Thursday, February 15, 2007

Stramme balder og TV

Så har jeg endelig fået gjort noget ved snakken, og er begyndt at dyrke sport. Jeg har haft mange planer om at prøve ting af herovre, jeg aldrig har prøvet før: Jeg ville gå til linedance (man er vel i Amerika!?) og til samba percussion og jeg havde også planer om at slæbe Bjarni med til par-dans på et tidspunkt. De planer er i første om gang lagt is, for nu har jeg meldt mig ind i universitetets workout center. Jeg synes godt nok det er lyder ret kedeligt ift det andet, men det ligger rigtig dejlig tæt på og det er billigt, og udover diverse træningsmaskiner, er der Yoga Booty Ballet (?) og Jazz Funk og andre timer jeg kan deltage i.
Den store motivationsfaktor når man går i motionscenter, er nu blevet at man kan se fjernsyn når man træner!! Vi har nemlig (i første om gang...) besluttet , at vi ikke skal have et fjernsyn herovre. Sådan helt objektivt set er det jo ret meget spild af tid. Men det er uhh, det er nu godt med noget fjernsyn ind i mellem.

På mandag er det helligdag her (President's Day), så lige så snart vi er færdige i morgen kører vi mod den mexicanske halvø Baha. Jeg skal ned og drikke Margaritas og nyde solen. Vi er tilbage mandag.

Jeg håber I har det godt allesammen. Tak for alle mails og hilsner. Det er rigtig dejligt, når man er så langt hjemme fra. Jeg håber vi kan snakkes ved på skype/msn - men det er ikke helt nemt med den store tidsforskel. Weekenderne er nok bedste bud at snakke sammen på.

Hasta luego,
Dorte

1 comment:

Gerdur said...

Kære Bjarni og Dorte
Det er meget interessant at læse hvad I laver. Nu ved man meget mere om LA og ogsaa hvad almindelige mennesker laver men ikke kun de berömte. I oplever helt sikkert masser af nye og spændene ting.
Dorte, til lykke med din nye mountainbike - det var paa tiden at köbe en slags ... pas godt paa ikke at spise for mange grapefrugt :-) det var ellers godt, det ikke var en chockoladetræ der staar i jeres have. Saa ville du være nödt til at flytte i motionscentret :-)
Knus fra Island - Gerdur/Orri/Dora