Viva Mexico

Last monday was Presidents day, which is a holiday here, so me and Dorte decided to leave the country and head down to Mexico. Despite leaving early on friday it of course took about 3 hours just to get out of LA. As we crossed the border into Tijuana it was like driving into a completely different world. The poverty was shocking, although there is alot of poverty in LA, then it seem much worse in Mexico. We drove down to Ensenada, which is famous for a couple of things. First, Jim Morrison used to hang out there alot drinking margaritas and doing some other things/stuff... And second, Ensenada has Mexico's largest flag, as is shown in the figure to the left. Anyways after spending an hour finding our hotel in a city with virtually no street signs and street signals we went to out on the town to enjoy the carnival. Our hotel room was right next to the huge festival, thousands of drunk mexicans and americans were drinking and dancing in the streets. Seeing me and Dorte standing still a nice mexican couple in their 40's from the southern part of Baja found it as their goal to get us dancing. It was quite funny.

The next day, we walked aound in the morning saw pelicans enjoying their sun at the peer (to the right) before leaving the city for San Felipe. The nature we saw on our was amazing, especially as we entered the desert.



(A typical desert view below) We saw amazing cactuses, and desert trees against the setting of beautiful landscape. Personally I was very impressed by all the different and awsome cactuses living in the wild. (I'm standing besides one of these cactuses on the right.)

San Felipe is a small coastal town on the east side of the californian peninsular. Since the californian gulf is much warmer than the pacific its nice and warm there also in the winter. Like in Ensenada they also had a carnival, although on a much smaller scale. Again people were dancing and drinking margaritas to the sound of neverending mexican music. They seem to party all the time down there in Mexico. (Below some traditional mexican dancing is performed on stage.)
Me and Dorte joined in with the festivities. Somehow every time I had to go the bathroom or something Dorte was always surrounded by mexicans when I came back. (In the figure below Dorte enjoys the company of her new mexican biker friends??)
The next morning we spent our day lying on the beach, completely alone. Later we went to the worlds biggest cactuses which apparently live in the desert surrounding San Felipe. When driving in the desert sand our car decided it didn't want to go any further, I had to send Dorte out to push but we however luckily made it back. So after consulting a local, we decided to go for a walk in the desert. We however soon found out that it's quite hot and dry in the desert, and it's hard to find a shade. Sonn we also noticed a couple of vultures, like the ones you see in old westerns, sitting on the top of cactuses carefully watching our tierd steps. Luckily, an all-american family Jeff, Doloris, and Jeff junior came along in their enourmous jeep and asked us whether we needed a ride. They then drove us the rest of our trip through the cactus park. (Below to the left Jeff's jeep and us are tiny compared to the ginourmous cactus. These amazing cactuses are up to 20 meters tall and up to 1500 years old!)





















(An overview over the desert showing hundreds of these enourmous cactuses rising up from the desert plain. )On monday we finally drove home to LA. It was a long day where we had to wait for over 90 minutes at the border in Mexicali just to get into the US. They then of coure seemed surprised that we actually only went to Baja for travel... Again the contrast between the US and Mexico was like night and day .

(A small desert storm on the way back to LA)

Stramme balder og TV

Så har jeg endelig fået gjort noget ved snakken, og er begyndt at dyrke sport. Jeg har haft mange planer om at prøve ting af herovre, jeg aldrig har prøvet før: Jeg ville gå til linedance (man er vel i Amerika!?) og til samba percussion og jeg havde også planer om at slæbe Bjarni med til par-dans på et tidspunkt. De planer er i første om gang lagt is, for nu har jeg meldt mig ind i universitetets workout center. Jeg synes godt nok det er lyder ret kedeligt ift det andet, men det ligger rigtig dejlig tæt på og det er billigt, og udover diverse træningsmaskiner, er der Yoga Booty Ballet (?) og Jazz Funk og andre timer jeg kan deltage i.
Den store motivationsfaktor når man går i motionscenter, er nu blevet at man kan se fjernsyn når man træner!! Vi har nemlig (i første om gang...) besluttet , at vi ikke skal have et fjernsyn herovre. Sådan helt objektivt set er det jo ret meget spild af tid. Men det er uhh, det er nu godt med noget fjernsyn ind i mellem.

På mandag er det helligdag her (President's Day), så lige så snart vi er færdige i morgen kører vi mod den mexicanske halvø Baha. Jeg skal ned og drikke Margaritas og nyde solen. Vi er tilbage mandag.

Jeg håber I har det godt allesammen. Tak for alle mails og hilsner. Det er rigtig dejligt, når man er så langt hjemme fra. Jeg håber vi kan snakkes ved på skype/msn - men det er ikke helt nemt med den store tidsforskel. Weekenderne er nok bedste bud at snakke sammen på.

Hasta luego,
Dorte

An American home..

Hej Alle sammen


Når I ikke lige kan komme forbi til kaffe og se hvordan vi bor, så må man tage andre midler i brug. Der er flere der har spurgt efter billeder af lejligheden, og de kommer her samt en forklaring på forskellige vidundere i et typisk (?) amerikansk hjem.
Huset ligger i det historiske West Adams-kvarter, der er fyldt med gamle charmerende villaer i bedste Villa Villekulla stil. En del huse er dog dårligt vedligeholdt, og ligner mere spøgelseshuse end steder, man har lyst til at bo. På trods af vi bor "in the shady part of town" føles det nu meget pænt og trygt. Området er fyldt med USC studerende, der færdes i kvarteret i bil eller på cykel eller skateboard. Vores hus består at otte lejligheder. Alle er vist unge mennesker, der læser på universitetet.

Lejligheden er jo møbleret, så vi har ikke selv bestemt hvordan det ser ud. Det er nu egentlig bare meget skægt at bo i nogle ting man aldrig selv ville har valgt. I køkkenet, som er ultra lille, har vi et fantastisk lille spisearrangement med hjerteformede stole med hvide læderpuder! og glasbord. I køkkenet finder man også en anden smart ting, jeg er meget imponeret over. Der sidder en kværn i afløbet i vasken, så man smider al køkkenaffald derned (dog ikke kyllingeben og advokadosten!) og tænder for kværnen og så ryger alt affaldet ud med vandet. Det er genialt.


Stuen er også lille. Bemærk vi også her har glasborde (ikke bare ét men to.) Dem prøver jeg på at få byttet, for 3 glasborde i vores lille lejlighed er lige lidt i overkanten til min smag. Vi mangler noget på væggene, men det skal nok komme. I stuen sidder i øvrigt også aircondition og gasvarmer. Fra stuen går man ind i soveværelset. Her har jeg min lille arbejdsplads. ( - Bjarni har sit kontor på universitetet) Vores amerikanske vækkeur udmærker sig ved at man udover radio kan falde i søvn eller vågne op til junglelyde eller bølgebrus. Det benytter vi os dog ikke af. Fra soveværelset går man ud i en lille gang med et lille walk-in closet. Endelig har vi badeværelset med spejle ud over det hele og et badekar, og en vældig fin vandhane med aflange tapper i hver side, hvor der står hot & cold.
I en lejlighed med tykke lyserøde/beige væg-til-tæpper må man selvfølgelig også have en støvsuger. Jeg har allerede vedhæftet en masse billeder, men I MÅ også lige se støvsugeren. Det er nemlig sådan en super amerikansk oprejst model, som jeg ellers kun har set i film. Og så er den trådløs..
Ja, sådan bor vi altså. Selv om lejligheden er lille er der uden tvivl plads til overnattende gæster, så kom endelig :)

Mange hilsner fra Dorte

Praktikken

Heya.
Så er det vidst på høje tid og fortælle, hvad det er jeg er taget helt herover for (udover ham min gode islænding), og hvad det er jeg skal lave de næste 4 månender.
International Rescue Committee eller IRC er organisationen, hvor jeg nu slår mine praktikanter-folder. Det er en temmelig stor NGO, der arbejder i over 25 lande med nødhjælp, postkonflikt udvikling og meget andet godt. Derudover er organisationen sammen med (vistnok) 9 andre hjælpeorganisationer "ansat" af den amerikanske stat til at varetage sagsbehandlingen af nyankomne flygtninge i USA. Jeg arbejder nu i Los Angeles afdelingen, som er en ud de 24 IRC-afdelinger, der er fordelt over hele landet.
Antallet af flygtninge, der får asyl i USA stiger nu igen efter stærke restriktioner efter 9/11. LA har gennem længere tid været en af de store USA destinationer for flygtningegrupper. Det er især iranske minoriteter, der ankommer til LA, fordi der i forvejen er stort iransk/armensk samfund. (I løbet af 2007 og starten af 2008 forventer IRC i LA at tage i mod op til 3000 iransk-armenske flygtninge! Det virkelig overdrevet mange, når man er vant til de nuværende danske forhold. - Byen med opland er godt nok også indbyggermæssigt ca tre gange så stor som DK.. men alligevel.)
Nå men afdelingen, som udvider pga stigende antal flygtninge, tilbyder en række forskellige programmer, der er rettet mod at hjælpe de nyankomne. Det som jeg skal være involveret hedder Matching Grant. Programmet er i tråd med IRC filosofi om uafhængighed fra systemet så hurtigt muligt, og drejer sig om at få arbejdsmarkedsparate flygtninge i arbejde inden for de første fire måneder efter ankomst. Det foregår praktisk talt sådan at de ankommer den ene dag, og bliver indskrevet i programmet den næste! Egentlig synes jeg ikke beskæftigelses-programmer er så interessante, men det var her jeg kunne få mest kontakt med flygtinge over den længste periode. Og så var det her, de lige manglede en ekstra hånd. Det som jeg skal lave bliver at mødes med klienter for at høre, hvordan det går med deres job søgning, hjælpe dem med at søge bolig, svare på spørgsmål og sende dem det rigtige sted hen, hvis der er ting, der ikke ligger inden for IRC's rammer at hjælpe med. Desuden skal jeg også hjælpe til med at udvikle nogle workshops for de flygtninge, der er indskrevet i programmet. Det glæder jeg mig til. Endelig kommer jeg muligvis ind over noget fundraising og grant writing (evt. i forlængelse af MG programmet.)
Pga stressede sagsbehandlere og flytning af en del af afdelingen til en anden del af byen har det været ret forvirrende at starte. Det er lige med at finde hoved og hale i det hele her i starten. F.eks. når jeg skal lave job søgning i en by, der strækker sig over et område på størrelse med Sjælland! Hvor ligger tingene i forhold til hinanden og hvad indebære det job, som jeg ikke kender titlen på!?! Nu skal jo lige lære det hele, men jeg håber virkelig jeg selv kan komme på banen og prøve nogle af de ting af jeg har lært.
Vi er i øvrigt fire praktikanter i alt, så det er meget rart, selv om vi arbejder med noget forskelligt.


Mange hilsner fra Dorte - der er blevet moster igen igen!! :)

Pas på Ford'en!

Hej,

Så er det på tide med en update herovre fra. Der sker hele tiden så meget, at det er svært at finde ud af, hvor jeg lige skal starte. For det første har vi nu fået internet i lejligheden. Så nu bliver det lidt nemmere at kommunikere med Jer der hjemme.
Jeg er startet i praktik. Det er ret overvældende, fordi der er så utrolig meget, jeg skal sætte mig ind i for at forstå, hvordan det hele lige fungerer. Afdelingen i LA er ved at flytte en del af arbejdet til et nyt kontor i en anden del af byen, fordi de behandler mange flere sager end tidligere, og derfor har brug for mere plads. Derfor sidder folk også praktisk talt på nakken af hinanden i øjeblikket. Jeg synes det har været ret forvirrende at starte, fordi alle har travlt med den kommende flytning. Når jeg har lidt bedre tid og ved lidt mere, må jeg forklare hvad det præcist er, jeg skal lave de næste fire måneder. Det lyder lovende, og jeg er sikker på det kan give et godt indblik i dels hvordan dele af det amerikanske sociale system fungerer, og dels hvordan man integrere flygtninge.
Vejret har været fantastisk de sidste par dage. Jeg glemte solcremen da vi spillede beach volley i dag, så nu er jeg blevet rød. Og så er jeg begyndt at køre! For dem der ikke ved det, er jeg sådan en kylling med at køre bil, men nu bliver jeg simpelthen nød til at lære det. Så Bjarni sparker mig bagi, og så er det bare afsted. Det går godt indtil videre. Jeg har kørt til arbejde i rush hour og til stranden og rundt omkring i nabolaget med den tålmodige og meget rosende Bjarni ved siden af.

Det er alt for nu. Jeg vender snart tilbage.

kærlig hilsen Dorte

PS. Grape-frugterne er super!
(Billedet: Mit gule lyn)