Ferier varer ikke evigt..

Bjarni på sin pind på MCB
HEJ

Så er det sidste dag i LA for mit vedkommende, inden jeg skal tilbage til min helt almindelige hverdag hjemme i København med studie og arbejde og regninger – og alle Jer! og min cykel og rugbrød og rent vand i hanen og og.. Jeg skal i gang med at pakke alt mit habengut lige straks (bare jeg har plads til det hele..) og så tager vi et smut til stranden senere, når Bjarni er færdig med sin forelæsning. Av, det er ikke sjovt at sige farvel til ham min søde Bjarni. Men han har travlt har han, og jeg er sikker på han får rigeligt at se til efter jeg er taget afsted.
Jeg var i koreansk spa forleden. Wauw, det er ikke sidste gang jeg prøver det. Der bor over 100.000

koreanere i LA - den største gruppe uden for Korea, og

ligesom andre etniske grupper har de deres eget kvarter ”Koreatown”, hvor de langt de fleste butikker,restauranter, aviser mm. er koreanske. Nå, men de har så også de her spa’s, som jeg blev anbefalet af en koreaner fra IRC, hvor jeg arbejdede. Så jeg besluttede mig for at være god ved mig selv (selv om jeg ikke helt havde råd til det) og bestilte body scrub og massage på sådan er sted. Det var sådan et rigtig luksus sted, men på den koreanske måde, hvor man skulle side på en lille skammel uden tøj på og vaske sig inden man gik videre til boblebad og sauna og urtesteam. Da det blev tid til min behandling lå man på brikse på rad og række uden tøj på, mens damer i sort bh med matchende trusse (!) skrubbede og maserede og gjorde ved. Det var en ualmindelig grundig dame, og jeg ved ikke hvor mange lag døde hudceller hun fjernede – alle vegne, det var ret ulækkert, men bagefter var jeg blød som en baby. Det tog 2 timer og kostede ca 420 for scrub, ansigtsmaske, hårvask/massage og kropsmassage. Det er da billigt. Jeg skulle jo prøve det hele, så efter endt behandling gik jeg videre til sauna, hvor man kunne følge med i koreansk tv (selv om jeg ikke rigtig gad sauna, men bare fordi det var så mærkeligt, at man kunne sidde der og svede og følge med koreansk soap opera), så prøvede jeg også sådan nogen rum, hvor man lå på siv måtter med varme i gulvet og slappede af. Jeg svansede derfra 4 timer senere, meget afslappet og meget ren.

Nå jeg hellere komme i gang med pakkeriet. Jeg er hjemme søndag ved middagstid efter 15 timers flyvetur med stop i New York og Reykjavik. Jeg glæder mig til at se Jer.

I øvrigt snakker Bjarni om at begynde at skrive på bloggen nu, for dem der har lyst til at følge med i det..

Tak fordi I har fulgt med, og tak for alle mails og hilsner. Rigtig dejligt! Jeg er tilbage på bloggen til februar.

Store knus fra Dorte

Udsigt over Los Angeles fra Muholland Drive

Cirkus a la LA

"Oh my gaawd, is that Phyllis from The Young & Restless?!"

Jeg kommer lige netop fra Emmy Awards, som er TV verdenes svar på Oscar, og aldrig har jeg set så mange limosiner!! Prisuddelingen er i gang nu i Shrine Theater, som ligger LIGE overfor USC, og jeg troppede selvfølgelig op sammen med Sam fra Indien for at spotte kendisser ankomme til showet. Bjarni (udtales som Piano men med i stedet for o) skulle læse til eksamen, og så er han vist heller ikke helt så hooked på den slags som jeg..
Jeg havde jo store planer om at komme helt tæt på, men det var slet ikke så nemt. Det tætteste vi kunne komme var buskene på den modsatte side af vejen, hvor betjente opmærksomt holdte øje med vi ikke krydsede afmærkningen. Medmindre folk skilte sig ud ved at være meget høje eller lave eller havde noget specielt hår el.lign. var det svært at genkende hvem der steg ud af limosinerne og gik langs den røde løber, men jeg spottede Seal, Heidi Klum, Kevin Bacon, Debra Messing (Grace fra Will & Grace) og Lisa Kudrow (Phoebe fra Friends). Der var mange som dem omkring os kendte, men som jeg ikke aner hvem var. Det var et optrin uden lige af sikkerhedsfolk, kæmpe biler, helikoptere og fine kjoler og bare ret skægt at se på.

Jeg har i øvrigt fundet min pung igen! Ups.. (Jeg kan se min far ryste på hovedet af mig nu) Jeg prøver mit bedste, men nogle gange glemmer jeg ting. Fredag aften glemte jeg så min pung på en diner på vej til San Diego. Shit! Der var ikke penge i, men alle mine kort til alt muligt, som er ret uundværlig. Jeg bandede og svovlede og fik mit visa kort spærret, men lørdag da vi ringede til dineren for anden gang havde de gudskelov min pung. Sikke en lærestreg for distræte Dorte. Vi havde en alletiders tur til San Diego som ligger et spytklat fra den mexicanske grænse. De har en kæmpestor zoologisk have, som vi besøgte og spiste mexicansk i det gamle Gaslamp Quater.

Nu går jeg ind i min sidste uge i USA for denne om gang, og jeg har stadig en del jeg gerne vil nå. Jeg har hørt om koreansk spabad - det må jeg prøve! Jeg vil også finde ud af om jeg kan komme ind og se et eller andet tv show (har jeg mon en skjult celebrity-fetish?) og så har jeg stadig to dage tilbage hos IRC. Ellers skal jeg bare nyde at være sammen med min skatter, som jeg snart skal undvære, og ligge lidt ved poolen og nyde det sidste af ferien.. Og så bliver det jo også meget godt at komme hjem igen.


Vi ses!! Jeg når nok at skrive en gang eller to mere.

KH Dorte

Ud af byen

Hej!!

Jeg er sneget mig ind på Bjarnis nye kontor, hvor de fysiske rammer for er en phd-studerende er en del mere bekvemme end på KU/Binf. Vi har endnu ikke noget internet derhjemme, så det er godt at jeg kan tiltuske mig en computer her.

Forsikring, sikkerhedsinstallationer mm. kom på plads i fredags, hvor vi så endelig kunne få bilen. Vi benyttede weekenden til at teste dens evner, og kørte nordpå langs kysten ad Pacific Highway. Det var virkelig dejligt at komme ud af byen og slappe af sammen! Vi endte i Santa Barbara den første aften og måtte slippe med godt 900 kr for et luset motelværelse. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, for motellet lå ved siden af en karaokebar, hvor vi drak os en pind i øret, og snakkede med de "lokale", og det var vitterlig hyggeligt! Det er absolut minimalt hvad vi drikker af alkohol for tiden, så det brandgodt at slå til søren!
Her er bil og jeg med redbull og vodka i blodet. (sådan må man godt gøre, når det er ens egen bil...)
Lørdag fortsatte vi og spiste smørrebrød og frikadeller i Solvang. Det var hyggeligt, men et ret pudsigt sted (dansk kultur med et twist af hollandske vindmøller og plastic storke på tagene). Jeg ledte efter saltlakrids, men så danske er de åbenbart ikke, for det havde de ikke.


Vi kørte videre forbi et hav af vinmarker (området er kendt for sin Pinot Noir vin), og videre ud langs havet, og så et par søelefanter på vejen. På vej op af bjergene mod Ben Sur national park, som var vores endemål, mødte vi et dansk par, som kom den anden vej fra og fortalte, at det var umuligt at finde overnatning, så vi besluttede at vende om og køre tilbage mod LA med stop i Santa Barbara, som vi ikke havde set i første omgang. Santa Barbara var en rigtig hyggelig overskuelig by (omkr. 80.000 indb), som vi brugte søndagen på at snuse rundt i. Vi så det gamle kloster, hvorfra spanske missionerer lærte de mexicanske indianere om kristendommen og kiggede lidt på butikker. Bjarni fik en slange om halsen af en fyr, der stod og samlede ind til et eller andet slangehalløj. Lidt senere kom han med en KÆMPE slange bag min ryg og skulle til at ligge den omkring mig. Puh, det havde jeg ikke lige bedt om! Jeg nåede at undslippe.
Santa Barbara ligger halvanden time fra LA (når trafikken er god), så det kunne helt sikkert godt blive et sted at tage til i weekenderne fremover, når man får for meget af storby. Vi bliver dog nok lige nød til at lærer nogle at kende her, man kan overnatte hos, for priserne for værelser er tårnhøje.
Det var super godt at komme ud, og se at der er rigtig mange muligheder for spændende oplevelser i områder omkring LA. Jeg tror godt jeg kan gå hen og få lidt fniller af trafik, smog og affald i længden.


Jeg håber at I har det godt derhjemme.
Kærlige hilsner Dorte

MBC & IRC (forkortelser alle vegne!)

Kaere allesammen

Endnu en dag med sol her i Californien, og noget der for Bjarni (Beedjarni, Barney, Bjarmi - kaert barn har mange navne..) og jeg langsomt begynder at ligne noget der hedder rutine. Bjarni er startet paa MBC (Molecular Biology Center) til noget introduktionshalloej med de andre phd-studerende, og gaar i gang med kurser mv. i naeste uge.
Jeg er blevet kastet direkte ud i flygtningearbejdet hos IRC, som er den organisation jeg skal i praktik hos til foraaret. Jeg droppede organisationen med de hjemloese, selv om det egentlig var planen, fordi det var besvaerlig at komme frem og tilbage. Istedet er jeg blevet smidt direkte ind i sagsbehandlingen med asylansoegere. Nu er det jo virkelig minimalt, hvad jeg ved om forholdene og proceduren for flygtninge herovre kontra DK, men jeg har fundet ud af det er private organisationer, som varetagere sagsbehandlingen med flygtninge i USA, og saadan en organisation er IRC. De er pt ved at drukne i sager ang. nytilkomne, og jeg er derfor blevet sat til at gennemgaa sager primaert med iranske familiesammenfoerte, som personalet ikke har haft tid til at foelge op paa, fordi de har saa travlt. Saa jeg skal ringe til flygtninge, der er ankommet i maj-juni og bede dem sende kopier af papirer som vi mangler, og foelge op paa hvordan de har det (har de faaet arbejde, deltager de i engelsk undervisning osv), og saa tilfoeje det jeg finder ud af i edb systemet. Nogle snakker daarligt engelsk, og andre har en helt masse spoergsmaal om ting jeg slet ikke kender til. Saa jeg synes det er ret forvirrende, men ogsaa totalt spaendende - den slags frivilligt arbejde kan man ikke lave hos Dansk Flygtningehjaelp. Jeg taenker ogsaa, det er utroligt de saetter mig til at rette i sagsfiler, men det er vel fordi de er saa presset. Jeg har faaet en helt masse materiale om asylproceduren, saa det er bare med at faa sat sig ind i reglerne. Det er helt vildt spaendende at se en anden tilgang til arbejdet med denne gruppe, og saa sidder jeg paa et kontor paa 6. sal med udsigt til Hollywood skiltet. Helt aerligt!
Jeg tager bussen frem og tilbage. Det kan godt vaere det er lidt mere besvaerligt med bus, men til gengaeld bliver man "underholdt" paa vej fra A til B fra to fladskaerme, der viser madprogrammer, vejrudsigt og doedsyge reklamer om alt fra billige laan til fitnessmaskiner.
Tss.. Man undres ind i mellem i det her land.

I maa ha' det. Jeg skal naa hjem inden det bliver moerkt..

sommerhilsner Dorte

Fotoalbum side 1

Hej allesammen.

Først og fremmest tak for alle kommentarerne. Det er virkelig rigtig dejligt at høre fra Jer!
Jeg følger Meretes råd og oploader nogle billeder her på siden. Man kan vist klikke på billederne for at se dem i større størrelse.

Her er Bjarni og LA's skyline. Der er relativt få skyskrabere i Los Angeles pga. jordskælv.
Vi bliver anbefalet på det skrappeste ikke at tage ind til centrum uden bil om aftenen, fordi mange hjemløse gør området usikkert.
Mange hjemløse fra andre stater søger til Californien pga. klimaet. Her kan de bo gaden året rundt. (Jeg må lave en side for sig selv om de hjemløse. Der er meget mere og fortælle om dem)

Dorte på stranden (Huntington Beach), hvor jeg forinden blev ret så voldsomt knock out'et af en kæmpe bølge 3 m. ude i Stillehavet, så jeg røg omkuld og slog enden mod sandbunden og fik sand og saltvand i munden og tænkte: Åh nej! Nu kommer ham baywatch-livredderen med sin røde bøjle og redder mig. Pinligt! Jeg klarede mig dog.





Vi mødtes med Won, som Bjarni kender fra bioinformatik i KBH, som var i byen til en konference. Helt dejligt med et kendt ansigt, og fantastisk koreansk mad!







Ellers alt vel.. Vi er kommet godt på plads på vores lille værelse. Vi venter i spænding på der flytter nogle flere ind (pt er der kun os, der er plads til fem mere). Huset er ikke helt færdigt, dvs. at nogle ting ikke virker endnu, fx air condition. Saa fryse goer vi ikke! Vi har brugt weekenden på at kigge på biler. Puh, hvor kan de være anstrengende sådan nogle bilforhandlere. Efter at have set og prøvekørt diverse biler er vi endt med at købe en Ford Focus fra 2003 til $9000 (ca 54.000 dkr) Vi ledte efter en lille bil, men de findes simpelthen ikke herovre. Magen til store skuder skal man lede længe efter - bare ikke her. Den er grågrøn, har soltag og cdafspiller, og jeg sidder rigtig godt på passagersædet. Jeg må dog også i gang med at køre! De 5 sporede motorveje her i Los Angeles er nu altsaa virkelig skraemmende. Jeg er blevet min mors kopi i en bil: Bjaaarnii pas paa! BREEMS!

Jeg slutter for denne gang. Jeg haaber I har det godt derhjemme. Jeg taenker paa jer.
KH Dorte

Bjarni hilser



Solnedgang ved Santa Monica Beach

IKEA forpligter...

Dagene går og jeg svinger mellem at synes, at det vi har gang i er det mest fantastiske og det mest uoverskuelige nogensinde. Hjem er indimellem meget langt væk (taget i betragtning af hvor længe vi har planer om at være herover)! Det tager lang tid at få styr på alting, og eftersom vi kun har været her en uge er der jo stadig mange ting der skal falde på plads.
Tanken om jeg jo bare kunne tage min taske og rejse hjem har ind i mellem været meget betryggende, men nu har vi været i Ikea og købt alt fra seng til strygebræt, så nu er det ikke så nemt at stikke af mere. Vi flytter til værelset i morgen, og det bliver rigtigt rart at indrette os der.

Jeg har i øvrigt spottet den første stjerne herovre: Kelly fra Beverly Hills. Tænk en gang.. Hun handlede ind i Ikea samtidig med os med to børn og en stor gravid mave. Jeg blev da helt befippet. Det kan godt være her er farligt, men her er oss totalt seje stjerner!!

Var hos mit kommende praktiksted International Rescue Committee i formiddags. Det var rigtig fint at hilse på, og de var virkelig søde og imødekommende. De har faktisk så travlt for tiden, at jeg vi endte med at aftale at jeg kunne være frivillig derinde et par uger. Så det er super!

Ikke mere for denne gang. Bjarni kalder..
Jeg skriver snart igen.

KH Dorte

Nørrebro go home

halloow

Selv om jeg til dagligt bor på Nørrebro ved siden af Mjølnerparken, og er vant til lidt hærværk her, skyderi der og en sjælden gang imellem bodegadrab, så har det mildest talt været et chok at komme herover, og mærke hvor slemt det står til. De fleste huse udenfor universitetet er barrikaderet bag høje jernstakitter i et slumområder, hvor bilerne oftest er dårlige, skraldet flyder og ledningerne hænger i et kaos mellem lygtepæle og huse. Man undres over man stadig er i USA.. Selv om jeg godt var klar over det før jeg kom hertil, er det så påfaldende hvor store kontrasterne er! Kør en halv time nordpå og store villaer med grønne saftige græsplæner, blomsterbuske og damer der lufter hunde dukker op i et område, der minder noget fra om Desperate Housewifes. Det er fascinerende og skræmmende på samme tid.
Udover faren for at blive skudt eller røvet i nabolaget hænger der et advarselsskilt på vores dør, der fortæller hvad man skal gøre i tilfælde af jordskælv! Uh ha, der er meget jeg vende mig til.

Ellers går det godt her. Jeg er ved at føle mig helt hjemme her på campus. Jeg har iøvrigt mødt Elvis! Elvis er mexicaner og arbejder som opvasker i cafeteriet, og når jeg ser ham siger jeg HOLA – mere skal der ikke til, så snakker han derudaf på spansk. Halvdelen er befolkningen er mexicansk, så jeg må helt klart genopfriske mit spanske og blive bedre for det får jeg brug for. Så i første omgang har jeg allieret mig med Elvis.

Jeg punker lidt Bjarni for at komme ud af starthullerne og skrive, men han er en meget travl mand for tiden.. såh kommer tid kommer råd.

Kram Dorte (de kalder mig Dora – det er jeg ikke helt tilfreds med..)

VI HAR FUNDET ET STED AT BO!

Hej

De sidste par dage har været ret hårde, fordi der er så mange helt basale ting, vi skal have styr på.. Min tålmodighed og tolerancetærskel udfordres dagligt (Det er så sundt siger jeg til mig selv!).. Nu er der styr på bolig, så det er virkelig fantastisk, at vi kan strege den fra listen over ting der skal ordnes. Vi har været rundt og se en del værelser og lejligheder, men enten har det været super uhumsk, farligt kvarter eller for dyrt. Efter at have overvejet dyre og sikre!! kvarterer som Santa Monica, Los Feliz valgte vi, at området omring campus er bedre for nyankomne som os, fordi her er alverdens sociale, kulturelle og sportslige tilbud, som uden tvivl er en nem måde at møde nye mennesker på. Nu har vi så fundet et lille værelse med eget bad/toilet i et nybygget hus med plads til 6 studerende, som ligger en blok fra universitetet. Det er uden tvivl det bedste vi har set i det område, men ikke stort nok til når jeg kommer tilbage i februar og vi skal bo der begge to. Men til den tid kan vi forhåbentlig få en kollegielejlighed på campus. I første omgang er det bare så fedt, at vi ved hvor vi skal bo efter tordag, når vi bliver smidt ud af værelset her.

Vi har iøvrigt lejet en bil indtil Bjarni får sit californiske kørekort og vi får købt en bil. Vi har uden held forsøgt at tage en bus, for at komme ud og se lidt af byen, men vi måtte sande at det offentlige transport system vitterligt er så ringe, som vi har hørt, for bussen kom aldrig. Vi skal lige straks mødes med en dansk fyr vi mødte forleden, som skal læse film musik herovre, og cruise rundt i vores seje lejede bil og se nærmere på byen. Jeg har set Hollywood skiltet og Santa Monica beach, så der er stadig en masse jeg må se!

Ikke mere for denne gang. Jeg vender snarligt tilbage.

Store knus Dorte

Hvor er Brandon og Donna?

Hej alle!

Velkommen til vores nye blog, som vi netop har oprettet så alle dem derhjemme i Danmark og Island kan følge med i vores udskejelser på den amerikanske vestkyst.

Vi ankom i forgårs til Los Angeles, og var så afsindigt spændte på at se alt det, vi har gået og snakket om det sidste halve års tid. Det var meget surrealistisk da vi fløj ind over byen og vide, at det er HER vi skal være i de næste par år. Pigen vi sad ved siden af i flyet var iøvrigt skuespiller og boede i Hollywood (typisk!?).

Nu bor vi så på USC campus, som dækker et stort område med jeg ved ikke hvor mange forskellige fakulteter (Her er alt fra tandlægeskole, lærerseminarium, journalistskole, filmskole mm). Det ligger som en ø isoleret midt i LA’s bad ass neighborhood South Central, men det mærkes nu ikke her. University of Southern California er et privat universitet i den dyre ende - godt nok har jeg ikke set andre universiteter herovre, så jeg kan selvfølgelig ikke sammenligne, men det virker som om at det prioriteres højt, at alting er tip top. Det er derfor virkelig pænt hvor man end vender blikket med statuer, springvand og grønne områder, og det virker helt absurd at der uden for universitetets stakit er farligt.

Som sagt er det et minisamfund i samfundet, hvor en del af universitets 30.000 studerende bor på eller omkring campus. Jeg udforsker området når jeg går tur om morgenen, og opdager alt fra kirker (jeg har ihverfald talt 3!), kæmpe boghandel, teatre, biograf, apotek, bank, restauranter (de har en sushibar!), caféer, biblioteker, stadium, svømmehal mm. De fleste studerende har stadig sommerferie, men der må være nogle sommerkurser igang, for her er langt fra øde.
Det mærkeligste er når det bliver spisetid. Så går man over til cafeteriet og tager en bakke plus tallerken og bestik. Første gang var jeg målløs! Jeg har set det hundrede gang i diverse teenage tv serier, og så lige pludselig står man midt i scenen, hvor teenageunger går rundt med bakkerne fyldt med rød/gul frugt jelly, små mælkekartoner med sugerør osv. Hah! Det er den mest sindsyge buffet, hvor man kan spise og drikke alt hvad man vil, og der er ALT muligt og vælge i mellem. ”Hvor er det mærkeligt at se alle dem som bare går lige ind, og antager det her er normalt” sagde Bjarni den første aften. Det overgår i stor stil vores tidligere kantineerfaring.

Bjarni er startet på kursus om at undervise, og jeg er gået i gang med at søge lejlighed. Vi har et par steder vi skal kigge på i weekenden. Det er noget nyt og egentlig ret ubehageligt, at man i den grad skal tage højde for at finde bolig i et område der er sikkert, men det vender man sig forhåbentligt til...

Coming to America

We arrived at JFK from Iceland at 19:05 on the 28th of July. The humid 35°C awaited us outside the airplane as we got out, a stark contrast from the cool 15°C in Keflavík.