Thursday, October 11, 2007

Hiking

Jeg har ret travlt for tiden, så I får bare lige et par billeder fra vores søndags vandreture, som efterhånden er ved at være en fast weekendtradition. Det er så hyggeligt og nogle virkelig dejlige mennesker, som jeg har lært at kende gennem universititet.


Monday, October 01, 2007

... in the hood

Uff, jeg sidder fast i projekt sumpen, og synes hverken jeg kommer frem eller tilbage efter min vejleder i går ødelagde den struktur på opgaven, jeg endelig synes jeg havde styr på. I virkeligheden er det ikke så vældig meget der skal laves om, men åbenbart nok til jeg lige nu ikke kan komme videre. Det er helt vildt svært at skrive om race relationer i en amerikansk kontekst, når man kommer som udenforstående og heller ingen i ens faglige bagland har nogen ide om, hvad det handler om. Nu har jeg kontaktet en underviser fra USC School of Social Work, i håb om han kan komme med nogle fif.

Jeg er ved at have mine interviewpersoner på plads. Fire styk kvindfolk fra South L.A. af latin- og afroamerikansk oprindelse. I går trængte jeg til inspiration og til at afprøve min egenskaber som interviewer, så jeg tog ned for at snakke med Kenneth. Han kører i samarbejde med sin far en cafe/hjælpeorganisation Natural Soul Food, som søger at udbrede budskabet om sund kost til alle de fejlernærede overvægtige sorte fattige i området, samt styrke deres bevidsthed om deres kulturelle ophav, hvilket han mener, mange sorte slet ikke ved nok om. Det var alletiders mand, som åbent og ærligt berettede om hans syn på de belastede sort-brune relationer, som er emnet for mit projekt. Jeg måtte sørge for at parkere bilen så tæt på hans cafe som muligt, da det var tydeligt at jeg var nede i det halv-farlige område. Tre fyrer sad på fortovet og røg marijuana og drak sprut af en flaske i papirspose (i USA må man ikke drikke alkohol i det offentlige rum, men hvis flasken er skjult er det ok), da jeg stod ud af bilen, så jeg tænkte da lige: Shit, bare nu bilen er her, når jeg kommer tilbage. Jeg prøvede på bedste Jacob Holdt maner at forestille en tough cookie i stedet for en skræmt mus, da jeg skulle gå det korte stykke frem og tilbage fra cafeen, hvor alle butiksfacader var skjult bag stålgitre. Jeg skulle egentlig ha' hængt nogle fliers om interviewene op på lygtepælene, men synes ligesom ikke stemningen var til, jeg skulle hænge ud i længere tid en nødvendigt. Bilen stod heldigvis som jeg forlod den, da jeg kom tilbage, men på vej rundt om hjørnet (i bilen) måtte jeg holde tilbage for en fyr, der havde en pistol stukket ned i siden, bag et forklæde, mens han luntede over vejen.

Egenlig var det ikke så langt væk fra os, så jeg havde slet ikke regnet med, at det skulle være ubehageligt for mig at færdes i det område. Nogle gange synes jeg det her land er lorte agtigt. Det syntes jeg i går.

Peace out!

Wednesday, September 26, 2007

Paranoia

Man vænner sig efterhånden til barske indslag i nyhedsudsendelserne herovre: gang wars, biljagter, skyderier, mord osv. osv. Heldigvis og syv-ni-tretten har vi været forskånnet for at opleve noget af det tæt på. Men i weekenden kom det alligevel uhyggelig tæt på.

Fredag aften forsøgte en fyr på hjørnet af Hoover og 27th Street (læs: der hvor vi bor!) at bortføre en 20 årig USC studerende, der kom gående hen af vejen. Manden kom bagfra og tog hånden for pigens mund og forsøgte at trække hende ind i sin bil; heldigvis lykkes det pigen at sparke sig fri og løbe bort.

I morgennyhederne i dag så jeg vores hus og vores hjørne, mens en rapporter live fortalte om episoden, og bragte et signalament af fyren, i håb om at opklare sagen. Uf! Jeg tog universitetsbussen hjem fra dans i går aftes, i stedet for at gå.

Tuesday, September 18, 2007

Bailar!


Jeg faldt lige over det her billede, hvor Bjarni danser salsa med hans kinesiske kollega Yu til et bryllup, mens jeg var i Danmark. Hø hø. De er da et meget sødt par...

Vi er startet til salsa - apropos - og bliver udfordret i at gøre stive hofte bløde som smør. Det er slet ikke så nemt som det ser ud, skulle jeg hilse og sige. Vejret er blevet køligere (dvs. 21-25 gr), især om aftnerne er det småkoldt, og bladene falder af træerne - ihvertfald nogle af dem. Det er såå hyggeligt, at der er noget der minder en smule om efterår. De lover regn senere på ugen, og jeg går og krydser finger for regn. Tænk man kan nå til det punkt..

Friday, September 14, 2007

Sejlersko er ikke smarte!


Jeg har haft vejledermøde via telefon kl 12-01 pga. tidsforskel, og kom til at drikke lidt for meget kaffe før for at holde mig vågen. Ups. Så nu er klokken 2 og jeg kan ikke sove. Har ringet hjem, men alle er enten på arbejde eller ikke hjemme.
Nå. Jeg kan så fortælle at sejlersko er højeste mode blandt unge skaterfyre herovre, og det er bare overhovedet IKKE tjekket, hvis I spørger mig. Sejlersko hører hjemme i 80'erne og på entusiastiske sømænd med gråt hår.

Saturday, September 08, 2007

Karaoke i Koreatown

Siden jeg i en brandert til en studenterfest sang Like a Virgin med min gode veninde Jane, har jeg holdt mig langt vaek fra karaoke. Men min meget entuasiatiske mand - der sang karaoke den første gang jeg stødte ind i ham - fik mig overtalt til at komme med på koreansk karokebar med nogle venner. I bedste asiatiske karokebar-stil fik vi vores eget lokale, og så var det jo bare at synge løs. Og det gjorde vi så -- uden at bekymre os om det lød godt. Det var såå sjovt. Yay. Til dem der kommer på visit. I kan godt forberede jer: Vi skal på karaokebar!


Saturday, September 01, 2007

Gimme a S...Gimme a C

Oh yes! Jeg har set ægte amerikanske cheer leaders! Jeg kan strege endnu en ting fra min must see liste. Der var (amerikansk) fodboldkamp mellem USC Trojans og Idaho Vandals på det store Los Angeles Coliseum, der ligger ved siden af universitetet. Vi var ikke henne og se kampen, men gik rundt på campus i timerne før kampen, hvor der var fest og BBQ´s. USC Marching Band spillede også, og slog, må jeg indrømme, 6. Juli Garden i Fredericia med mange længder.


Jeg er startet på mit bachelor projekt. Jeg har fået mit eget lånerkort til USC's biblioteker, hvor jeg i øvrigt også sidder dagligt og læser om ghettoer, fattigdom, latinamerikanske indvandrere i USA og andre spændende sager. (mit emne er ghettoens integrerende/ekskluderende indvirkning på latinamerikanske indvandrerkvinder) De har super biblioteker, jeg slæber den ene bog med hjem efter den anden, så stakken på bordet herhjemme vokser og vokser. Jeg skal vist til at begrænse mig lidt.

Der er lagt nye billeder ind under "photos".

Svedige hilsner fra
Dorte i varme Los Angeles

Monday, August 27, 2007

Viva la musica!

Ah musik er så godt! Nogle gange glemmer jeg det bare helt, fordi der er så meget andet. Sidste uge var vi til to koncerter, hvor jeg blev mindet om, hvor fantastisk live musik kan være.

Jeg fik jo koncertbilletter til Crowded House af Bjarni til min fødselsdag i juli, og her i weekenden var vi så i Santa Barbara Bowl for se og høre det australske/new zealandske band. Det var SÅ seje live. Super sceneshow, veloplagte Neil Finn (forsanger), stemningsfulde sange og super stemning blandt publikum. I øvrigt varmede Pete Yorn op, en amerikansk singer-writer, som også er anbefalelsesværdig, så hold øje med ham.

Sidste weekend var vi til koncert med min gode ven Ben Harper. Der var masser af bongotromme og så var Dorte jo glad.. I får lige et billede.

Tuesday, August 14, 2007

Loksins eitthvað íslenskt.


(Dorte's danske blog er nedenfor)

Já ég ákvað að skrifa eitthvað á íslensku um ferðina um Kaliforníu, enda skilja ekki allir dönsku. Við vorum sem sagt á 10 daga ferðalagi um mið og norður Kaliforníu og getum staðfest það að Kalifornía er mjög stór (5-6 sinnum stærra en frónið). Við keyrðum í meira en 2600km. Fyrst fórum við upp með ströndinni á Highway 1, stöldruðum síðan við á San Francisco svæðinu í þrjá daga þar sem við hittum vini og íslenska ættingja í Silicon Valley. Við keyrðum síðan upp til Mendocino sem er fallegur lítill gamall bær í norður Kaliforníu þar sem fullt af listamönnum og gömlum hippum búa. Eftir það keyrðum við í gegnum fræg vínhéruð hérna Alexander Valley, Russian River, Sonoma og Napa og smökkuðum vínið hjá nokkrum vínbændum. Að lokum keyrðum við upp í Sierra Nevada fjöllin, og sáum tvo fræga bandaríska þjóðgarða, Yosemite og Sequoia. Yosemite er mjög fallegt svæði með stórbrotna jökulskorna dali og hæstu fossa í norður Ameríku (sem voru því miður flestir þurrir núna vegna metþurrka hérna í sumar). Sequoia er á hinn bóginn aðalega frægur fyrir Sequoia tréin, sem eru þau stærstu í heimi (allt að 12m í þvermál, 100 m há og 3700 ára gömul). Seinustu nóttina á ferðalaginu þá tjölduðum við á miklu bjarnasvæði í Sequioa þar sem okkur var sagt að þrír svartbirnir gengu um tjaldsvæðið að nóttu til í leit að æti. Við vorum auðvitað dauðhrædd, og ég svaf eiginlega ekkert, sérstaklega ekki eftir að ég heyrði einn þeirra þefa og leita að mat fyrir utan tjaldið okkar kl. 2 að nóttu til. Dorte svaf hins vegar eins og ekkert væri eðilegra.

Kveðja
Bjarni og Dorte


Dorte nýtur útsýnisins eftir svaka fjallgöngu 975 metra hækkun upp í 2200 metra hæð.


Kartöfluflögupokinn ekki alveg að meika þunna loftið.


Tjaldsvæðið með svartbjörnunum.


Gjörið svo vel, stærsta tré í heimi.


Dorte að labba í gegnum enn eitt risatréð í skóginum. (Það var lifandi.)

Monday, August 13, 2007

California roadtripping..


Forden har koert over 2600 km rundt i Californien, og det har vaeret saa fedt at se hvad "The Golden State" ellers har at byde paa. San Francisco var charmerende med de stejle bakker, gamle sporvogne, soeloeverne ved havnen og San Francisco Bay, man kan se fra det meste af byen. Vi slog et smut forbi Berkeley samt Sillicon Valley, hvor vi besoegte islandske slaegtninge, inden vi koerte gennem det idylliske wine country med hundredvis af vingaarde. Selvfoelig maatte vi ogsaa smage paa sagerne, og det var spaendende og smage hvor stor forskel der var paa de forskellige druer og vine. Det kom dog aldrig til det punkt, hvor jeg kunne smage toner af chokolade, kirsebaer eller moden paerer (?!) -- som oevede vinkendere paastaar at kunne.
Vi var efterhaanden oevede campister da vi naaede Yosemite National Park, og kunne smaekke teltet op paa under en halv time. Vi var paa en killer hike, hvor udsigten over Half Dome og El Capitan dog i sidste ende var alt det hele vaerd. Det er godt jeg har en fit mand, der ind i mellem kan gi' et skub bag i paa saadanne ture. Sidste stop var Sequoia National Park med verdens aeldste og stoerste traer. Wauw, de var SAA fascinerende! Foer sidste istid var seqouiatraerne udbredte over hele den nordlige halvkugle, men i dag vosker de kun i Sierra Nevada bjergne i Californien. De aeldste vurderes at vaere over 3000 aar gamle. Det bredeste trae er er tolv meter i diameter! (tjek billedet, hvor jeg staar ved siden af en gren) Seqouia-traerne har en tyk roed bark (op til en halv meter tyk), som beskytter mod skovbraende. De fleste seqouiaer staar derfor med sorte ar efter brand, som kan vaere flere hundrede aar gamle. Nogle rimelig haardfoere matroner..
Efter al den camping er det usandsynlig dejligt at komme hjem til alverdens moderne bekvemmeligheder. Her er heller ikke bjoerne. Ja, den historie maa I faa fra Bjarni.

Knus, Dorte



Monday, July 30, 2007

Duer paa p-piller i LA

Ja, det er sgu rigtigt... I Hollywood skal duer nu paa birth control, fordi der er alt for mange af dem. Jeg overvejede jo saa lige, hvordan man administerer det?! Skal hver hun-due ha' en pille hver morgen eller hvordan? Saa indviklet et det aabenbart ikke, for alle duer "tilbydes" fra nu af noget saerligt foder, der indeholde hormoner, der forhindre dem i at formere sig haemningsloest. I oeverigt er egern i Santa Monica ogsaa paa birth control.

San Fraan here we come..

Lige et par billeder...

(Oeverst: Hermosa Beach)

(Nederst: Paa Standard -- en natklub i downtown LA med vandsenge!)


Vi tager afsted paa ferie paa torsdag og istedet for Mexico, som var den oprindelige plan, koerer vi mod San Francisco, Napa Valley og et par nationalparker . Uh, det bliver hyggeligt. Jeg satster paa at gaa over Golden Bridge, drikke go roedvin og holde Bjarni i haanden.
Vi er tilbage til Los Angeles d. 13. august (- og har selvfoelgelig telefoner med, hvis I skal ha' fat paa os inden da.)

Hej saa laenge.

Wednesday, July 25, 2007

Sommerferie - aah!

Dagene suser afsted, og jeg naar slet ikke at blogge om det, vi laver herovre. Jeg er gaaet i total sommerferie-mode og slapper af og laeser boeger, naar jeg er faerdig med det frivillige arbejde hver dag kl 12. Det frivillige arbejde er jeg i oeverigt rigtig glad for, det er SAA hyggeligt. Kvinderne er soede og medbringer paa skift alt muligt spaendende mexicansk mad. Mucho gusto! Jeg arbejder sammen med en ualmindelig entusiatisk sproglaerer Cory, der er uddannet skuespiller. Han faar kvinderne til at fnise, naar han via mimik og skuespil skal demonstrere hvad engelske ord og udtryk betyder.

Sidste uge var vi til to koncerter i Hollywood Bowl for at hoere musik. Det er en kaempe udendoersscene (med plads til 16.000), hvor mange gaester medbringer mad og vin, mens de lytter til musik under stjernerne. Den ene dag hoerte vi LA philharmonic, den anden Jamie Cullum. Alletiders sted, som vi absolut maa besoege en anden gang.

Endelig har Marianne og Elfar overnattet et par dage inden de skulle starte deres roadtrip tvaers gennem USA. Det har vaeret rigtig hyggeligt med besoeg hjemmefra. Udover at besoege diverse turist sights var vi blandt andet publikum i det store tv show America's Got Talent (a la Stjerne for en aften). Det var sjovt at proeve, men jeg ved ikke om jeg gad goere det igen. Man foelte sig som en dukke, naar produceren bad os rejse os op og klappe, sidde ned og klappe og "smile like you enjoy it" i over tre timer... Tss. Jeg blev i sidste del af showet placeret paa foerste raekke. I gaar hvor showet saa blev sendt og set af ca. 11 millioner amerikanere, ser man i 2 sek. mig sidde og se rimelig desorienteret ud, mens alle omkring mig hujer helt vildt. Hah.
Paa listen til kendisser vi har set kan vi nu tilfoeje: Jerry Springer (vaert) samt David Hasselhoff og Sharon Osbourne (dommere). Hasselhoff var saa selvfed - det var slet ikke til at holde ud.

hej herfra.

krammer Dorte

PS. Marianne - du glemte dine tyrkisk peber.. :))

Sunday, July 15, 2007

Fra jysk provinsby til amerikansk mega-monster-storby

Hej derude,

Yes, så er jeg tilbage i Los Angeles. Jeg ankom onsdag efter et kort ophold i London, hvor jeg genså min gamle veninde Selma. Rigtig hyggeligt! Blev enig med mig selv om, jeg må blive lidt længere og gense mere af byen næste gang jeg flyver over London. Bjarni tog i mod mig i lufthavnen, og det var selvfølgelig godt at se ham igen.
Siden ankomst har jeg brugt et par dage på at bekæmpe det vanlige jetlag. Til min egen overraskelse må jeg sande, at jeg ved gensynet har det en anelse anstrengt med Los Angeles.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvorfor, for nu er vi efterhånden godt etableret herovre, og jeg kender nogle rigtig dejlige mennesker, som har været glade for at se mig igen -- og omvendt. Men altså... Den her by er endeløs med SÅ meget beton, trafik og skrald og hjemløse og fastfood restauranter, at mine jyske provinsrødder synes det hele er lidt for meget af det gode.

På trods af min storbys panik, har jeg nydt at komme tilbage til lejligheden som føles hjemlig. Vejret er i øvrigt strålende som altid. Jeg er begyndt at arbejde frivilligt i hjælpeorganisationen LAMP her i ghettoen (South Central), der arbejder med at uddanne indvandrerkvinder fra Latinamerika og deres børn. Her har jeg deltaget i lidt af det hele dvs. børnepasning, engelsk undervisning og self-esteem kurser (på spansk). Vældig interessant, og nogle rigtig søde damer og børn selv om de er lidt tilbageholdende her i starten -især pga sprog barriere. Jeg skal nu til at hjælpe fast til på sprogkurset for kvinderne.

Nok for denne gang.

Vi skrives..

KH Dorte

Sunday, July 01, 2007

Yet another update

Well I guess I should give a short update on how things are going, since I haven't written anything in a couple of weeks. So the last couple of weeks have actually been plagued with parties, but it seems like everybody has a reason for throwing one. Birthdays, farewell parties, marriages are among the most common excuses.. It has been fun though and I've been to some cool new places, bars, restaurants, etc. For example the Standard hotel, which is a must see place when visiting LA and learning about the nightlife here. But perhaps the most memorable party was at the LA County Museum of Art (LACMA). Once a year the museum is open till 3am, and several halls in this gigantic museum are turned into dance floors and bars. There were thousands of people there, live bands, artistic acts, dances, and exhibitions. It was a pretty surreal being surrounded by some famous masterpieces while partying.

Yesterday I went to the last salsa class of 6. I had however missed the four previous ones, i.e. I only attended the first and the last class. Apparently people had learned a lot of things in the last four classes, and I was completely out of beat with them. I was quite horrible, and my poor dancing partner had to guide me through everything. It was however fun.. and I look forward to practicing with Dorte when she comes back.

Cheers
Bjarni

Friday, June 22, 2007

Lets party or I'll shoot you!!

Whenever some crime is committed on or around the USC campus the university is obliged to send out emails about these incidents. Usually they are quite boring, saying someone got robbed or something. However this following one (which happened on my street) was something else:

Incident: Brandishing A Weapon/ Arrests
Date: June 16, 2007
Location: In the south alley to the rear of 720 W. 27th Street.
Description: Two subjects approached a student, one brandished a firearm and insisted they be permitted to party with them. The Victim fled, and the subjects fled.

Disposition: Both of the subjects were apprehended by USCDPS officers, and were identified by the victim as the ones who brandished the weapon at him. LAPD Southwest officers transported the three subjects to Southwest Division station for booking for 417 P.C./Brandishing.

Sincerely,

USC Department of Public Safety


-------------

Among other news is that my prof. bought me a new desktop computer, a completely insane MacPro computer with 8 x 3 GHz 64bit processors, 8 gig. memory and a 23" widescreen monitor. Yep, USC has alot more money than my old university.

Cheers
Bjarni

Tuesday, June 12, 2007

NBA finals in HD...almost.

It's quite remarkable how advertisment crazy american TV is. Even during the last NBA final match yesterday viewers probably missed 10% of the played time, due to extreme advertising. I can't understand how americans can tolerate this. If the same thing would be done during a champions league final in Europe people would probably riot, and goverments would pass laws or something..


Anyways besides wasting time watching boring advertisments I haven't been doing much lately. I miss Dorte alot these days, today is actually our wedding anniversary! (The picture above is from when we went rollerblading in Venice just before she left.) I also miss Icleand and my family and friends, I miss the nice cool and bright summer. Amazingly 25C and sunny weather can get a bit tiring. I've been a bit frustrated here lately, partly fueled by my research project not seeming to be solvable. I also lost my phone on the beach in Malibu, and Dorte's rear wheel from her bicycle got stolen... Who the hell steals a rear wheel, it's probably only worth 5 bucks at most.

This sunday I went hiking with Kjong, Joyce, and Aaron in the San Gabriel mountains, to a weird bridge called the "bridge to nowhere". It was a very nice but long hike.



(People were bungee jumping from this abandoned bridge in the middle of nowhere.)

Cheers
Bjarni

Thursday, May 24, 2007

Must do's

Jeg har et par ting, jeg simpelthen må prøve mens jeg er herovre. En af dem er at stå på rulleskøjter i en indendørshal til diskomusik (har jeg set for meget Grease?!). Det er da så super amerikansk, at jeg MÅ prøve. Jeg har fundet en rulleskøjtehal, og de har både senior nights og gospel-music nights. Gad vide hvilke mennesker man møder sådan et sted?? En anden ting på på min must do-liste var drive-in biografen. Det prøvede vi så igår, hvor vi så Shrek mens vi slog sæderne tilbage i Forden og spiste popcorn. Høhø.. Det var ret mærkeligt at sidde på noget der lignede en parkeringsplads fuld af biler, hvor alle sad i mørke og så den samme film.
Jeg må også prøve line dance, se rodeo show (jeg er sådan set ligeglad med hestene, jeg skal bare se de der mennesker, der kommer til den slags.) og en amerikansk fodboldskamp må jeg også prøve, selv om kampene normalt varer i fire stive timer... Og ja, det er min liste ind til videre. Hvis der er nogen af Jer der har gode ideer til andre (mærkelige) ting man kan lave herovre, så lad mig endelig vide..

Jeg var til teoriprøve i dag, og jeg bestod med 1 fejl. Hvor sejt er det ikke! Så mangler jeg bare køreprøven og så kan jeg endelig få mig et californisk kørekort/id, og dermed slippe for at slæbe mit pas med alle vegne, når jeg skal købe alkohol.

I øvrigt former mit BA projekt sig ganske langsomt. Jeg har besluttet mig for at skrive om latina kvinder i South Central, som er den ghetto vi bor midt i. Jeg skal mødes med frivillig kordinatoren for LAMP i morgen. Det er en non profit, der arbejder med undervisning og empowerment at immigrant kvinder. Jeg regner med at være frivillig dér sommeren over.

Dette er sidste indlæg for mig i denne omgang. Jeg flyver hjem på mandag og vender tilbage til Los Angeles, Bjarni og bloggen d. 11 juli. Vi ses derhjemme!! :)


Solong!

Sunday, May 20, 2007

Salsa dancing in Pasadena?

Somehow I never really find time to write, but finally I've come round to do it now. There are as always alot of things talk about, besides common LA problems such as huge forrest fires (Griffith Park burned down) or gunshots outside our house!!

Yesterday me and Dorte went to a beginners Salsa lesson, where we learned Merengue. LA is definitely the place to learn latino dances since half of the city's population is latino. Now we only have to start going to salsa clubs here to practice.


I finished my exams two weeks ago, and have now been starting to do some research for a swedish professor (Magnus Nordborg) here at USC. I've also found a little time to do something else than study. Last week we went hiking for 5 hours in the Santa Monica mountains, and visited San Juan Capistrano and Laguna Beach where we enjoyed some time in the sun. San Juan Capistrano is the oldest still standing spanish missionary in California, and interestingly I happened to be baptised there approximately 28 years ago. This old missionary (founded in 1776) is really an oasis of tranquility in the neverending LA metropolitan. (I might have gotten baptised in the font in the picture??)






Another new news is that we got a high definition TV now (a gift from my parents), so now we've got 200+ channels of advertisements and other junk television, which we somehow find ourselfs constantly watching. No actually it's not all that bad, now I can watch NBA finals in HD!! How cool is that.

On friday we went to a comedy club in Pasadena, with a couple of Dorte's work companions, for some stand-up comedy. I was surprised how politically incorrect the comedians were (regardless of their own race black/white/latino). Usually people here in the US are extremely careful when talking about race issues, compared to how it is in Europe. But there they made fun of everybody, shattering my image of americans always being focused on being politically correct.

Anyways Pasadena has become one of my favorite cities here in the LA area. Perhaps because it looks more like a small city than most other places here. Plus it's filled with cool restaurants and bars. Now me and Dorte only have to find a good salsa place in Pasadena, so we can go practice our moves.

Hasta luego
Bjarni

(A blue tree outside our house, these beautiful trees are blossoming all over LA now.)

Friday, May 11, 2007

Sidste uge i praktik

I dag blev jeg nær kørt ned af en bil da jeg cyklede hjem fra arbejde. Av for satan, jeg slog mit knæ og arm da en eller anden idiot ikke så sig ordentlig for, da han højre-drejede for rødt og ramte mig (her er det lovligt at dreje for rødt, når der ikke kommer nogen). Det var heldigt jeg ikke havde mere fart på, for ellers kunne det nemt ha' gået meget værre end de par skræmmer jeg fik. Puha, hvor blev jeg forskrækket. Min cykel er gået i stykker - hjulet kan ikke dreje rundt, så jeg skal ha' ringet til manden og sagt hans forsikring skal dække udgifterne for at få den repararet.

Fredag er sidste dag hos International Rescue Committee for mit vedkommende - i denne omgang ihvertfald. Jeg har fået et spændende indblik i flygtninge-arbejdet her i USA og Los Angeles især. USA er så stort og forskelligartet, at integration af nytilkomne har meget forskellige vilkår, og Los Angeles er derfor slet ikke repræsentativ for resten af landet.
Det har blandt andet været spændende og se, hvordan man herovre udnytter de muligheder de forskellige etniske samfund har, mens man i DK arbejder mod at sprede flygtninge og undgå "ghettoisering", så de hurtigst muligt kan blive danske. F.eks. skal IRC-LA åbne endnu et kontor i løbet af de kommende måneder, og vælger specifikt stedet udfra hvor der i forvejen er et etniske lokalsamfund med egne organisationer og religiøse institutioner, man kan samarbejde med.
I øvrigt må jeg som forventet konstatere, at der ikke er meget hjælp at hente, hvis man er i nød i det her land. Derfor er beskæftigelse, som jeg har været involveret i, også altafgørende når man ankommer som ny. Her i Californien kan man maksimum modtage understøttelse i 5 år gennem hele livet! Hvis man som flygtning har været meget afhængig af offentlig støtte, kan man senere blive nægtet statsborgerskab.
I den sidste halvdel af praktikken har jeg fået mere kontakt til klienterne, som jeg før savnede. Så det er jo rart at slutte af på den måde. Her til sidst er jeg i gang med at lave materiale til en kommunikations-workshop, som jeg desværre ikke når at være med til at afholde. Inden jeg slutter på fredag vil jeg rigtig gerne nå at finde arbejde til to af de tre cameroonske brødre jeg har arbejdet mest med. Den tredje bror er allerede i arbejde, så det kunne være så fedt at tage afsted og vide at de to andre også er godt i gang.

Bjarni er færdig med eksamen og er påbegyndt sit sommer-forskningsjob om gener i ukrudt! Ja, det må han vist hellere uddybe selv...

Monday, May 07, 2007

Træt af Paris Hilton

Så røg TV forbuddet! Vi har fået et fjernsyn (doneret af Bjarni's rare forældre) med over 200 kanaler. Jeg har glædet mig til at kunne se TV nyheder igen, men har indtil videre ikke været særlig imponeret. Over weekenden var tophistorierne på selv de største kanaler, at Paris Hilton skal 50 dage i fængsel og at David Hasselhoffs datter har filmet sin fulde far mens han spiser en burger. Hallo! Frankrig får ny præsident og så skal jeg hører børnepsykologer snakke om David Hasselhoff og hans alkoholproblemer. Tss! Det kommer ikke som den store overraskelse, men verdensnyheder fylder ikke meget herovre.

Hilsner fra Dorte - der pt ser Dancing with the Stars ;)

Tuesday, May 01, 2007

Skal du leje en hund?!


USA er mulighedernes land, og det sidste nye jeg har hørt om er FLEXPETZ! I kender sikkert dele-bilerne, hvor man er med i en forening, der ejer nogle biler, som man så kan låne og kører i som det passer en. Virkelig smart idé til fordel for økonomien såvel som miljøet. Flexpetz er samme koncept med hunde! "Flexpetz is the unique concept for dog lovers who are unable to own a full-time doggy pal and miss spending time with a canine friend." Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om det. Lige umiddelbart tænker jeg det er synd for dyret, at det skal sendes rundt til gud ved hvor mange hjem, og aldrig får lov til at føle sig hjemme inden det skal videre, men måske har flexpetz'ne et rigtig fantastisk liv, fordi de er hos nogle mennesker, der hele tiden har lyst til dem. Mange af dem er adopteret fra shelters (og har gennemgået diverse helbredsundersøgelser og træning inden de bliver lejet ud - lejet ud, hvor lyder det grotesk), så på den måde har de sikkert et bedre liv end før.
Jeg selv vil jo rigtig gerne ha' en hund (dog ikke sådan en af de der små irriterende møg hunde som nogle mennesker vælger at give tøj på. Hvad sker der?! Det er en hund!!) men jeg satser på at finde en gammel dame, der ikke selv kan komme ud og gå med den eller få nogle venner med en hund, der skal passes ind i mellem. Det giver lidt mere mening end at opfylde mit eget umiddelbare behov for at klappe og kaste med bold.

KH Dorte

PS. Til dem jeg nåede at fortælle om "single klubben": Det var nogle rare mennesker på begge
sider af de fyrre, og jeg havde en hyggelig aften :)
PPS. Når jeg snakker om single klubber er det IKKE fordi jeg har droppet Bjarni

Wednesday, April 25, 2007

Frem og tilbage

Så har jeg købt min flybillet til næste omgang af USA. Jeg kommer hjem til DK d. 29 maj og tager tilbage til USA d. 11. juli og kommer tilbage til DK igen d. 14. november, hvor jeg bliver indtil jeg færdig uddannet dvs. slutningen af januar '08. Jeg skal vist i gang med at plante nogle træer med alle de flyveture i vente..

Monday, April 23, 2007

Rugbrød

Det her må jeg dele med Jer!
Vi var i Trader Joe's i går, som er et fantastisk supermarked, hvor man kan få alverdens delikatesser og specialiteter til rimelig pris. (Heriblandt også Arla og Tholstrup Cheese) Det er SÅ mange lækre øko ting, at man uden problemer kan bruge sine penge alt for hurtigt. I går faldt vi så over "European style whole grain bread" (læs: Rugbrød!), hvilket vi jo absolut også måtte ha' noget af. Nu er jeg ellers ikke typen, der er ved at gå til, fordi jeg ikke kan få leverpostej, rugbrød og lakridser, men rugbrød er nu er virkelig et dejligt og yderst velkomment alternativ til alt det (fiber-) toastbrød man spiser på disse kanter. Min æggemad var så go' og den smagte af hjem.

Udover burgerne som man nu altså bare spiser flere af herovre (selv om jeg ikke er særlig stolt af at indrømme det), så lever vi stort set af mexikansk mad. Vores lokale supermarked bærer præg af de mange latinos i området, og man kan derfor købe gul Inca Cola(?), alverdens sære rodfrugter og grøntsager og ikke mindst vælge mellem et usandsynligt stort udvalg at tortillas og tacos. Favoritten er pt. fiske tacos med moste bønner, grøn salsa og masser af koriander..
Det er simpelthen så godt!!

Glade hilsner fra Dorte

Thursday, April 12, 2007

Bahamas & movie stars - almost!

Hej

Tak til Marta, Jane og Oli for jeres gode ideer til BA projekt. Jeg er sikker på, at man kan finde kæmpe mæssige problemer bag dørene i Beverly Hills, men det er nok ikke der min største sympati lægger ift så mange andre grupper. :)

Vi skulle have været statister i en film her til aften med Robert Deniro, Bruce Willis & Sean Penn, men vi droppede det i sidste øjeblik fordi det hele blev for presset med arbejde og lektier und so weiter. Vi er endt på en eller anden mailing liste, hvor man får mails om statist roller, og så kan man ellers bare melde sig til hvis man har lyst. Nogle gange er der så krav til race, alder mm. Ja, når man nu er i Los Angeles kan man jo lige så godt prøve det. Og så er det da ret blæret senere hen og kunne sige "Nååh ja den film. Ja den var jeg med i. Flink fyr ham Robert Deniro.."

Her til aften blev Bjarni ringet op af en dame, der sagde vi havde vundet et krydstogt til Bahamas! JA! det er sgu rigtigt!! Vi meldte os til en eller anden konkurrence i Las Vegas, hvor man kunne vinde en Hummer eller $ 25.000. Det viser sig så at vi åbenbart har vundet en af de mindre præmier. Ret fantastisk, indtil damen spørger efter Bjarni's amerikanske kredit kort nummer. Da hverken han eller jeg har sådan et, blev hun nød til at "tjekke nogle ting", og nu har vi ikke hørt fra hende siden...!! Nu tror vi, hun har ringet til en anden og givet vores krydstogt til ham. Jeg skal holde Jer opdateret med hvad der sker..

Tuesday, April 10, 2007

Washington DC

Bjarni's forældre Villi & Pála inviterede os en tur til Washington DC over påsken for at mødes med dem, Alda Maria (Bjarni's lillesøster) og Anna Katrin (storesøster), som arbejder i Washington på den islandske ambassade. Det var spændende at komme et smut til Østkysten, som må siges at være meget anderledes end den del af USA vi kender. Byen var imponerende med alle de store velkendte bygninger som Det Hvide Hus, Capitol Hill, Washington Monument, Lincoln Memorial osv. Det var super at være med en hel familie, der på hver deres måde kender byen godt. (Villi, Pála & Alda Maria boede et år i Alexandria nær DC, da Villy arbejdede for IMF)
Vejret var ualmindelig koldt -- så koldt det sneede en af dagene. Bjarni har åbenbart glemt hvordan det er at fryse, og brokkede sig voldsomt over, at det skulle være så koldt. Ugen forinden havde temperaturen været oppe over 20 gr, så vi var vidst bare ret uheldige. Selv om vejret dog ikke viste sig fra sin bedste side kunne man dog tydeligt mærke foråret. Overalt blomstrede træerne - ikke mindste alle kirsebær træerne, som DC er kendt for. Som en ekstra påske bonus fik jeg jo så lige genopfrisket det islandske, som jeg desværre ikke høre nok af på disse kanter. Det var en super tur, og Washington DC kan absolut anbefales. Til forskel fra LA er tale om en storby i ordets bedste forstand med en bykerne, store grønne områder, et velfungerende offentligt transport system - og så er den ren og museerne gratis :)


Takk fyrir frábæra páska!!

Sunday, April 01, 2007

Hollywood on fire



Two days ago when walking on campus I noticed that my shadow was somewhat strange, and the color of the sunlight wierd. Looking up I saw a gigantic dark yellowish cloud in the sky, rising up from the north. Slowly the sun turned red in the middle of the day. It looked like something from a hollywood movie, like doomsday was pending or something. I expected to see people running hysterically in the streets screaming any time (like in the movies), but no. People just went about their things as nothing was more normal. When I got home I checked the news to find that the hollywood hills were in flames, the sign almost burned. Later I also found that the reason why nobody cared was simply because these kind of fires happen every year here in LA.



-Bjarni

Thursday, March 29, 2007

Sociale problemer i LA

Jeg skal skrive BA projekt næste semester og er gået i tænkeboks, for at finde et spændende emne, der meget gerne tager sit udgangspunkt i Los Angeles. Og hvad skal man så finde på?? Der er utallige muligheder for at fordybe sig i interessante problematikker. Los Angeles byder på MANGE udsatte grupper: Illegale indvandere, hjemløse, ofre for trafficking, unge involveret i bandekriminalitet osv.
Der er tale om så massive problemer på en helt anden skala end i Danmark (hvilket selvfølgelig ikke betyder, at vi ikke også har problemer..), men det gør det helt vildt svært at vælge, fordi lige meget om man ser på det ene eller det andet er det kæmpe stort og komplekst -- selv om jeg selvfølgelig afgrænser mig inden for det specifikke emne. Er der nogen der har nogen gode ideer?? Jeg brainstomer med Bjarni, men kunne godt bruge nogle flere input.

Og så lige en lille anekdote fra denne multikulturelle by. Jeg gik ind i en lille biks her i nabolaget for at købe sytråd. Størstedelen i vores kvarter er hispanics så for at være høflig og for at øve mig ikke mindst snakker jeg spansk til manden bag disken. Han svarer på spansk. Jeg syntes det går så godt, at jeg fortsætter med at small talke på spansk. Senere kommer konen frem, og smiler til mig og spørger, hvor jeg kommer fra? Dinamarca! Nå da, ja de kom selv fra Iran! Godt Dorte...

Sunday, March 25, 2007

Pop goes my heart

Vi så filmen Music & Lyrics i biografen for et par uger siden. Den var ikke rigtig noget særligt, men der var et 80'er nummer med Hugh Grant med pop hår og lip gloss, som man ikke kan lade være at synes om, hvis man er til kikset 80'er stil.

You are gold and silveheheer...



Dorte

Thursday, March 22, 2007

Med bus på eventyr


Det har været et par hektiske men gode dage med masser af arbejde og min amiga Susie, der kom på besøg fra Minneapolis. Hende og jeg boede sammen den gang Susie læste et semester i KBH - og var det ikke fordi Susie absolut ville på karaoke-bar en aften i maj for nogle år siden, havde jeg nok aldrig stødt ind i Bjarni i krydset ved Rådhuspladsen og Vestervoldgade..

Tiden suser afsted. Bjarni har midterms igen igen i morgen, og jeg er så godt som halvvejs med praktikken. Tiden går hurtigt! H
ver dag tager jeg bussen til arbejde - eller det vil sige jeg cykler hen til busstoppestedet, smækker cyklen foran på bussen (det er smart!) og cykler de sidste 10 min til arbejde. Det er den billigste og nemmeste måde at komme til Koreatown, hvor IRC ligger. Jeg har droppet at cykle hele vejen, fordi det føles livsfarligt på de store veje. Ud over at slippe for at skulle parallel parkere og betale parkeringsafgift har jeg på den måde også fornøjelsen af at møde utallige skæve eksistenser i byens offentlige transport system til min for meste store fornøjelse og forundring. Det skal jo lige nævnes, at Los Angeles som I nok ved er en bil by. Byen er så stor og vidtspredt, at alle der kan, har en bil (eller 2 eller 3 eller..) De stakler, der må nøjes med busser og metro er derfor for det meste de fattige (Dvs især Hispanics & African Americans. Det er meget sjældent der er andre "hvide" end mig i min bus). Under alle omstændigheder møder jeg mange spændende og mærkelige mennesker frem og tilbage mellem West Adams & Koreatown. For det første er der bus chaufførene! Mange af dem er store tykke sorte matroner, der kan råbe af én så man bliver helt bange. "Neeeext Stooop Pico!" runger det ned igennem bussen. Så var der manden, der havde perlekæder bundet omkring sine cowboystøvler. Jeg sagde det var nogle flotte støvler han han havde, hvortil han svarede, at han bare så godt kunne lide at lave dem, at han lavede 5-10 om dagen. Et par dage efter så jeg ham så med perlekæder bundet omkring benet. Forleden var der en dame, der arrigt gik og gjorde korsets tegn og messede et eller andet på spansk. Det virkede til hun var psykisk syg. Så begyndte en sort dreng at gøre nar af hende, hvorefter en sort dame blandede sig og bad drengen om at bede for kvinden. "Don't do that boy. Don't you have any Faith? Pray for her. Tell your parents to pray and your pastor. Two wrongs doesn't make it right. Thats what I do - I pray for her" Yes ma'am svarede drengen. I går var der en fyr, der kom ombord med sin ghettoblaster, der spillede for fuld drøn mens han rappede om Jesus og testemony. Det er alletiders indblik man får, og jeg vil ønske alle dem der sidder i deres store fede biler ved siden af bussen ville tage en tur og møde nogle af de mennesker, som de bekvemt kører lige forbi.


Wednesday, March 14, 2007

Photos

Vi har lavet et virtuelt foto album med billeder fra Los Angeles og omegn.. Hvis du vil se dem så klik her. Foto siden vil blive opdateret løbende.

We have created a virtual photo album with pictures from Los Angeles. Click here if you want to see the pictures. The photo page will be updated regularly.



Bjarni & Dorte

Monday, March 12, 2007

Natur!

Vi er netop hjemvendt efter et par fantastiske dage i Death Valley (USA's laveste punkt - 86 m. under havoverfladen). Her kan man om sommeren stege spejlæg på asfalten; i starten af marts ligger temperaturen heldigvis kun på den gode side af 25 gr. Vi overnattede to nætter på et usselt motel i Beatty - en lille flække i Nevada med en cowboy saloon, der ga' den hele armen lørdag aften. Yehaaaw. Vi har set en masse virkelig flot natur til fods og i bil, og smuttede lige forbi Las Vegas på vejen hjem. Det blev lidt for meget for mig efter et par timer. Puha... Nå ja, så har man også oplevet det.

Dorte

Wednesday, March 07, 2007

Uti i Eyjum

Lige en lille update fra dejlige varme Californien. Temperaturen er steget inden for den seneste uge, så nu er det slut med at vågne op til en hunde kold lejlighed om morgenen, og "tænde" for varmen ved at skrue op for gasblusset - hvilket i øvrigt er meget heldigt eftersom vi i dag har fundet ud af at gassen vist siver fra ovnen! Der har været sådan en underlig lugt i lejligheden den sidste tid, som vi ikke kunne finde ud af hvor kom fra. Det var dog ikke rigtig gas det lugtede af. Vi har så både lavet mad på komfuret og haft stearinlys tændt, så helt slemt kan det da ikke være, men nu tør vi slet ikke tænde for noget med ild, indtil der har været nogen og se på det.

Bjarni har midterms i morgen, så han har travlt. Han har i øvrigt fundet ud af, at der (selvfølgelig!) også er Thorrablót i Los Angeles, og ingen ringere end Studmenn kommer og spiller! For dem der ikke ved hvad Thorrablót er, kan jeg fortælle at det er en gammel vikinge-fest, hvor man for længe siden ofrede til Thor ved en stor fest een gang om året. Islændingene holder traditionen i hævd - dog uden ofringer - og drikker sig fulde i islandsk Brennivín og spiser deres islandske delikatesser: tørfisk, rådden haj og fåre testikler. Ud over fåre testiklerne, som jeg har planer om at holde mig langt væk fra, glæder jeg mig!! Især til Studmenn og Poplag i G-dur :)

Vi skal til Las Vegas og Grand Canyon i weekenden og er tilbage i LA på mandag. Jeg er fået lov og holde en fridag.. Det er nogle meget fleksible og godhjertede mennesker jeg arbejder sammen med. Dejligt.

Vi skrives.

KRAM dorte

Thursday, March 01, 2007

Ingen brosten i West Adams..

Jeg har sat nogle billeder på bloggen af lejligheden, men af mærkelige årsager kan jeg ikke få indlægget ind som det forreste på siden. Billederne kan ses under titlen "An American Home".
Jeg følger med hvad i hvad der sker på Nørrebro i øjeblikket. Det er trist at se.

I må ha' det
KH Dorte