Thursday, August 10, 2006

IKEA forpligter...

Dagene går og jeg svinger mellem at synes, at det vi har gang i er det mest fantastiske og det mest uoverskuelige nogensinde. Hjem er indimellem meget langt væk (taget i betragtning af hvor længe vi har planer om at være herover)! Det tager lang tid at få styr på alting, og eftersom vi kun har været her en uge er der jo stadig mange ting der skal falde på plads.
Tanken om jeg jo bare kunne tage min taske og rejse hjem har ind i mellem været meget betryggende, men nu har vi været i Ikea og købt alt fra seng til strygebræt, så nu er det ikke så nemt at stikke af mere. Vi flytter til værelset i morgen, og det bliver rigtigt rart at indrette os der.

Jeg har i øvrigt spottet den første stjerne herovre: Kelly fra Beverly Hills. Tænk en gang.. Hun handlede ind i Ikea samtidig med os med to børn og en stor gravid mave. Jeg blev da helt befippet. Det kan godt være her er farligt, men her er oss totalt seje stjerner!!

Var hos mit kommende praktiksted International Rescue Committee i formiddags. Det var rigtig fint at hilse på, og de var virkelig søde og imødekommende. De har faktisk så travlt for tiden, at jeg vi endte med at aftale at jeg kunne være frivillig derinde et par uger. Så det er super!

Ikke mere for denne gang. Bjarni kalder..
Jeg skriver snart igen.

KH Dorte

No comments: