Wednesday, February 04, 2009

LA Downtown

Her er lidt flere indtryk fra sidste weekend. Vi kørte gennem det jødiske kvarter på vej til Melrose Ave for at spise morgenmad, hvor mænd, koner og børn var på vej til syngagoere for at fejre shabbat. Det er ikke pænt at fotografere den slags, men jeg fangede lige tre af dem bagfra. Senere kiggede vi forbi Grand Central Market i downtown, hvor udvalget af tørrede chilis var ret så imponerende. Vi fortsatte ned af Broadway, som er fyldt med gamle imponerende teatre og biografer som the Orpheum, Rialto, Roxie. Desværre er den del af byen fuldstændig forfalden og de gamle million dollar theatres står tomme eller stueetagen er blevet indrettet som discount butikker med alverdens skrammel, som især betjener mexicanerne. Det er sådan en skam, men på en eller anden absurd måde også ret fascinerende. De er dog heldigvis begyndt at renovere nogle af de gamle bygninger, som kan ses på det sidste billede.





No comments: