Paranoia

Man vænner sig efterhånden til barske indslag i nyhedsudsendelserne herovre: gang wars, biljagter, skyderier, mord osv. osv. Heldigvis og syv-ni-tretten har vi været forskånnet for at opleve noget af det tæt på. Men i weekenden kom det alligevel uhyggelig tæt på.

Fredag aften forsøgte en fyr på hjørnet af Hoover og 27th Street (læs: der hvor vi bor!) at bortføre en 20 årig USC studerende, der kom gående hen af vejen. Manden kom bagfra og tog hånden for pigens mund og forsøgte at trække hende ind i sin bil; heldigvis lykkes det pigen at sparke sig fri og løbe bort.

I morgennyhederne i dag så jeg vores hus og vores hjørne, mens en rapporter live fortalte om episoden, og bragte et signalament af fyren, i håb om at opklare sagen. Uf! Jeg tog universitetsbussen hjem fra dans i går aftes, i stedet for at gå.

Bailar!

Jeg faldt lige over det her billede, hvor Bjarni danser salsa med hans kinesiske kollega Yu til et bryllup, mens jeg var i Danmark. Hø hø. De er da et meget sødt par...

Vi er startet til salsa - apropos - og bliver udfordret i at gøre stive hofte bløde som smør. Det er slet ikke så nemt som det ser ud, skulle jeg hilse og sige. Vejret er blevet køligere (dvs. 21-25 gr), især om aftnerne er det småkoldt, og bladene falder af træerne - ihvertfald nogle af dem. Det er såå hyggeligt, at der er noget der minder en smule om efterår. De lover regn senere på ugen, og jeg går og krydser finger for regn. Tænk man kan nå til det punkt..

Sejlersko er ikke smarte!

Jeg har haft vejledermøde via telefon kl 12-01 pga. tidsforskel, og kom til at drikke lidt for meget kaffe før for at holde mig vågen. Ups. Så nu er klokken 2 og jeg kan ikke sove. Har ringet hjem, men alle er enten på arbejde eller ikke hjemme.
Nå. Jeg kan så fortælle at sejlersko er højeste mode blandt unge skaterfyre herovre, og det er bare overhovedet IKKE tjekket, hvis I spørger mig. Sejlersko hører hjemme i 80'erne og på entusiastiske sømænd med gråt hår.

Karaoke i Koreatown

Siden jeg i en brandert til en studenterfest sang Like a Virgin med min gode veninde Jane, har jeg holdt mig langt vaek fra karaoke. Men min meget entuasiatiske mand - der sang karaoke den første gang jeg stødte ind i ham - fik mig overtalt til at komme med på koreansk karokebar med nogle venner. I bedste asiatiske karokebar-stil fik vi vores eget lokale, og så var det jo bare at synge løs. Og det gjorde vi så -- uden at bekymre os om det lød godt. Det var såå sjovt. Yay. Til dem der kommer på visit. I kan godt forberede jer: Vi skal på karaokebar!

Gimme a S...Gimme a C

Oh yes! Jeg har set ægte amerikanske cheer leaders! Jeg kan strege endnu en ting fra min must see liste. Der var (amerikansk) fodboldkamp mellem USC Trojans og Idaho Vandals på det store Los Angeles Coliseum, der ligger ved siden af universitetet. Vi var ikke henne og se kampen, men gik rundt på campus i timerne før kampen, hvor der var fest og BBQ´s. USC Marching Band spillede også, og slog, må jeg indrømme, 6. Juli Garden i Fredericia med mange længder.


Jeg er startet på mit bachelor projekt. Jeg har fået mit eget lånerkort til USC's biblioteker, hvor jeg i øvrigt også sidder dagligt og læser om ghettoer, fattigdom, latinamerikanske indvandrere i USA og andre spændende sager. (mit emne er ghettoens integrerende/ekskluderende indvirkning på latinamerikanske indvandrerkvinder) De har super biblioteker, jeg slæber den ene bog med hjem efter den anden, så stakken på bordet herhjemme vokser og vokser. Jeg skal vist til at begrænse mig lidt.

Der er lagt nye billeder ind under "photos".

Svedige hilsner fra
Dorte i varme Los Angeles

Viva la musica!

Ah musik er så godt! Nogle gange glemmer jeg det bare helt, fordi der er så meget andet. Sidste uge var vi til to koncerter, hvor jeg blev mindet om, hvor fantastisk live musik kan være.

Jeg fik jo koncertbilletter til Crowded House af Bjarni til min fødselsdag i juli, og her i weekenden var vi så i Santa Barbara Bowl for se og høre det australske/new zealandske band. Det var SÅ seje live. Super sceneshow, veloplagte Neil Finn (forsanger), stemningsfulde sange og super stemning blandt publikum. I øvrigt varmede Pete Yorn op, en amerikansk singer-writer, som også er anbefalelsesværdig, så hold øje med ham.

Sidste weekend var vi til koncert med min gode ven Ben Harper. Der var masser af bongotromme og så var Dorte jo glad.. I får lige et billede.

Loksins eitthvað íslenskt.

(Dorte's danske blog er nedenfor)

Já ég ákvað að skrifa eitthvað á íslensku um ferðina um Kaliforníu, enda skilja ekki allir dönsku. Við vorum sem sagt á 10 daga ferðalagi um mið og norður Kaliforníu og getum staðfest það að Kalifornía er mjög stór (5-6 sinnum stærra en frónið). Við keyrðum í meira en 2600km. Fyrst fórum við upp með ströndinni á Highway 1, stöldruðum síðan við á San Francisco svæðinu í þrjá daga þar sem við hittum vini og íslenska ættingja í Silicon Valley. Við keyrðum síðan upp til Mendocino sem er fallegur lítill gamall bær í norður Kaliforníu þar sem fullt af listamönnum og gömlum hippum búa. Eftir það keyrðum við í gegnum fræg vínhéruð hérna Alexander Valley, Russian River, Sonoma og Napa og smökkuðum vínið hjá nokkrum vínbændum. Að lokum keyrðum við upp í Sierra Nevada fjöllin, og sáum tvo fræga bandaríska þjóðgarða, Yosemite og Sequoia. Yosemite er mjög fallegt svæði með stórbrotna jökulskorna dali og hæstu fossa í norður Ameríku (sem voru því miður flestir þurrir núna vegna metþurrka hérna í sumar). Sequoia er á hinn bóginn aðalega frægur fyrir Sequoia tréin, sem eru þau stærstu í heimi (allt að 12m í þvermál, 100 m há og 3700 ára gömul). Seinustu nóttina á ferðalaginu þá tjölduðum við á miklu bjarnasvæði í Sequioa þar sem okkur var sagt að þrír svartbirnir gengu um tjaldsvæðið að nóttu til í leit að æti. Við vorum auðvitað dauðhrædd, og ég svaf eiginlega ekkert, sérstaklega ekki eftir að ég heyrði einn þeirra þefa og leita að mat fyrir utan tjaldið okkar kl. 2 að nóttu til. Dorte svaf hins vegar eins og ekkert væri eðilegra.

Kveðja
Bjarni og Dorte


Dorte nýtur útsýnisins eftir svaka fjallgöngu 975 metra hækkun upp í 2200 metra hæð.


Kartöfluflögupokinn ekki alveg að meika þunna loftið.


Tjaldsvæðið með svartbjörnunum.


Gjörið svo vel, stærsta tré í heimi.


Dorte að labba í gegnum enn eitt risatréð í skóginum. (Það var lifandi.)

California roadtripping..

Forden har koert over 2600 km rundt i Californien, og det har vaeret saa fedt at se hvad "The Golden State" ellers har at byde paa. San Francisco var charmerende med de stejle bakker, gamle sporvogne, soeloeverne ved havnen og San Francisco Bay, man kan se fra det meste af byen. Vi slog et smut forbi Berkeley samt Sillicon Valley, hvor vi besoegte islandske slaegtninge, inden vi koerte gennem det idylliske wine country med hundredvis af vingaarde. Selvfoelig maatte vi ogsaa smage paa sagerne, og det var spaendende og smage hvor stor forskel der var paa de forskellige druer og vine. Det kom dog aldrig til det punkt, hvor jeg kunne smage toner af chokolade, kirsebaer eller moden paerer (?!) -- som oevede vinkendere paastaar at kunne.
Vi var efterhaanden oevede campister da vi naaede Yosemite National Park, og kunne smaekke teltet op paa under en halv time. Vi var paa en killer hike, hvor udsigten over Half Dome og El Capitan dog i sidste ende var alt det hele vaerd. Det er godt jeg har en fit mand, der ind i mellem kan gi' et skub bag i paa saadanne ture. Sidste stop var Sequoia National Park med verdens aeldste og stoerste traer. Wauw, de var SAA fascinerende! Foer sidste istid var seqouiatraerne udbredte over hele den nordlige halvkugle, men i dag vosker de kun i Sierra Nevada bjergne i Californien. De aeldste vurderes at vaere over 3000 aar gamle. Det bredeste trae er er tolv meter i diameter! (tjek billedet, hvor jeg staar ved siden af en gren) Seqouia-traerne har en tyk roed bark (op til en halv meter tyk), som beskytter mod skovbraende. De fleste seqouiaer staar derfor med sorte ar efter brand, som kan vaere flere hundrede aar gamle. Nogle rimelig haardfoere matroner..
Efter al den camping er det usandsynlig dejligt at komme hjem til alverdens moderne bekvemmeligheder. Her er heller ikke bjoerne. Ja, den historie maa I faa fra Bjarni.

Knus, Dorte

Duer paa p-piller i LA

Ja, det er sgu rigtigt... I Hollywood skal duer nu paa birth control, fordi der er alt for mange af dem. Jeg overvejede jo saa lige, hvordan man administerer det?! Skal hver hun-due ha' en pille hver morgen eller hvordan? Saa indviklet et det aabenbart ikke, for alle duer "tilbydes" fra nu af noget saerligt foder, der indeholde hormoner, der forhindre dem i at formere sig haemningsloest. I oeverigt er egern i Santa Monica ogsaa paa birth control.

San Fraan here we come..

Lige et par billeder...

(Oeverst: Hermosa Beach)

(Nederst: Paa Standard -- en natklub i downtown LA med vandsenge!)


Vi tager afsted paa ferie paa torsdag og istedet for Mexico, som var den oprindelige plan, koerer vi mod San Francisco, Napa Valley og et par nationalparker . Uh, det bliver hyggeligt. Jeg satster paa at gaa over Golden Bridge, drikke go roedvin og holde Bjarni i haanden.
Vi er tilbage til Los Angeles d. 13. august (- og har selvfoelgelig telefoner med, hvis I skal ha' fat paa os inden da.)

Hej saa laenge.

Sommerferie - aah!

Dagene suser afsted, og jeg naar slet ikke at blogge om det, vi laver herovre. Jeg er gaaet i total sommerferie-mode og slapper af og laeser boeger, naar jeg er faerdig med det frivillige arbejde hver dag kl 12. Det frivillige arbejde er jeg i oeverigt rigtig glad for, det er SAA hyggeligt. Kvinderne er soede og medbringer paa skift alt muligt spaendende mexicansk mad. Mucho gusto! Jeg arbejder sammen med en ualmindelig entusiatisk sproglaerer Cory, der er uddannet skuespiller. Han faar kvinderne til at fnise, naar han via mimik og skuespil skal demonstrere hvad engelske ord og udtryk betyder.

Sidste uge var vi til to koncerter i Hollywood Bowl for at hoere musik. Det er en kaempe udendoersscene (med plads til 16.000), hvor mange gaester medbringer mad og vin, mens de lytter til musik under stjernerne. Den ene dag hoerte vi LA philharmonic, den anden Jamie Cullum. Alletiders sted, som vi absolut maa besoege en anden gang.

Endelig har Marianne og Elfar overnattet et par dage inden de skulle starte deres roadtrip tvaers gennem USA. Det har vaeret rigtig hyggeligt med besoeg hjemmefra. Udover at besoege diverse turist sights var vi blandt andet publikum i det store tv show America's Got Talent (a la Stjerne for en aften). Det var sjovt at proeve, men jeg ved ikke om jeg gad goere det igen. Man foelte sig som en dukke, naar produceren bad os rejse os op og klappe, sidde ned og klappe og "smile like you enjoy it" i over tre timer... Tss. Jeg blev i sidste del af showet placeret paa foerste raekke. I gaar hvor showet saa blev sendt og set af ca. 11 millioner amerikanere, ser man i 2 sek. mig sidde og se rimelig desorienteret ud, mens alle omkring mig hujer helt vildt. Hah.
Paa listen til kendisser vi har set kan vi nu tilfoeje: Jerry Springer (vaert) samt David Hasselhoff og Sharon Osbourne (dommere). Hasselhoff var saa selvfed - det var slet ikke til at holde ud.

hej herfra.

krammer Dorte

PS. Marianne - du glemte dine tyrkisk peber.. :))

Fra jysk provinsby til amerikansk mega-monster-storby

Hej derude,

Yes, så er jeg tilbage i Los Angeles. Jeg ankom onsdag efter et kort ophold i London, hvor jeg genså min gamle veninde Selma. Rigtig hyggeligt! Blev enig med mig selv om, jeg må blive lidt længere og gense mere af byen næste gang jeg flyver over London. Bjarni tog i mod mig i lufthavnen, og det var selvfølgelig godt at se ham igen.
Siden ankomst har jeg brugt et par dage på at bekæmpe det vanlige jetlag. Til min egen overraskelse må jeg sande, at jeg ved gensynet har det en anelse anstrengt med Los Angeles.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af hvorfor, for nu er vi efterhånden godt etableret herovre, og jeg kender nogle rigtig dejlige mennesker, som har været glade for at se mig igen -- og omvendt. Men altså... Den her by er endeløs med SÅ meget beton, trafik og skrald og hjemløse og fastfood restauranter, at mine jyske provinsrødder synes det hele er lidt for meget af det gode.

På trods af min storbys panik, har jeg nydt at komme tilbage til lejligheden som føles hjemlig. Vejret er i øvrigt strålende som altid. Jeg er begyndt at arbejde frivilligt i hjælpeorganisationen LAMP her i ghettoen (South Central), der arbejder med at uddanne indvandrerkvinder fra Latinamerika og deres børn. Her har jeg deltaget i lidt af det hele dvs. børnepasning, engelsk undervisning og self-esteem kurser (på spansk). Vældig interessant, og nogle rigtig søde damer og børn selv om de er lidt tilbageholdende her i starten -især pga sprog barriere. Jeg skal nu til at hjælpe fast til på sprogkurset for kvinderne.

Nok for denne gang.

Vi skrives..

KH Dorte

Yet another update

Well I guess I should give a short update on how things are going, since I haven't written anything in a couple of weeks. So the last couple of weeks have actually been plagued with parties, but it seems like everybody has a reason for throwing one. Birthdays, farewell parties, marriages are among the most common excuses.. It has been fun though and I've been to some cool new places, bars, restaurants, etc. For example the Standard hotel, which is a must see place when visiting LA and learning about the nightlife here. But perhaps the most memorable party was at the LA County Museum of Art (LACMA). Once a year the museum is open till 3am, and several halls in this gigantic museum are turned into dance floors and bars. There were thousands of people there, live bands, artistic acts, dances, and exhibitions. It was a pretty surreal being surrounded by some famous masterpieces while partying.

Yesterday I went to the last salsa class of 6. I had however missed the four previous ones, i.e. I only attended the first and the last class. Apparently people had learned a lot of things in the last four classes, and I was completely out of beat with them. I was quite horrible, and my poor dancing partner had to guide me through everything. It was however fun.. and I look forward to practicing with Dorte when she comes back.

Cheers
Bjarni

Lets party or I'll shoot you!!

Whenever some crime is committed on or around the USC campus the university is obliged to send out emails about these incidents. Usually they are quite boring, saying someone got robbed or something. However this following one (which happened on my street) was something else:

Incident: Brandishing A Weapon/ Arrests
Date: June 16, 2007
Location: In the south alley to the rear of 720 W. 27th Street.
Description: Two subjects approached a student, one brandished a firearm and insisted they be permitted to party with them. The Victim fled, and the subjects fled.

Disposition: Both of the subjects were apprehended by USCDPS officers, and were identified by the victim as the ones who brandished the weapon at him. LAPD Southwest officers transported the three subjects to Southwest Division station for booking for 417 P.C./Brandishing.

Sincerely,

USC Department of Public Safety


-------------

Among other news is that my prof. bought me a new desktop computer, a completely insane MacPro computer with 8 x 3 GHz 64bit processors, 8 gig. memory and a 23" widescreen monitor. Yep, USC has alot more money than my old university.

Cheers
Bjarni

NBA finals in HD...almost.

It's quite remarkable how advertisment crazy american TV is. Even during the last NBA final match yesterday viewers probably missed 10% of the played time, due to extreme advertising. I can't understand how americans can tolerate this. If the same thing would be done during a champions league final in Europe people would probably riot, and goverments would pass laws or something..


Anyways besides wasting time watching boring advertisments I haven't been doing much lately. I miss Dorte alot these days, today is actually our wedding anniversary! (The picture above is from when we went rollerblading in Venice just before she left.) I also miss Icleand and my family and friends, I miss the nice cool and bright summer. Amazingly 25C and sunny weather can get a bit tiring. I've been a bit frustrated here lately, partly fueled by my research project not seeming to be solvable. I also lost my phone on the beach in Malibu, and Dorte's rear wheel from her bicycle got stolen... Who the hell steals a rear wheel, it's probably only worth 5 bucks at most.

This sunday I went hiking with Kjong, Joyce, and Aaron in the San Gabriel mountains, to a weird bridge called the "bridge to nowhere". It was a very nice but long hike.

(People were bungee jumping from this abandoned bridge in the middle of nowhere.)

Cheers
Bjarni

Must do's

Jeg har et par ting, jeg simpelthen må prøve mens jeg er herovre. En af dem er at stå på rulleskøjter i en indendørshal til diskomusik (har jeg set for meget Grease?!). Det er da så super amerikansk, at jeg MÅ prøve. Jeg har fundet en rulleskøjtehal, og de har både senior nights og gospel-music nights. Gad vide hvilke mennesker man møder sådan et sted?? En anden ting på på min must do-liste var drive-in biografen. Det prøvede vi så igår, hvor vi så Shrek mens vi slog sæderne tilbage i Forden og spiste popcorn. Høhø.. Det var ret mærkeligt at sidde på noget der lignede en parkeringsplads fuld af biler, hvor alle sad i mørke og så den samme film.
Jeg må også prøve line dance, se rodeo show (jeg er sådan set ligeglad med hestene, jeg skal bare se de der mennesker, der kommer til den slags.) og en amerikansk fodboldskamp må jeg også prøve, selv om kampene normalt varer i fire stive timer... Og ja, det er min liste ind til videre. Hvis der er nogen af Jer der har gode ideer til andre (mærkelige) ting man kan lave herovre, så lad mig endelig vide..

Jeg var til teoriprøve i dag, og jeg bestod med 1 fejl. Hvor sejt er det ikke! Så mangler jeg bare køreprøven og så kan jeg endelig få mig et californisk kørekort/id, og dermed slippe for at slæbe mit pas med alle vegne, når jeg skal købe alkohol.

I øvrigt former mit BA projekt sig ganske langsomt. Jeg har besluttet mig for at skrive om latina kvinder i South Central, som er den ghetto vi bor midt i. Jeg skal mødes med frivillig kordinatoren for LAMP i morgen. Det er en non profit, der arbejder med undervisning og empowerment at immigrant kvinder. Jeg regner med at være frivillig dér sommeren over.

Dette er sidste indlæg for mig i denne omgang. Jeg flyver hjem på mandag og vender tilbage til Los Angeles, Bjarni og bloggen d. 11 juli. Vi ses derhjemme!! :)


Solong!

Salsa dancing in Pasadena?

Somehow I never really find time to write, but finally I've come round to do it now. There are as always alot of things talk about, besides common LA problems such as huge forrest fires (Griffith Park burned down) or gunshots outside our house!!

Yesterday me and Dorte went to a beginners Salsa lesson, where we learned Merengue. LA is definitely the place to learn latino dances since half of the city's population is latino. Now we only have to start going to salsa clubs here to practice.


I finished my exams two weeks ago, and have now been starting to do some research for a swedish professor (Magnus Nordborg) here at USC. I've also found a little time to do something else than study. Last week we went hiking for 5 hours in the Santa Monica mountains, and visited San Juan Capistrano and Laguna Beach where we enjoyed some time in the sun. San Juan Capistrano is the oldest still standing spanish missionary in California, and interestingly I happened to be baptised there approximately 28 years ago. This old missionary (founded in 1776) is really an oasis of tranquility in the neverending LA metropolitan. (I might have gotten baptised in the font in the picture??)






Another new news is that we got a high definition TV now (a gift from my parents), so now we've got 200+ channels of advertisements and other junk television, which we somehow find ourselfs constantly watching. No actually it's not all that bad, now I can watch NBA finals in HD!! How cool is that.

On friday we went to a comedy club in Pasadena, with a couple of Dorte's work companions, for some stand-up comedy. I was surprised how politically incorrect the comedians were (regardless of their own race black/white/latino). Usually people here in the US are extremely careful when talking about race issues, compared to how it is in Europe. But there they made fun of everybody, shattering my image of americans always being focused on being politically correct.

Anyways Pasadena has become one of my favorite cities here in the LA area. Perhaps because it looks more like a small city than most other places here. Plus it's filled with cool restaurants and bars. Now me and Dorte only have to find a good salsa place in Pasadena, so we can go practice our moves.

Hasta luego
Bjarni

(A blue tree outside our house, these beautiful trees are blossoming all over LA now.)

Sidste uge i praktik

I dag blev jeg nær kørt ned af en bil da jeg cyklede hjem fra arbejde. Av for satan, jeg slog mit knæ og arm da en eller anden idiot ikke så sig ordentlig for, da han højre-drejede for rødt og ramte mig (her er det lovligt at dreje for rødt, når der ikke kommer nogen). Det var heldigt jeg ikke havde mere fart på, for ellers kunne det nemt ha' gået meget værre end de par skræmmer jeg fik. Puha, hvor blev jeg forskrækket. Min cykel er gået i stykker - hjulet kan ikke dreje rundt, så jeg skal ha' ringet til manden og sagt hans forsikring skal dække udgifterne for at få den repararet.

Fredag er sidste dag hos International Rescue Committee for mit vedkommende - i denne omgang ihvertfald. Jeg har fået et spændende indblik i flygtninge-arbejdet her i USA og Los Angeles især. USA er så stort og forskelligartet, at integration af nytilkomne har meget forskellige vilkår, og Los Angeles er derfor slet ikke repræsentativ for resten af landet.
Det har blandt andet været spændende og se, hvordan man herovre udnytter de muligheder de forskellige etniske samfund har, mens man i DK arbejder mod at sprede flygtninge og undgå "ghettoisering", så de hurtigst muligt kan blive danske. F.eks. skal IRC-LA åbne endnu et kontor i løbet af de kommende måneder, og vælger specifikt stedet udfra hvor der i forvejen er et etniske lokalsamfund med egne organisationer og religiøse institutioner, man kan samarbejde med.
I øvrigt må jeg som forventet konstatere, at der ikke er meget hjælp at hente, hvis man er i nød i det her land. Derfor er beskæftigelse, som jeg har været involveret i, også altafgørende når man ankommer som ny. Her i Californien kan man maksimum modtage understøttelse i 5 år gennem hele livet! Hvis man som flygtning har været meget afhængig af offentlig støtte, kan man senere blive nægtet statsborgerskab.
I den sidste halvdel af praktikken har jeg fået mere kontakt til klienterne, som jeg før savnede. Så det er jo rart at slutte af på den måde. Her til sidst er jeg i gang med at lave materiale til en kommunikations-workshop, som jeg desværre ikke når at være med til at afholde. Inden jeg slutter på fredag vil jeg rigtig gerne nå at finde arbejde til to af de tre cameroonske brødre jeg har arbejdet mest med. Den tredje bror er allerede i arbejde, så det kunne være så fedt at tage afsted og vide at de to andre også er godt i gang.

Bjarni er færdig med eksamen og er påbegyndt sit sommer-forskningsjob om gener i ukrudt! Ja, det må han vist hellere uddybe selv...

Træt af Paris Hilton

Så røg TV forbuddet! Vi har fået et fjernsyn (doneret af Bjarni's rare forældre) med over 200 kanaler. Jeg har glædet mig til at kunne se TV nyheder igen, men har indtil videre ikke været særlig imponeret. Over weekenden var tophistorierne på selv de største kanaler, at Paris Hilton skal 50 dage i fængsel og at David Hasselhoffs datter har filmet sin fulde far mens han spiser en burger. Hallo! Frankrig får ny præsident og så skal jeg hører børnepsykologer snakke om David Hasselhoff og hans alkoholproblemer. Tss! Det kommer ikke som den store overraskelse, men verdensnyheder fylder ikke meget herovre.

Hilsner fra Dorte - der pt ser Dancing with the Stars ;)

Skal du leje en hund?!

USA er mulighedernes land, og det sidste nye jeg har hørt om er FLEXPETZ! I kender sikkert dele-bilerne, hvor man er med i en forening, der ejer nogle biler, som man så kan låne og kører i som det passer en. Virkelig smart idé til fordel for økonomien såvel som miljøet. Flexpetz er samme koncept med hunde! "Flexpetz is the unique concept for dog lovers who are unable to own a full-time doggy pal and miss spending time with a canine friend." Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener om det. Lige umiddelbart tænker jeg det er synd for dyret, at det skal sendes rundt til gud ved hvor mange hjem, og aldrig får lov til at føle sig hjemme inden det skal videre, men måske har flexpetz'ne et rigtig fantastisk liv, fordi de er hos nogle mennesker, der hele tiden har lyst til dem. Mange af dem er adopteret fra shelters (og har gennemgået diverse helbredsundersøgelser og træning inden de bliver lejet ud - lejet ud, hvor lyder det grotesk), så på den måde har de sikkert et bedre liv end før.
Jeg selv vil jo rigtig gerne ha' en hund (dog ikke sådan en af de der små irriterende møg hunde som nogle mennesker vælger at give tøj på. Hvad sker der?! Det er en hund!!) men jeg satser på at finde en gammel dame, der ikke selv kan komme ud og gå med den eller få nogle venner med en hund, der skal passes ind i mellem. Det giver lidt mere mening end at opfylde mit eget umiddelbare behov for at klappe og kaste med bold.

KH Dorte

PS. Til dem jeg nåede at fortælle om "single klubben": Det var nogle rare mennesker på begge
sider af de fyrre, og jeg havde en hyggelig aften :)
PPS. Når jeg snakker om single klubber er det IKKE fordi jeg har droppet Bjarni