Saturday, January 17, 2009

En ny ven

Jeg har aldrig været særlig meget for katte, men jeg har gjort mig et nyt bekendtskab, der får mine kattefordomme sat på prøve. Der er en del hjemløse katte her i kvarteret -- jeg ved ikke om det er studerende, der holder katte, og som så efterlader dem her, når de er færdige med studierne og flytter væk. De dukker frem, når mørket falder på, og folk forbarmer sig over de stakkels kræ og efterlader vand og foder hist og pist.
Den her var slet ikke til at røre i starten, men nu kommer den rendende, hver gang vi går ud af døren, og ligger sig på ryggen for at blive aet, hvilket ikke altid er lige praktisk, når man har travlt, men alligevel ret så hyggeligt. Jeg tror vi skal se om vi kan få den adopteret. Uden at vide noget om katte, ligner den en rigtig fin race ren slags med blå blå øjne. Hvad hedder sådan en?

1 comment: