke må arbejde/læse, så det er ikke et spørgsmål om de ikke har tid. Jeg synes sgu de er nogle tunge damer at danse med. De brokker sig over, der ikke gøres nok, men de vil ikke selv hjælpe til med at ændre det. Jeg synes jeg gør SÅ meget for at gøre det hele lidt nemmere for alle der kommer, men det er svært når man er afhængig af andre for at det kan lykkes. Nu skal det hele ændres, så de kun forpligter sig to gange af en to timer. Ihh!! Så kom dog igen kvinder! Nå, jeg skulle lige ha' luftet mine frustrationer.