HEJ
Så er det sidste dag i LA for mit vedkommende, inden jeg skal tilbage til min helt almindelige hverdag hjemme i København med studie og arbejde og regninger – og alle Jer! og min cykel og rugbrød og rent vand i hanen og og.. Jeg skal i gang med at pakke alt mit habengut lige straks (bare jeg har plads til det hele..) og så tager vi et smut til stranden senere, når Bjarni er færdig med sin forelæsning. Av, det er ikke sjovt at sige farvel til ham min søde Bjarni. Men han har travlt har han, og jeg er sikker på han får rigeligt at se til efter jeg er taget afsted.
Jeg var i koreansk spa forleden. Wauw, det er ikke sidste gang jeg prøver det. Der bor over 100.000
koreanere i LA - den største gruppe uden for Korea, og
ligesom andre etniske grupper har de deres eget kvarter ”Koreatown”, hvor de langt de fleste butikker,restauranter, aviser mm. er koreanske. Nå, men de har så også de her spa’s, som jeg blev anbefalet af en koreaner fra IRC, hvor jeg arbejdede. Så jeg besluttede mig for at være god ved mig selv (selv om jeg ikke helt havde råd til det) og bestilte body scrub og massage på sådan er sted. Det var sådan et rigtig luksus sted, men på den koreanske måde, hvor man skulle side på en lille skammel uden tøj på og vaske sig inden man gik videre til boblebad og sauna og urtesteam. Da det blev tid til min behandling lå man på brikse på rad og række uden tøj på, mens damer i sort bh med matchende trusse (!) skrubbede og maserede og gjorde ved. Det var en ualmindelig grundig dame, og jeg ved ikke hvor mange lag døde hudceller hun fjernede – alle vegne, det var ret ulækkert, men bagefter var jeg blød som en baby. Det tog 2 timer og kostede ca 420 for scrub, ansigtsmaske, hårvask/massage og kropsmassage. Det er da billigt. Jeg skulle jo prøve det hele, så efter endt behandling gik jeg videre til sauna, hvor man kunne følge med i koreansk tv (selv om jeg ikke rigtig gad sauna, men bare fordi det var så mærkeligt, at man kunne sidde der og svede og følge med koreansk soap opera), så prøvede jeg også sådan nogen rum, hvor man lå på siv måtter med varme i gulvet og slappede af. Jeg svansede derfra 4 timer senere, meget afslappet og meget ren.
Nå jeg hellere komme i gang med pakkeriet. Jeg er hjemme søndag ved middagstid efter 15 timers flyvetur med stop i New York og Reykjavik. Jeg glæder mig til at se Jer.
I øvrigt snakker Bjarni om at begynde at skrive på bloggen nu, for dem der har lyst til at følge med i det..
Tak fordi I har fulgt med, og tak for alle mails og hilsner. Rigtig dejligt! Jeg er tilbage på bloggen til februar.
Store knus fra Dorte